Læsetid: 4 min.

Muddersmålet fint behandlet

De Efterladte brillerer med deres tredje lp, karrierens bedste og en af årets fineste og mest poetisk prægnante dansksprogede udgivelser, hvor Telestjernen lyner med sit sjette album, et finurligt, skævt, kantet og gennemarbejdet værk om den forbandede folkeskoletid
Peter H. olesen skriver og synger om livet i 50erne, men han er ikke blevet knarvorn med alderen. Foto: Jonas H. Helle

Peter H. olesen skriver og synger om livet i 50erne, men han er ikke blevet knarvorn med alderen. Foto: Jonas H. Helle

16. september 2016

Der er noget ved denne Peter H. Olesen, som jeg rigtig godt kan lide.

Ikke mindst hans åbenlyse kærlighed til sproget og den omhyggelighed, han lægger i sine aldrig mindre end interessante og som oftest både illuminerende og tankevækkende tekster.

Olesen har ingen berøringsangst over for sin alder og udsynet i hans sangskrivning er altid lig med det antal år, der nu engang hober sig op bag én.

Nu er han så efterhånden midt i halvtredserne, den alder, hvor mange mænd tipper over i gnaven resignation og opfattelsen af, at alting var meget bedre, dengang de var unge.

Hvor nysgerrigheden hører op og erstattes af en art mental døvhed, der ikke tjener kønnet til ære.

Hvordan Olesen er i det private, ved jeg jo af gode grunde ikke, men som kunstner har han stadig i den grad antennerne ude.

Det kan man forsikre sig om ved at lægge øren til den seneste udgivelse fra duoen De Efterladte, hvori han synger og skriver sange i samarbejde med multiinstrumentalisten Michael Lund, som også har kreeret det mavesugende smukke omslag.

Pladen er duoens tredje og dens herlige titel, Adjø Tristesse, kan vist kun tolkes som et stort rungende ja!

Det er De Efterladtes til dato absolut bedste udgivelse, og en del af æren for det vellykkede resultat må naturligvis tilfalde gruppens tredje, uofficielle medlem, musikeren (og produceren) Boi Holm.

Der er så godt nok ingen producer akkrediteret, men den lyder herregodt, så al ære til rette vedkommende.

Tidens gang uden klynk

Som altid hos De Efterladte er grundtonen melankolsk og afdæmpet, her bruges ingen store armbevægelser, men materialets styrke taget i betragtning giver det perfekt mening. Også fordi det afsynges så cool af Olesen med hans dybe, rolige røst, der med præcision nagler de velsiddende tekster, så man som lytter kun kan frydes.

Bandet befinder sig åbenlyst bedst på sidelinjen, og Olesens rolle er som oftest betragteren, om end det gerne er hans egen vej gennem tilværelsen, der observeres som her i sangen »Drømte jeg gik og blev ved med at gå«: »Jeg drømte og tog drømmen / med ind i min dag / jeg slæbte den efter mig / som et smukt nederlag …«

Og senere i sangen konstaterer den syngende, at »jeg drømte jeg var lykkelig / i færd med at dø«. Det er sateme smukt. Et smukt nederlag. Wauw.

I det hele taget er Adjø Tristesse en af de fine plader, som lidt for sjældent dukker op i ens liv.

Med sine diskrete guitarer og en musiceren, der konsekvent satser alt på antydningens ædle kunst, er her lige så meget respekt for materialet som for den lyttende. Det er perfekte klange til sådan en septemberdag, der lige giver sommeren en sidste chance, før vi kollektivt drager ind i den mørke tid.

Og så er det pissefedt at høre voksne mænd synge om at være netop det, uden klynk eller patos, men i stedet på et fornemt og forbilledligt dansk give udtryk for tidens gang, erfaringens masse og det håb, der ligger i hver dag at vågne og begynde forfra med det hele.

For nu at citere åbningssangen, det saligt smukke »Synger synger«: »Synger om dagen og vejen / synger udsigten / den samme, altid ny / synger sorgen, men også ekstasen / synger solen, solen«. Sådan.

Tilbage på skolebænken

En anden sangskriver med sproget i sin magt er den gode Rasmus Johansen, som siden 2009 har benyttet Telestjernen som nom de plume, og som sådan udsendt seks albums, hvoraf det seneste, Folkeskoletider, på det smukkeste føjer sig ind i rækken.

Johansen er midtjyde og stolt af det, han er født i Fly og har boet steder som Møldrup, Øster Tørslev, Karup og Århus.

Dette rakkerliv fra sted til sted har sat sit præg på hans sangskrivning, der stoisk og afvæbnende tager afsæt i det lokale, som det ofte og gerne transcenderer, for livet er nu engang livet, uanset om det gennemleves på landet eller i en af Danmarks større provinsbyer som f.eks. København.

For lige at få det af vejen, så er Folkeskoletider en pissegod plade, finurlig, skæv, kantet og gennemarbejdet. Teksterne er i top, melodierne flyder med overlegen selvfølgelighed og produktionen ved Nikolaj Heyman fuldstændig lydefri og ofte herligt opfindsom.

Johansen er i ordets allerbedste forstand historiefortæller (det, der på nudansk kaldes storyteller) med sans for såvel det store schwung som den sigende detalje.

Og trods det lokale afsæt er der højt til himlen i Telestjernens univers, der, som pladens titel antyder, kredser om den vidunderlige/afskyelige skoletid, de fleste af os har mærket på både krop og sjæl.

Ud på natten, når folk har fået lidt at drikke og måske en lille røg, kan de fleste pludselig huske både det ene og det andet fra de ni-ti år, hvor man forventes at sidde fastspændt til en pult og høre efter hvad der bliver sagt.

Den slags (røver)historier forvandler Johansen ubesværet til sange med både lune og hjerte, og det er i det hele taget svært ikke at imponeres over såvel hans tæft som hans power, resultatet er så umådelig meget bedre end det, der ellers præsenteres for sagesløse lyttere på diverse radiostationer, dette er i ordets egentlige forstand dansk musik, dvs. afsunget på muddersmålet, fuld af poesi og grovheder og observationer og selverkendelse.

Nå ja, og fyret af med en herlig ekspressiv og ru stemme, der lige lægger halvtreds procent til i tekstforståelse. Kan denne Rasmus Johansen ikke blive undervisningsminister? Så bliver det helt sikkert sjovt at gå i skjole. Nå ja, okay da – sjovere, så!

For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at begge skiver er ude på laber sort vinyl og lyttet til af denne anmelder på sjælens grammofon. Og tak for det, d’herrer.

De Efterladte: Farvel Tristesse (Melodika) Er udkommet

Telestjernen: Folkeskoletider (Eagle Vision) Er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu