Læsetid: 4 min.

Er han folkehelt eller landsforræder?

Oliver Stone fortæller whistlebloweren Edward Snowdens historie i sin seneste film, ’Snowden’, der i weekenden havde premiere på filmfestivalen i Toronto
13. september 2016

Folkehelt eller landsforræder? Det er en af de diskussioner, som stadig dukker op, når talen falder på whistleblower Edward Snowden, og lige nu diskuteres han med stor iver på filmfestivalen i Toronto.

Det skyldes, at den amerikanske filminstruktør Oliver Stones seneste film, Snowden, i går havde sin egentlige verdenspremiere på festivalen.

De første anmeldelser i de store film- og brancheblade svinger fra det positive til det middelmådige, men ingen er dog udelukkende negative.

I Variety skriver en begejstret Owen Gleiberman, at »Snowden ikke bare er instruktørens mest spændende værk siden Nixon (1995) – det er det vigtigste og mest opildnende politiske drama af en amerikansk filmskaber i årevis.

Ved at fortælle historien om Edward Snowden, NSA-underleverandøren, der blev whistleblower og flygtning ved at lække dokumenter, der afslørede det nye amerikanske overvågningssamfunds enorme, edderkopagtige, paradigmeskiftende omfang, har Stone lavet en film, der beder publikum om at kigge, næsten krampagtigt, på, hvad dette egentlig betyder, og hvem Edward Snowden i virkeligheden er.«

Stephen Farber fra The Hollywood Reporter er mere afdæmpet i sin dom: »Oliver Stone har sjældent været kendt for sin tilbageholdenhed og sit mådehold, men det store problem med Snowden er, at den er oprigtig, sømmelig og – tør jeg sige det – en smule kedelig.«

Fra patriot til bekymret borger

Personligt er jeg, efter at have set filmen, naturligvis, mest enig med Owen Gleiberman: Snowden er en af den slags historier, samfundsrevseren Oliver Stone er så god til at fortælle med fynd og klem, og som handler om det fatale uskyldstab og idealisten, der efter at have mistet alle illusioner, vælger at gå til modangreb.

Det er den samme historie, eller en variation over den, som dem han fortæller i blandt andre Wall Street, Platoon og Født den fjerde juli.

Snowden begynder på det hotelværelse i Hong Kong, hvor 29-årige Edward Snowden (i Snowden fremragende spillet af Joseph Gordon Levitt) i 2013 mødtes med journalisten Glenn Greenwald og dokumentarfilmskaberen Laura Poitras (spillet af Zachary Quinto og Melissa Leo) for at give dem de mange dokumenter, der beviste, hvordan USA systematisk og ulovligt ikke bare overvågede fjender og allierede, men også egne borgere.

Den del af filmen vil mange allerede have oplevet i Poitras’ egen, Oscarvindende dokumentarfilm, Citizenfour, men Stones iscenesætelse er fuld af suspense – bliver de opdaget af myndighederne?

Vil britiske The Guardian publicere lækkene? Og hantager os siden med om bag Poitras’ kamera og krydsklipper mellem hotelværelset og Snowdens egen fortælling om sin fortid, og hvordan han i løbet af 10 år har bevæget sig fra højreorienteret patriot, der vil gøre hvad som helst for sit land, til kritisk og bekymret individ, der mere og mere chokeret ser til, mens de computerprogrammer, han udvikler for CIA og NSA, bliver brugt til at spionere på helt almindelige mennesker.

Et arbejde, han selv er en del af, og som psykisk, moralsk og menneskeligt er ved at få ham ned med nakken.

Lidt af et computergeni

En vigtig brik i puslespillet, i hvert fald ifølge Oliver Stone, er Edward Snowdens kæreste, fotografen Lindsay Mills (spilles af Shailene Woodley), der er med til at trække ham i en anden og mere regeringskritisk retning.

Snowden er i bund og grund også en film om kærligheden mellem de to meget forskellige mennesker, der til at begynde med står på hver sin side af diskussionen om krigen i Irak.

Og det er netop terrorangrebet på USA den 11. september 2001, der får Edward Snowden til at melde sig til hæren. Hans ringe fysik betyder dog, at han må finde en anden måde at kæmpe for sit land på.

Heldigvis er han lidt af et computergeni, og snart er han kørt i stilling som en af den hastigt eskalerende cyberkrigs bedste og mest begavede krigere med udstationeringer i både Schweiz, Japan og Hawaii.

Det trækker veksler på forholdet til Lindsay, ikke mindst fordi Snowden ikke må tale om sit tophemmelige arbejde, og samtidig oplever han igen og igen, hvordan lovgivningen om overvågning og privatliv omgås i den nationale sikkerheds og terrorbekæmpelsens hellige navn, og de folkevalgte politikere lyver om det på tv.

Da Obama bliver valgt til præsident i 2008, håber Snowden – der har stemt på ham – at alting vil ændre sig. Det gør det ikke, og så er det, at han beslutter sig for at blive whistleblower.

Vigtig historie

Kender man i forvejen historien om Edward Snowden – har man læst artiklerne, bøgerne og set dokumentarfilmene – er der måske ikke så mange overraskelser at finde i Snowden.

Det ændrer dog ikke ved, at Stone får fortalt (endnu) en spændende, rørende og vigtig historie om at følge sin samvittighed og sige fra, også når man med sin regerings velsignelse ser og medvirker til ting, der er forkerte.

Filmen er ganske nuanceret og overaskende lidt fordømmende i sit udtryk – Snowden selv har ifølge Stone set og godkendt filmen – men der er ingen tvivl om, at Snowden i instruktørens øjne er en folkehelt.

’Snowden’ har dansk premiere den 29. september.

Information inviterer til forpremiere d. 28. september, hvor du kan stille spørgsmål til Information og PROSA om Snowden og status på overvågningen idag og de tekniske detaljer i overvågningen. Læs mere og køb billet her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer