Læsetid: 5 min.

Manifest fra en der tror på Trump

Den konservative amerikanske forfatter og debattør Ann Coulter har skrevet et rasende og underholdende forsvar for Donald Trump, som forklarer hans facon og forsvarer hans projekt
Ann Coulter har i 20 år ført offensiv, konservativ kulturkamp imod de progressive og den amerikanske politiske korrekthed. Nu går hun i brechen for Donald Trump

Ann Coulter har i 20 år ført offensiv, konservativ kulturkamp imod de progressive og den amerikanske politiske korrekthed. Nu går hun i brechen for Donald Trump

J. Scott Applewhite

15. september 2016

Vi har fået en forklaring på det uforklarlige: Donald Trump, som siger forfærdelige ting med forfærdende ord, kan blive USA’s næste præsident.

En mand, som spreder løgne og modsiger sig selv, kan blive valgt som politisk leder i et land med verdens bedste universiteter, de mest nyskabende virksomheder og den mest indflydelsesrige kulturindustri.

Trumps chokerende popularitet forklares ofte med, at han skulle tale på vegne af den hvide mand, der er bange for globaliseringen og føler sig fremmedgjort i sit eget land. Således bliver Trump forstået som en ventil for den hvide mands nederlagsfornemmelse.

Som den konservative amerikanske forfatter og debattør Ann Coulter skriver i nye bog, In Trump We Trust, der er et offensivt forsvar for Donald Trump.

»Kommentatorerne hævede øjenbrynene og forklarede, at Trump ’red på en bølge af vrede imod Washington’, at ’vreden skyllede ind over Amerika’, og at han ’appellerede til den meget følelsesladede, meget vrede hvide arbejderklasse’,« skriver Coulter.

Men det er ifølge Coulter ikke særligt interessant at se Donald Trump som symptom. Det kunne jo også være, at han tilbød vælgerne et politisk projekt, de kan identificere sig med:

»Man må også overveje muligheden for, at det faktisk er Trumps politik, som vælgerne kan lide.«

Coulter finder det latterligt, at den liberale klasse ikke vil anerkende, at dens verdensbillede er udfordret af Donald Trump. De misbruger hans succes til at bekræfte deres egne teser om, at arbejderklassen er blevet udfordret, at uligheden er stigende, og at det politiske etablissement er korrupt.

De vil ikke indse, at Trump har et klart projekt, som mange amerikanere støtter: Han vil stoppe indvandringen til USA. Det handler for hende ikke om socialpsykologi eller om mindreværdsfornemmelser, men om interesser og retfærdighed:

»Vælgerne var dødtrætte af ulovlig indvandring, dødtrætte af flygtninge, dødtrætte af lovlige flygtninge, som viste deres taknemlighed ved at skyde amerikanere ned.«

Coulter opfordrer til at se på Donald Trumps politiske projekt i stedet for at spekulere over hans vælgeres psykologiske motiver.

Muren som manifest

Nu vil kritikerne igen hævde, at der ikke er noget politisk projekt, og at Trump ikke er andet end et vanvittigt realityeksperiment, som taler til de værste instinkter i den amerikanske befolkning.

Men Coulter svarer igen med en interessant manøvre.

Hun hævder, at Trumps løfte om at bygge en mur ved grænsen mellem USA og Mexico er kernen i det politiske projekt. Det er en konkret mur, som skal opføres, og en markering af en klar politisk ret.

Muren er symbolet på alt det, Donald Trump vil med USA: Han vil ikke føre krige rundt omkring i verden, men holde de indvandrere ude, som han mener, kunne blive terrorister.

Kampen for USA’s sikkerhed foregår med andre ord ikke i Irak, Afghanistan, Syrien og Libyen, men ved grænsekontrollen. Der er ingen store magter i verden, som kan true USA miltært, hævder Coulter. Truslen kommer kun fra de enkeltpersoner, som vil ind i landet og begå terrorattentater. Så det militære engagement i verden skal stoppes, og grænserne skal lukkes.

Det næste er, at Trump ifølge Coulter vil lukke grænserne for dem, der kommer ind og konkurrerer med amerikanerne om job i USA. Og han vil genforhandle de frihandelsaftaler, som stadig ifølge Coulter koster mange amerikanere deres job. Han vil også forsvare amerikanerne økonomisk.

