Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kynismemord med kakadue på Nørrebro

’Den Danske Borgerkrig 2018-24’ er på Nørrebro Teater blevet en galgenhumoristisk voldsforestilling om danskernes umenneskelighed
Nicolai Dahl Hamiltons stamcellebevarede udødelige kontrolfreak forsøger at gøre sin talende hund til sin fortrolige (Troels Thorsen iført hundehoved) i Claus Flygares begavede dramatisering af Kaspar Colling Nielsens fremtidsgyser ’Den Danske Borgerkrig 2018-24’.

Nicolai Dahl Hamiltons stamcellebevarede udødelige kontrolfreak forsøger at gøre sin talende hund til sin fortrolige (Troels Thorsen iført hundehoved) i Claus Flygares begavede dramatisering af Kaspar Colling Nielsens fremtidsgyser ’Den Danske Borgerkrig 2018-24’.

Ulrik Jantzen

Kultur
16. september 2016

Plakaterne med vrede mennesker i rød-hvide joggingdragter, der hænger rundt omkring i København, siger ikke særligt meget om forestillingen Den Danske Borgerkrig 2018-24.

Det gør til gengæld den originale scenografi af Nathalie Mellbye, der har bygget en tro kopi af Dronning Louises Bro inde på Nørrebro Teater. For under broens legendariske lyskupler udspiller sig hele Kaspar Colling Nielsens omdiskuterede fremtidsroman.

Det er den garvede dramatiker Claus Flygare, der har forvandlet romanen til dramatik – med stærk sans for mundrette replikker og heftige konstraster i den vilde undergangsskildring.

Men også med et herligt flow, der hele tiden får den uhyrlige beretning om et voldsdrevet Danmark og en stamcelleudødeliggjort overklasse til at sitre som uafrystelig og grotesk dramatik.

Empatisk hund

Ni skuespillere står på scenen i denne dystopiske voldsudladning, alle sammen højenergiske og præcise i Jacob Schjødts karikerede tempoiscenesættelse.

Nicolai Dahl Hamilton fører an som det ængstelige rigmandsbarn, der prøver at gemme sig på Nørrebro som en almindelig fattig, ung fyr, men 400 år senere også som stamcellebehandlet, guldbehængt hersker, der er ved at gå til i udødelig ensomhed.

Kun Troels Thorsens rørende, empatiske hund med de tristesseramte poter kan give Nicolai Dahl Hamiltons desperados forpinte sjæl en anelse lindring, ikke mindst efter at han har lært hunden at tale.

Det er aldeles forrykt. Og samtidig aldeles forjættende og morsomt. Netop fordi al civilisation er skrællet af i denne tilsyneladende kamp efter retfærdighed.

Desperat landmand

Kaspar Colling Nielsens univers afslører mennesket som dyr – og dyret som mere humant end mennesket.

Da Svalegangen og Teatret Von Baden i 2014 opsatte den uhyggeligt vellykkede forestilling Umælende kræ, var det i Kaspar Colling Nielsens egen dramatisering af en af sidehistorierne i Den Danske Borgerkrig 2018-24, nemlig historien om landmanden, der ender med at pine sine dyr – i brutaldesperation over ikke at kunne følge med i effektiviseringskravene til landbruget.

I Nørrebro Teaters dramatisering er landmanden også med, men nu kun som en abnorm sidehistorie. Til gengæld bliver det her tydeligt, hvordan samtlige figurer har en voldelig side, som borgerkrigen frisætter. Som om voldstrangen i sig selv er en uundgåelig del af det menneskelige.

Åh, min kakadue

Samtidig optræder en række dyr som menneskeliggjorte. Når Marie Mondrup spiller kakadue med irritable håndbevægelser og grufuldt tøsetemperament, er der ikke et øje tørt. Heller ikke, når vi hører om hunden Svend, der er tvangsindlagt på dyrepsykiatrisk afdeling.

Når den unge skuespillerelev Nicolai Jørgensen spiller overrumplet huskøber, imponerer han med sin perfekte, nyrige dialekt, og når Benjamin Boe Rasmussen støtter op om det voldelige oprør på barrikaderne, er det med en selvretfærdighed, der brovter på ægte københavnsk.

Filippa Suenson har så hidsig en vrede i sin spinkle krop, at Dronning Louises Bro nærmest begynder at svaje.

Sarah Boberg vimser omkring på sylehæle i rollen som privatsekretær, så hendes kynisme giver kvalme, og Asbjørn Krogh Nissen har interessante bud på en politimand, der gerne benytter sin autoritet til et belejligt overgreb på et forbivandrende lamselår.

Det er dog Malin Rømer Brolin-Tani, der bedst inkarnerer oprørstrangen i rollen som den intelligente og sexede studerende, der pludselig kaster sig over likvideringer i overklassen, som var det en konkurrence i bestialitet. Med klare øjne og stejl nakke – parat til både det næste drab og det næste knald. Denne kvinde spænder sin dræberkniv om benet lige så dagligdagsagtigt, som vi andre tager armbåndsur på.

Galgenhumor

»Hvad vil du kæmpe for?« lyder en replik. »Er man ond, bare fordi man er rig?« lyder en anden.

Spørgsmålene bliver ikke besvaret. For Den Danske Borgerkrig 2018-24 er et modsatrettet billede af Danmark lige nu: Et opråb mod, at vi for længst er gledet med ind i en globalkynisme, hvor flygtninge drukner, mens de rige op langs Strandvejen bygger højere smedejernsgitre.

Men også en konstatering af, at vi egentlig nyder, når demokratiet løbes over ende, og politikere smadres af massehysteri og selvtægt.

Der er ikke nogen konklusion på denne fremtidsapokalypse. Men forestillingen konfronterer sine tilskuere med ufortyndet kynisme og galgenhumor. Så joggingdragter eller ej: Det er Nørrebros bankende hjerte og Danmarks tvivlsomme medmenneskelighed, der afsløres i Den Danske Borgerkrig 2018-24.

Så tag endelig en gåtur hen over Dronning Louises Bro – og oplev kuldegyskomedien, førend den bliver til virkelighed.

’Den Danske Borgerkrig 2018-24’. Baseret på roman af Kaspar Colling Nielsen. Dramatisering: Claus Flygare. Instruktion: Jacob Schjødt. Scenografi: Nathalie Mellbye. Lys: Henrik Kegnæs Spangsbo. Lyd: Morten Horn Oxholm. Nørrebro Teater til 22. oktober

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her