Læsetid: 9 min.

Det konventionelle landbrug anmelder

’Hvad skal vi med landbruget?’ hedder Jørgen Steen Nielsens nye bog, der er en del af Informations kampagne ’vores mad - vores jord’ om det danske landbrugs tilstand og mulige fremtidsudsigter. Men kan vi bruge den som udgangspunkt for en dialog med dem, der sidder på magten i dansk landbrug? Vi har bedt fire repræsentanter fra det traditionelle landbrug anmelde bogen

Polfoto

26. september 2016

'Hvad skal vi med landbruget?' hedder Jørgen Steen Nielsens nye bog, der er en del af Informations kampagne 'vores mad - vores jord' om det danske landbrugs tilstand og mulige fremtidsudsigter. Men kan vi bruge den som udgangspunkt for en dialog med dem, der sidder på magten i dansk landbrug? Vi har bedt fire repræsentanter fra det traditionelle landbrug anmelde bogen.

Anmeldelse 1: ’Landbruget er nødt til at tage de fordomme, der er om os, alvorligt’

Mads Skau, svinebonde, Skovgård, Vojens, giver bogen tre traktorer

Jeg kan ikke genkende det billede, som Jørgen Steen Nielsen prøver at tegne af en kampzone mellem borgere og bønder.

Han opridser en situation, »hvor bønder og borgere har mistet kontakten og forståelsen med hinanden og dyrker ufrugtbare fjendebilleder«, og det er ikke dét, jeg oplever. Selvom vi er færre gårde på grund af strukturudviklingen, så er respekten og sammenholdet uændret herude på landet.

Det er tydeligt, at Jørgen Steen Nielsens ærinde er 100 procent økologi og kun at producere til hjemmemarkedet, og det er jeg på alle måder uenig i. Det eneste, jeg er fuldstændig enig med bogen i, er, at nogle dele af dansk landbrug er økonomisk presset.

Alt det der med ’det gode gamle Danmark’ forstår jeg ikke. Altså Lego havde også dårlig økonomi i 2006, men der er da ikke nogen, der beder Lego om kun at producere økoklodser og kun til hjemmemarkedet. Det er den logik han bruger.

Men i Danmark har vi et frugtbart klima, som forpligter os til at producere nogle fødevarer, som kan eksporteres.

Det er til gavn for hele den danske økonomi og det globale klima. På grund af den know how vi har, findes der få steder, hvor madproduktion belaster miljøet mindre.

Hvis vi skærer den eksport væk, så skal de fødevarer jo bare produceres et andet sted – i Kina eller i Polen, hvor de ikke har den samme viden. Vi er nødt til at se tingene i et globalt perspektiv.

Men landbruget er nødt til at tage de fordomme, der er om os, alvorligt. Politikerne har et ansvar, men vi har jo også selv et ansvar, det er jo os, der har lånt pengene.

Det er vigtigt, at vi konventionelle landmand kommer ud af busken og kommer i dialog med sådan en som Jørgen Steen Nielsen.

Men dialogen er svær med sådan nogle fordomme om kampzoner mellem land og by. Han skriver, at han har været ude til Køernes Forårsfest.

Hvis han var blevet lidt længere, ville han have set, at køerne ret hurtigt søger tilbage til de trygge rammer i stalden, fordi der havde de det også godt.

Landmænd håber, det går godt den dag, hvor køerne skal på græs, for der er altid nogle, der kommer galt afsted, når de løber forvirrede rundt ude på den åbne mark.

Det går galt, når vi ser dyrevelfærd med et menneskeperspektiv. Dødeligheden i friluftsproduktion er langt større end i staldproduktion, men det er der ikke mange forbrugere, der ved.

Når forbrugerne for eksempel ser billeder af økologiske grise, så har søerne ring i næsen. Det er for at undgå, at de roder i jorden og fjerner al den vegetation, som skal optage næringsstofferne fra deres gødning, som ellers ville skade vores grundvand. Ringen afholder dem fra en naturlig adfærd. Er det dyrevelfærd?

Netto har et slogan med at ’alle skal have råd til økologi’. Det er da meget sympatisk, men hvis det betyder, at det skal være billige varer, så kommer økologerne jo ind i den samme mølle som os, hvilket allerede er sket.

Men økologerne er gode til at lave en historie. Det irriterer mig selvfølgelig, at den ikke altid er sand. Virkeligheden er ikke altid så idyllisk som en Disney-tegnefilm.

Så ja, vi skal genopdage vores fortælling, for det lyder jo som om, der sidder nogle folk inde i hovedstaden, som godt kunne trænge til at få den genopfrisket.

Vi skal ud og fortælle, hvad vi gør. Nu senest med MRSA, hvor vi har ændret vaner og spritter, vasker hænder og skifter tøj så meget, at vores sygehuse kunne lære noget af det.

Men opgaven er svær. Der er ikke kun én Jørgen, der findes mange Jørgen'er, og de har travlt med at skrive i avisen, hvor ringe vi er. Kom ud og snak med os i stedet. Jeg er ikke farlig at tale med, og vi vil gerne dialogen.