Trumps form

En interessant tese i Coulters bog er, at Trumps voldsomme udtryk er nødvendigt, fordi hans modstandere er så stærke:

»Alt det, der virker som en svaghed ved Trump, viser sig hver gang at være en fordel,« skriver Coulter.

»Hvis vi stod i et laboratorium og skulle designe den perfekte amerikanske præsidentkandidat, er det ikke sandsynligt, at vi ville have skabt en smagløs, opmærksomhedskrævende, grov, milliardær, som også var realitystjerne. Ha! Vi tog helt fejl. Det viser sig, at det var præcis, det vi havde brug for.«

Trump er nemlig oppe imod en så massiv og omfattende fortrængning af USA’s virkelige problemer, at hans projekt kun kan gennemføres med ekstraordinære midler. Coulter beskriver Trump som en slags politisk avantgardist, der skal bryde alle grænser og overtræde alle regler for at sætte sig igennem.

Det er nemlig de andre, de liberale, de anstændige, multikulturalisterne og de politisk korrekte, som ifølge Coulter har formet hele det moderne USA.

De har åbnet grænserne, legaliseret hash, brugt offentlige midler til kønsskifteoperationer, legaliseret homoægteskaber og alt muligt andet progressivt og liberalt. Jo mere de hader Donald Trump, desto mere er Coulter overbevist om, at han har ret.

Hendes bog er rasende, underholdende, fuld af anklager og voldsomme billeder. Den er nærmest skrevet som en Trump-rap. Der står meget vrøvl i den, men hun har ret i én ting: Trump har ligesom Obama gjort noget, vi regnede for politisk umuligt, til politisk virkelighed.

Derfor må vi besinde os på, at vores forklaringer ikke slår til, og at vi må forsøge at forstå fænomenet forfra. Og det fænomen er både Donald Trump og USA.

Det skriver Ann Coulter

»Prøv at gætte, hvilket europæisk land, der har den højeste voldtægtsrate? Sverige. Voldtægt var engang uhørt i Sverige. Men så blev det kedeligt at gå og kigge på alle disse smukke kvinder og flotte mænd, så Sverige besluttede at importere millioner af tredjeverdensmennesker.«

»Kun generaliseringer der er negative – om alle andre end amerikanere – anses som hadforbrydelser. ’Muslimer er fredelige’: ACCEPTABELT. ’Muslimer er voldelige’: HADFORBRYDELSE.«

»Problemet med vores nye fjender er, at vi ikke kan nedkæmpe dem. Fordelen er, at de ikke har kapacitet til at krølle et hår på en amerikaners hoved, medmindre vi lukker dem ind. Bekymrer en kandidat, der kalder illegal immigration for ’en kærlighedsgerning’, sig virkelig om at holde Amerika sikkert?«

»Lad os bygge en mur. Det virker i Israel. Det virker i Kina. Og det virker helt sikkert en hel del bedre end ingenting. Han har ikke brug for tanks. Han har bare brug for en flok bygningsarbejdere.«

»Hans sejr ved primærvalgene er en sejr for dagsordner over data, ideer over analyser, vælgere over vælgermålinger.«

»Jay Z og Beyoncé kan godt nok ikke lide Trumps holdninger, men, hold da op, de kan lide hans stil. De må spørge sig selv; Hvordan kan en mand med så god smag dog være republikaner?«

Ann Coulter: ’In Trump we Trust’. E pluribus Awesome. 224s., 23 us doller. Sentinel Publishing.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anna Lovisa Vallgårda

Det är tacksamt att påstå saker om andra länder. Få kan kolla fakta. Jag vet inte om Sverige är det land i Europa där flest våldtäkter begås. Men jag vet att våldtäkt definieras olika. Och jag vet att de omskrivna gängövergreppen på festivaler och tafsande i badhusen, där asylsökande män är klart överrepresenterade utgör en mycket liten del (ca 6 procent) av de totala övergrepp unga kvinnor utsätts för i Sverige. Det vet jag från polisens egen statistik.
https://polisen.se/Global/www%20och%20Intrapolis/%C3%96vriga%20rapporter...

Elisabeth Andersen, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Flemming Berger og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"[Ann Coulter] hævder, at Trumps løfte om at bygge en mur ved grænsen mellem USA og Mexico er kernen i det politiske projekt. Det er en konkret mur, som skal opføres, og en markering af en klar politisk ret.

