Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

'Julieta' skærer ikke i hjertet, men er visuelt overlegen

En kvinde gør tabet op efter sit stormombruste voksenliv i Almodóvars nye melodrama, 'Julieta'
Melodramaet ’Julieta’ udspringer af Almodóvars forelskelse i en karakter fra en novellesamling af Alice Munro. Ariadne Ugarte spiller den unge Julieta, der oplever heftig lidenskab, pludselige tab, afgrundsdyb sorg og får knust sit moderhjerte.  

Melodramaet ’Julieta’ udspringer af Almodóvars forelskelse i en karakter fra en novellesamling af Alice Munro. Ariadne Ugarte spiller den unge Julieta, der oplever heftig lidenskab, pludselige tab, afgrundsdyb sorg og får knust sit moderhjerte.  

UIP

Kultur
9. september 2016

Det er få instruktører, der kan svælge i tungsind, tab og begær med en sådan opløftende elegance og underholdende svulstighed som Pedro Almodóvar.

I melodramaet Julieta har han efter sigende fravalgt humoren som virkemiddel, men der stadig en markant, kulørt tone, allerede fra åbningsscenens nærbillede af et blafrende, rødt og skinnende stykke stof, der viser sig at være en elegant kåbe båret af en tungsindig og gådefuld midaldrende kvinde.   

Død og sex

Julieta er baseret på tre noveller af den canadiske forfatter Alice Munro fra novellesamlingen Runaway. Novellerne skildrer tre hændelser på forskellige tidspunkter i den samme kvindes liv.

Som ung, frigjort (og totalt firsersmuk) kvinde oplever Julieta (der som ung spilles af Ariadne Ugarte) en togtur med pludselig død og lidenskabelig sex.

Som nybagt mor besøger hun sine forældre og ser sin syge mor blive skubbet ud i periferien af farens liv. Og som midaldrende mor (spillet af Emma Suárez) går hun rundt og venter på livstegn fra sin voksne datter, der har vendt hende ryggen.

Umotiveret parentes

Den midterste historie – om at se faren negligere moren – er en lidt umotiveret parentes i filmen, hverken nødvendig for personskildringen eller den overordnede historie. Men digressionen klæder filmen. Almodóvar har ikke mere travlt med at få plottet til at gå op, end at der også kan blive plads til en parallel historie om tab, moderskab og begær.

Rundt om de tre episoder har Almodóvar spundet en historie med endnu mere kærlighed, moderskab, jalousi, tab og ambivalens omkring fortiden. I filmens begyndelse er Julieta på vej til at flytte til Portugal med sin nye kæreste Lorenzo (Darío Grandinetti).

Det skal være et endegyldigt farvel med Madrid og med mindet om datteren Antía. Et tilfældigt møde på gaden med Antiás slyngveninde fra teenageårene, Bea (Michelle Jenner), ændrer hendes fokus totalt. Bea har mødt Antía ved Comosøen, hun er ikke bare i live, hun har også tre børn. Pludselig vil Julieta ikke flygte fra minderne, men blive i Madrid, svælge i dem og begræde sit tab. Eller rettere: alle sine tab.

Åbent hav

Julieta begynder at skrive historien om sin mistede familie ned i en notesbog, henvendt til Antía. Straks er vi tilbage i firserne, og sikke nogle firsere.

Plysset på sæderne i det tog, hvor Julieta første gang har sex med Antías far, den flotte fisker Xoan, er så rødt, så rødt, og det tøj, hun bærer, er så fuldstændig firsertjekket og grafisk mønstret, som jeg ved virkelig ikke hvad.

I Ariadne Ugartes skikkelse er Julieta intenst nærværende, og en glubende livsappetit strålende ud af hendes øjne.

Hun underviser gymnasieelever i klassisk filologi og forklarer dem dels, at det ikke er passende for lærere og elever at gå i seng sammen, dels hvordan Odysseus’ begær efter eventyret og det åbne hav var så voldsomt, at det fik ham til at forlade verdens smukkeste kvinde.

Xoan, som hun flytter ind hos, har en tæt forbindelse til det åbne hav, som man ser bølge og bruse lige uden for hans køkkenvindue. Her fisker han, og efterhånden som Antía (spillet først af Priscilla Delgado, så af Blanca Parés) vokser op, følger hun ham ud på havet.

Snerpet sladderhank

Julieta lever med den snerpede sladrehank af en hushjælp, Marian, (Rossy de Palma, kendt fra adskillige Almodóvarfilm og indehaver af et absolut forrygende misbilligende blik) og bliver nære venner med Xoans tidligere elskerinde, skulptøren Ava (Inma Cuesta). 

Voldsomme ting sker, Julieta bliver hjælpeløs af sorg, flytter til Madrid og lader sin datter hjælpe sig på benene. Her skifter Julietas alder pludseligt – unge Ariadne Ugartes ansigt dækkes af et håndklæde, og ældre Emma Suárez’ ansigt dukker op, da håret er tørret. Sorgfuld og parat til nye tab.

Julieta er ikke den form for drama, der skærer i hjertet og giver en klump i halsen. Der er en distance til den historie, filmen fortæller. Den bliver til gengæld fortalt medrivende, og filmen er velspillet og visuelt overlegen.

’Julieta’. Instruktør: Pedro Almodóvar. Havde premiere i torsdags

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her