Anmeldelse 2: ’Bogen minder mest om en politisk manifestation

Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen for bæredygtigt landbrug, giver bogen to traktorer

Bogen er skrevet på præmisser, som jeg ikke køber. Udgangspunktet er, at landbruget er naturfjendsk, sviner alting til, er fyldt med gift og mishandler dyrene, og det køber jeg simpelthen ikke.

Bogen minder mest af alt om en politisk manifestation. Den er baseret på en hel masse dogmatiske antagelser. Blandt andet at økologisk landbrug giver mindre kvælstofudledning, og at det er bedre for klimaet.

Det ved jeg ikke, hvor forfatteren har fra, for faktisk er det lige modsat. Økologisk landbrug har en større klimabelastning pr. produceret enhed i mange af de forsøg man har lavet.

Overordnet set er bogen er et politisk indspark fra den yderste venstrefløj. Godt blandet med Morten Korch og noget Utopia.

Han bryder sig tydeligvis ikke om moderne teknolog i landbrugsproduktionen, og det sidder han så formentlig og skriver fra sin iPad på en café i København, hvor alverdens teknologiske hjælpemidler står til rådighed. Men landbruget skal så dyrkes, som Bonderøven gør det i fiktions-tv. Det skurrer simpelthen i mit hoved.

Forfatterens centrale ærinde er, at han gerne vil have en statsfinansieret jordfond ind og eje jorden. Det er det politiske budskab. Han skriver om den forfærdelige gæld i landbruget, men tager gælden fra alle landbrugsboligerne med også. Det er ikke rimeligt.

Sådan noget bliver brugt til at underbygge det politiske budskab. Man vil have selvejet ud af landbruget.

Bogen beskriver enkeltsituationer, som jeg godt genkende. Konkrete landbrug der er gået konkurs. Men det overordnede billede er forvrænget.

Der er ikke noget, der kan påpege, at der er bedre dyrevelfærd i økologisk landbrug. Tværtimod. Smågrisedødeligheden er jo cirka 30 procent højere eller noget i den stil, og der er flere af den slags eksempler. Det forbigås helt i tavshed.

Det er formentligt et forsøg på at skubbe til den der københavnercafékultur, hvor man gerne vil gøre sig klog på, hvordan landbrugsproduktionen skal foregå, uden at vide, hvad der reelt foregår.

Det påpeger bogen sådan set også selv som en problematik, nemlig at forbrugerne har flyttet sig væk fra landbruget og ikke ved, hvad der foregår. Men det bidrager den ikke til at oplyse om. Tværtimod. Den er selv et partsindlæg i den konflikt.

Forbrugerne har en hel masse indflydelse. Jeg er helt sikker på, at dansk landbrug vil producere de varer, forbrugerne ønsker. Er det økologiske varer, så producerer landbruget det. Under forudsætning af at de vil betale for dem. Forbrugerne har masser af magt.

Anmeldelse 3: ’Mere skældud til erhvervet’

Erling Bonnesen, landbrugsordfører Venstre, giver bogen 0 traktorer 

Jeg synes, det er positivt og helt nødvendigt med dialog, men konstruktiv dialog skal baseres på fakta.

Desværre kommer Jørgen Steen Nielsen ikke rigtigt i mål med dette, da der i bogen er en hel del opremsning af den velkendte skingre debat. Det bliver skævt, når forfatteren læner sig op af fjendebillederne og ikke forsøger at gøre op med dem.

Jørgen Steen Nielsen spørger, hvad man vil med landbruget. Han lader det skinne igennem, at han vil nedlægge det konventionelle landbrug, og at vi skal spise meget mindre kød, men han informerer omvendt ikke grundigt nok om, at danske landmænd og den danske fødevaresektor producerer nogle af verdens bedste fødevarer.

Tilmed blandt dem med det laveste restindhold af antibiotika. Hvis det går, som forfatteren lægger op til, vil produktionen blot flytte ud af Danmark og fødevarerne blive produceret i andre lande med højere restindhold af antibiotika.

Der er tydeligvis noget galt med konkurrencevilkårene, når dansk landbrug og fødevaresektoren er blandt verdens bedste, når det gælder effektivitet og produktivitet, men der alligevel er for dårlig økonomi i det.

Grunden er, at dansk landbrug er pålagt alt for mange ekstra særbyrder og afgifter, som konkurrenterne ikke har. Derfor ser vi aktuelt, at der nedlægges landbrug i Danmark, som så ryger ud af landet.

Det burde forfatteren have beskrevet tydeligere.

Dansk landbrug og fødevaresektor producerer en meget bred vifte af gode konventionelle fødevarer, egnsspecialiteter, økologi og et væld af specialprodukter, som giver kunderne variation.

Det er kunderne og forbrugerne, som på et oplyst grundlag skal bestemme, hvad der skal i indkøbskurven. Og selvfølgelig skal de høje danske standarder for fødevarekvalitet overholdes.

I sin omtale af den globale udvikling glemmer forfatteren, at miljøproblemer ikke kan løses i det enkelte land alene. Bedre international regulering og mere lige erhvervs- og produktionsvilkår er vejen frem. Hvis det kommer på plads, kan den danske fødevaresektor fint klare sig, når man i forvejen er blandt de mest effektive.