Muren er symbolet på alt det, Donald Trump vil med USA: Han vil ikke føre krige rundt omkring i verden, men holde de indvandrere ude, som han mener, kunne blive terrorister."

Ja, "kernen" i Donald Trumps "politik" – hvis man da overhovedet kan sammenkæde de to begreber med "Donald Trump"! – er at bygge en mur, men ikke kun mod Mexico, og gøre USA hvidt "igen". Hvilket synes at være om ikke kernen så i hvert fald en meget vigtig del af den republikanske politik: Racisme!

Så da Donald Trump tog til Mexico – og lige netop klarede at holde sig i ro og undlod at kalde Mexicos præsident ved øgenavne, hvilket fik det samlede amerikanske pressekor (og i forlængelse deraf også det danske, suk) til at bryde ud i et beundrende "Hvor ser han statsmandsagtig ud"(!) – da blev Ann Coulter nervøs, for den i første instans tilsyneladende overenskomst, "borgfred", mellem Donald Trump og Enrique Peña Nieto skete, netop som hendes bog skulle udkomme! Gu'skelov, for hende, vendte Donald Trump dog allerede få timer senere tilbage til sin rablen om muren mod Mexico. Som mexicanerne skal betale. Pyh! Det var jo "kernen" i hendes bog.

Derimod er anden del af ovenstående citat ikke sandt, at han ikke vil "føre krige rundt omkring i verden". Det synes simpelthen at være en del af mandens natur, at han lægger sig ud med alt og alle … som i alle! Hvad der derimod ikke er i hans natur er at udvise diplomati, finfølelse, situationsfornemmelse eller for den sags skyld politisk sans! Så til trods for at hans rådgivere på det seneste har kæmpet bravt for at få ham til at holde sig til kun at udtale, hvad han kan læse fra et manuskript eller en teleprompter og i øvrigt fremstå "presidential"(!), slipper udsagn som dette alligevel igennem:

"And by the way, with Iran, when they circle our beautiful destroyers with their little boats and they make gestures that our people -- that they shouldn't be allowed to make, they will be shot out of the water."

Og hvad med denne:

"I Would Bomb the Hell Out of ISIS."

Måske "vil" han ikke føre krig, men hans udtalelser kunne få konsekvenser, der ledte til det. At den mand ikke kun synes at have opbakning fra noget nær halvdelen af det amerikanske vælgerkorps, men også har en til sandsynlighed grænsende mulighed for at blive USAs næste præsident, er skræmmende.

Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Niels Erik Nielsen, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Daniel Fruelund, Anne Eriksen og Per Meinertsen anbefalede denne kommentar

Interessant er det bøger som denne der kan gøre Trump til President.
Tilsvarende kan tilsvining af Trump også give ham vind i sejlene. Fx når Clinton tilsvinere hans vælgere, kan det blive en boomerang - trods hun sikkert har delvis ret.
Ligeledes modstandere der afbryder Trumps vælgermøder, eller omtale af hans udseende. (hænder/hår).
Alt sammen tåbelig og usaglig kritik, der giver Trump legimitet. Farlig strategi.

Sommetider kan det være svært at forstå disse tilbedende kvinder, hvad driver dem?
Trump er nok det, man tidligere har nævnt, en forvokset b....
En anden bog "TRUMP" af Michael Dántonio, amerikansk forfatter og journalist, Turbulenz.dk 2016 på dansk, lægger ikke fingrene i mellem selvom den er baseret på samtaler med Trump.
Dem, der kan lide T. er ok, alle andre er tabere...

Niels Erik Nielsen

Påstanden om, at Trump "vil ikke føre krige rundt omkring i verden, men holde de indvandrere ude, som han mener, kunne blive terrorister" er på ingen måde en "interessant manøvre" fra Coulter, som kommentaren hævder. Coulters udlægning af Trump er bare forkert, baseret på andre Trump udtalelser.

Trump har for eksempel udtalt om ISIS at "I would bomb the SHIT out of 'em", og har gentagne gang givet udtryk for, at når man har anskaffet sig atomvåben må det vel være for at kunne bruge dem. (jeg antager, at han i givet fald ville bruge dem andre steder end i USA?). Trump var også for Iraq krigen, selvom han, ærketypisk, siden har påstået, at han dengang var imod.

Helt generelt: At ville pine et sammenhængende politisk projekt ud af Trumps instinktive, uigennemtænkte udtalelser, hvoraf en rekordstor del blot er primitiv mobning af modkandidater eller påviseligt løgnagtige udtalelser, det er en tvivlsom gerning.

Hvad er for eksempel indikationerne for, at Trumps udtalelser tjener noget dybere formål end at vinde en præsident-valgkamp for Trump?

Det gælder også muren. Med det vi ved om Trumps tilgang til sandheden, så kan vi ikke tillægge det megen troværdighed, at han faktisk agter at føre det hyper kostbare projekt ud i livet, når han først er valgt.

Elisabeth Andersen, Vibeke Rasmussen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Kort fortalt er så emigranternes land det for tabteland. hvor et folkefærd der er 250 år gammelt.
stadig prøver at sætte verdens dagsordenen, men har mistede grebet, hvilken har resulterede i dette udfald.

det eneste en Amerikansk emigrant behøver at lære i alfabetet er.... A ...........BOMB.
Det nok dannelse til at agerer i det samfund/politiske liv,

For selv om Trump er **** ** *** ** * *****
så er resten af det politiske spektrum i USA lige så syge i hoved (for evig-tid) som den næste. Fx Ted Cruz
https://www.youtube.com/watch?v=ydRyBAURKuc

Og Neo liberalister der elsker sådan noget i Danmark kan jeg kun anbefale at flytte til det land, syndes den dansk stat skulle betale den deportation. og så få bygge den mur så i rigtig kan lave verdens største inklusion af fascisme.

Jeg mener at journalisterne fra blandt andet Information er meget talentfulde og dygtige til at skrive. De er ofte politisk korrekte - og jeg er ikke politisk korrekt. Jeg er imod imperialisme og modstander af mange andre ting, men det fleste ting i denne verden er jeg faktisk tilhænger af blandt andet fred, katte,hunde, kærlighed, sex, samarbejde, opbygge en fredelig verden, spise kager og drikke cappucino sammen med venner og jeg er tilhænger af alt, der gør dig glad osv. også det jeg selv er glad for. Ligenu er der store spændinger i verden mellem Rusland og Nato - og jeg støtter ikke amerikansk imperialisme. Jeg støtter ikke ødelæggelsen af Libyen og af Syrien, Afghanistan, Irak også videre. Jeg synes ikke om at Obama-administrationen har slået måske 2 millioner mennesker ihjel i de sidste 8 år. Jeg synes at der er mange artikler i aviserne som er meget militaristiske og jeg bryder mig ikke om den amerikanske våben-kultur. Jeg er ikke pro imperialist, jeg er ikke tilhænger af våben. Så selvom Donald Trump er tilhænger af våben så synes jeg det er interessant at Donald Trump formår at tale med Putin - desværre er jeg af den opfattelse af Hillary Clinton ikke kan tale med Putin og at kunne tale med Putin er centralt i forhold til at bevare fred i denne verden. Vi kan ikke have en fred baseret på amerikansk militær det er umuligt fordi russisk militær og kinesisk militær på mange måder er ligeså stærkt som det amerikanske og måske deres militær vil blive endnu mere effektivt fremover og derfor regner jeg med at krig vil få fatale følger for os allesammen. Jeg håber vi kan undgå krig, men det ser ud som om at Hillary Clinton er meget miltaristisk og jeg er stærkt bekymret for om hun har intelligens til andet end krig ligesom præsident Obama. Jeg tror at Donald Trump - selvom han måske er en brutal figur - jeg ved ikke meget om hans politik i USA og jeg er faktisk mest interesseret i hans internationale politik og det er at USA skal holde sig til sine egne problemer og ikke være politimand, overvåge og undertrykke hele verden. Jeg bryder mig ikke om den moderne imperialistiske politik som USA fører.

Flemming Berger

Ann Coulter er i sandhed en yderst underholdende skribent - og så repræsenterer hun alle mine fordomme om tænkningens niveau i USA!

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Jeg har en gang læste et par sætninger som Ann Coulter har skrevet (eller det blev der påstået). Av, det gør jeg ikke igen!

Vibeke Rasmussen,

er helt enig med dig at den store støtte til en præsident Trump er skræmmende. Men sig mig lige, hvad i amerikansk politik er ikke det?

Udsigten til en præsident Clinton som lyver mindst lige så meget som den toupe svingende hanswurst men er langt bedre til at skjule det, er den ikke skræmmende? Hun er iskoldt beregnende og parat til at gå over lig. Hun siger hvad hun mener bedst kan tjene hendes interesser nu og her og blæser på alt andet. Kvinden er en krokodille og hun skræmmer mig meget mere end Trumpen.