Flere mennesker på kloden fremover kræver flere fødevarer, og det giver muligheder, som vi også må udnytte i Danmark. Ikke bare mere af det samme, men gennem fortsat produktudvikling.

Vi skal fortsat videreudvikle og sikre forbrugerne valgmulighed til nye fødevarer, også med fortsat fokus på at mindske miljøtrykket og for eksempel fremtidig proteinproduktion på insekter m.v. til foderproduktion.

Der bør altså gives bedre udviklingsmuligheder – i stedet for blot at fortsætte med at skælde ud på erhvervet.

Anmeldelse 4: 'Behovet for nye løsninger er påkrævet'

Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer giver bogen tre traktorer

Lad mig allerførst rose Jørgen Steen Nielsen for at sætte landbruget til debat. De færreste er i tvivl om, at erhvervet er udfordret, og at behovet for nye løsninger og nye veje er påkrævet. Engagerede stemmer i debatten er derfor både velkomne og nødvendige. Og engagementet har Jørgen Steen Nielsen.

De løsninger, som han skitserer i sin lille, letlæste bog, er derimod ikke særlig brugbare.

»Der kunne blive så dejligt ude på landet,« filosoferer Jørgen Steen Nielsen.

Han længes efter nye fællesskaber, nye ejerskabsformer og nye samtaler mellem land og by og argumenterer for, at politikerne skal formulere en plan for gradvis omlægning af landbruget som eksporterhverv til fordel for hjemmemarkedet.

Her er det, synes jeg, at kæden hopper af. For der findes ikke nogen skelnen mellem hjemmemarked og verdensmarked, når vi taler om en åben økonomi som den danske.

Dansk landbrug og alle de tusindvis af afledte arbejdspladser er gennem generationer blevet drevet frem af, at udlandet efterspørger danske kvalitetsfødevarer.

Skulle vi nøjes med at forsyne hjemmemarkedet, skulle produktionen skrues ned til en tredjedel.

Det ville gøre danske fødevarer dyrere og sætte en stopper for den eksportindtjening, der har givet fødevareerhvervet overskud til at holde sig i det globale førerfelt.

Bogen er derfor ikke et reelt bidrag til at redde landbruget og hele det danske fødevareerhverv – intentionen er snarere at vise vej til at etablere en lukket køkkenhave til familien Danmark.

Det er ikke bare en mangel på realitetssans – det er i virkeligheden mangel på omsorg for de mejerister, slagteriarbejdere, smede, chauffører og kontorassistenter, der ikke længere vil være brug for, hvis landbruget reduceres til et begrænset hjemmemarkedserhverv.

Det savner jeg, at Jørgen Steen Nielsen forholder sig til. Hvordan vil han erstatte det store milliardbeløb, som landbruget og fødevareerhvervet bidrager med til samfundet?

Jeg sætter stor pris på lokale varer og små produktionsmiljøer som dem, der beskrives i bogen.

Men det ændrer ikke på, at vi lever i en globaliseret verden, hvor varer handles på kryds og tværs af grænser. Udsigten til tab af job – ikke mindst uden for de store byer – og indtægter er en høj pris at betale for en lukket dansk køkkenhave.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Ha, der skulle ikke være noget at komme efter? Så må de jo fortsætte til den bitre ende, indtil den sidste gård bliver solgt til udenlandske investorer, eller indtil vi alle er blevet resistente over for antibiotika, og det hele bryder sammen. Til den tid vil de også have gode undskyldninger og påstå, at det er københavnercaffelattesekmentet, der er skyld i det hele.

Ejvind Larsen, Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det, der undrer mig mest, er deres totale underkastelse af det, de kalder strukturelle ændringer. Der er intet samfundsoprør i dem, kun plageri om flere penge. Jeg har fulgt afviklingen gennem min familie og har aldrig forstået, hvorfor de stemte på Venstre, og jeg har heller ikke fået anden forklaring, end at det var traditionen. Det var det rene selvmord for landmændene. I stedet vender de hadet mod cafefolket i København, hvem det så end er. Går de fra Venstre, vælger de DF. Længere rækker fantasien ikke. Det er cafeernes og flygtningenes skyld alt sammen - og så selvfølgelig journalisternes.

Philip B. Johnsen

For mange landmænd forstår ikke, at MRSA skal udryddes i Danmark koste hvad det vil, danske børn skal ikke lide under landbrugets manglende respekt for deres medmennesker.
For mange landmænd er ikke gode ved deres dyr.
For mange landmænd er ikke gode ved vores fælles grundvand.
For mange landmænd er ikke gode ved vores fælles vandmiljø.
For mange landmænd er skadelige for den globale menneskeskabte klimaforandring udfordring.
For mange landmænd er ikke gode ved vores medmennesker i andre lande, når de køber foder til deres dyr, der skader miljø og klima i de landene vi importere fra.

Der skal ske forandring og det bør ske ved positivt og konstruktivt samarbejde og i god ro og orden.