Troels Brøgger

Jeg kunne også godt tænke mig at USA holdt op med at føre krige alle vegne. Jeg synes også det er en god ide at forhindre virksomheder i at flytte arbejdspladser ud af landet vad at sige til dem at man så vil lægge told på deres varer hvis de vil sælge dem i det land de skredet fra. Jeg synes også at det kunne være godt hvis alle frihandelsaftaler med underlige voldgiftsretter tilknyttet der kan hjælpe virksomhederne med at malke staterne på grund af at disse udnytter deres regering til at lovgive i eget land.
Det store spørgsmål er nu: Er jeg så Trump-tilhænger ?

Jeg vil til enhver tid foretrække Donald Trump som præsident for Amerika, når alternativet er Hillary Clinton. Der er kun kort tid til den første debat mellem præsidentkandidaterne. Vil Hillary Clinton overhovedet kunne stå op ved sit podium i de 90 minutter debatten varer? Hvis hun skal sidde ned mens Trump står 191 cm høj, eller hun får en af sine ukontrollable hovedspasmer, som vi har set på amerikansk fjernsyn, så er valget formentlig afgjort.

Hvad angår Sveriges voldtægtsrate, så anerkender jeg, at Sverige er et demokrati. De må selv bestemme præcist hvad der konstituerer voldtægt. Det ændrer sig i øvrigt en del fra land til land. Når de så har fundet deres definition, så må de naturligvis stå på mål for den. Sverige er voldtægtsland nummer et.

Niels Erik Nielsen

Kommentaren den 15. september, 2016 - 23:41 hævder, at "Clinton (...) lyver mindst lige så meget".

Det er ikke korrekt.

Alle politikere kommer med utroværdige udlægninger/fejlagtige udsagn/usandheder/løgne. Det gælder også Clinton(*) og Clintons troværdighed og politiske motiver kan med god ret diskuteres.

Trump er imidlertid i en klasse for sig, ud af et republikansk parti med dertil hørende medielandskab, som i vidt omfang har frigjort politiske statements fra fakta. Trump lyver oftere og grovere end nogen af de andre fremtrædende politikere (som denne læser kender til).

(*) og det gælder da ved gud også indlæg i Informations kommentarfelter, inkl. mine egne er jeg sikker på

Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Og det er min primære indvending mod Informations kommentar til Coulters kommentar til Trump. Læs gerne en mening ind i, hvorfor vælgerne støtter Trump. Men at ville læse et sammenhængende, politisk projekt ind i en vane-løgners udtalelser skal gøres med ekstrem agtpågivenhed, hvis det ikke skal risikere at falde helt ved siden af.

PS: Hvis jeg havde læst Vibeke Rasmussens tidligere kommentar igennem først havde jeg sluppet for at gentage Vibekes pointer i min egen :-)

Elisabeth Andersen, Vibeke Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Apropos løgne i amerikansk politik: De "hovedspasmer" Frank Hansen omtaler ovenfor, er en myte. De er blevet grundigt tilbagevist.

Niels Erik Nielsen,

Jeg har selv set de hovedspasmer, som du hævder er blevet tilbagevist. De forekommer på et TV-klip fra et valgmøde. Clintons helbred diskuteres med bekymring i Washington Post, som jeg læser regelmæssigt. Men den avis er måske også en del af en stor konspirationsteori?

Frank Hansen,
For at begynde med voldtægter, så er du galt afmarcheret. Måske er registreringen bare effektiv - prøv med Asien og Afrika.
Med hensyn til Clinton, så er evt. spasmer, som kan skyldes mange ting - langt bedre end en "kolbøttehjerne". Men der er naturligvis mange mænd, der har meget svært med at se kvinder som ligestillede på den position.
En svale gør ingen sommer - ej heller en avis!

Elisabeth Andersen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen,

Nu var det Europa jeg tænkte på, men lad os da bare diskutere Asien. Jeg ved at der er problemer i Indien og i Pakistan, men Japan er meget sikkert for kvinder. Jeg husker en enkelt sag, hvor en amerikansk soldat havde voldtaget en japansk kvinde. Det fik voldsomme konsekvenser. Hele baseaftalen på Okinawa blev revideret, og samtlige amerikanske soldater på de amerikanske baser i Japan fik udgangsforbud i månedsvis.

Jeg havde en gang i min ungdom en japansk veninde, som hver dag sent om aftenen kørte på cykel gennem en bambuslund helt uden belysning. Jeg spurgte bekymret, om det ikke var risikabelt, men det var hun overhovedet ikke bange for. Selv forældrene slog det hen, og sagde at voldtægt og overfald var helt utænkeligt. Også i dag oplever jeg ofte helt unge piger, som uden bekymring går om natten på øde steder. Det var ikke gået i Danmark.

Frank Hansen,

Well, det er stadig et spørgsmål om registrering og kultur, selvom det er Europa.
Selv her i Danmark (som iagttaget her i avisen) er der store forskelle på opfattelsen og det er helt sikkert et emne for et videre forløb.
Jeg har som yngre færdedes mange "farlige steder" i udlandet med rank ryg. Tror, det er anderledes i dag - måske vil det også ændre sig i Japan.

Nu virker Ann Coulter vel nærmest som en kvindelig klon af Trump, det kan være svært at tage alvorligt...

Vibeke Rasmussen

I DR2s Deadline forleden (12. september) indledte aftenens vært, Niels Krause-Kjær, et indslag om politikeres løgne med udgangspunkt i den amerikanske valgkamp, ved at henvise til PolitiFact ifølge hvilket 71% af Donald Trumps udsagn har været falske, og tilføjede så

"… men Hillary Clinton holder sig HELLER ikke tilbage med OTTE og tyve procent falske udsagn."

Hmmm, ja, fordi 71 og 28 er fuldstændig sammenlignelige størrelser!? Senere i udsendelsen vistes et specifikt udsagn fra begge kandidater – hvor PolitiFact iøvrigt inkorrekt benævnes Polifact! – hvor Donald Trumps udsagn har fået bedømmelsen "Pants on Fire", mens Hillary Clintons ifølge værten er "alt overvejende forkert". Fik seerne mon i farten lige fat i, at det ikke drejede sig om undersøgelsens endelige konklusion men kun om et enkelt udsagn fra hver kandidat?

Hvis ikke Deadline havde haft en forudbestemt agenda, som de jo ofte har, kunne de, burde de, istedet have vist dette billede, der viser, at de to kandidaters troværdighed er nærmest omvendt proportional og langt fra, som Deadline ellers prøver at bilde seerne ind, ligeværdige. Hvorfor denne stadige insisteren på, at de to kandidater er sammenlignelige, når intet kunne være mere … nåja, usandt!

Niels Erik Nielsen

Præcis Vibeke Rasmussen, der er ingen sammenligning. Og det er ingen frikendelse af Clinton eller andre politikere.

Frank Hansen, spekulationerne om årsagen til Clinton's hovedrysten er tilbagevist.

Her af den journalist, som var i færd med at interviewe Clinton da optagelsen blev lavet. Video proves Clinton suffering seizures? Not so, I was there

Jeg tror ikke de nu tilbageviste spekulationer udspringer af en konspiration, de udspringer bare af dårlig, uvederhæftig journalistik.

Niels Erik Nielsen,

Jeg sidder på et hotel i Beijing med dårlig internetforbindelse, men jeg skal tjekke dine links senere.

Donald Trump har nu set Obamas dåbsattest og er blevet overbevist om, at han virkelig er født i USA. Det morsomme er bare, at det var Clinton som først rejste spørgsmålet under primærvalgkampen i 2008, da hun kæmpede mod Obama om at blive demokraternes præsidentkandidat.

Min mavefornemmelse siger, at Trump vinder valget, og det har den gjort siden jeg under et besøg i Guam sidste år i august for første gang så hans optræden på de amerikanske tv-kanaler. Det bliver spændende at følge.

Vibeke Rasmussen

Tak for linket til Lisa Lerers beretning, Niels Erik Nielsen. Det er stort set også sådan, jeg oplever situationen, men denne øjenvidneberetning overbeviser næppe konspiratorer. :)

Angående den såkaldte 'birtherism' har Washington Post meget grundigt og overbevisende tilbagevist Donald Trumps og Republikanernes ridiculous claim that Hillary Clinton started the birther movement.

Og ligeledes fra Washington Post: Den brilliante Alexandra Petri om Hillary Clintons helbred:

How is Hillary Clinton still alive? ;)