Læsetid: 7 min.

Fra proletarsøn til superstjerne

Rocksangeren Bruce Springsteen løfter med sin med spænding imødesete selvbiografi sløret for såvel de drømme, der har drevet ham, som de dæmoner, han har kæmpet med hele livet, og som udgør kernen i hans værk, hans ambitioner og hans personlighed
Bruce Springsteens selvbiografi, ’Born to Run’, handler rigtig meget om mandlig identitet i skyggen af den machoopfattelse, der prægede den generation af mænd, som gennemlevede såvel 1930’ernes depression som Anden Verdenskrig. Springsteen er ikke blind for splinten i eget øje og kæmper en brav kamp for at blive det menneske, han gerne vil være.

Bruce Springsteens selvbiografi, ’Born to Run’, handler rigtig meget om mandlig identitet i skyggen af den machoopfattelse, der prægede den generation af mænd, som gennemlevede såvel 1930’ernes depression som Anden Verdenskrig. Springsteen er ikke blind for splinten i eget øje og kæmper en brav kamp for at blive det menneske, han gerne vil være.

Frank Stefanko

30. september 2016

Det har ifølge ham selv taget rocksangeren Bruce Springsteen syv år at skrive sin selvbiografi, Born to Run, og det er der da også kommet en ordentlig moppedreng på næsten 600 sider ud af.

Som en Bruce Springsteen-koncert bliver bogen bare ved og ved, og taber den passagevis luft og intensitet, sætter forfatteren kort efter atter turbo på.

Den kunne givetvis godt have været 100 sider kortere, ikke mindst hvad angår tendensen til gentagelser, men der minder den så om koncertkunstneren Springsteen: I sidste ende giver det hele perfekt mening, og læseren er trods alt glad for at have fået det hele med.

Springsteen er naturligvis ikke forfatter, men han skriver godt, bedre end mange såkaldte professionelle skribenter, faktisk.

Han udviser som skrivende den samme ihærdighed og ildhu, der præger hans musikalske virke, også selv om man naturligvis godt kan lade sig irritere af hans kompositoriske begrænsninger og langt fra store stemme.

Som så alligevel i sidstnævntes tilfælde jo er fuldstændig unik, fordi han bedre end de fleste kender sine begrænsninger, skider på dem og i processen overskrider dem.

Og det samme gør sig såmænd også gældende for skribenten Springsteen – han vil rigtig meget med bogen, men ikke mere end han magter. Han gør sig simpelthen umage.

Det er der kommet en af rockmusikkens helt store og gennemført læseværdige selvbiografier ud af, ja, selv hvis man ikke bryder sig om mandens musik, er der noget at hente i bogen.

Sjælerejse

Læser man bogen rigtigt, kan man ikke undgå at notere sig, at skriveprocessen falder sammen med den langvarige psykiske nedgangsperiode (diagnosticeret som ’agiteret depression’), sangeren og sangskriveren kæmpede med, fra han i 2009 blev 60 og de efterfølgende fem-seks år frem, indtil hans tilstand for et par år siden stabiliserede sig, hvorefter han efter eget udsagn fik genoprettet den indre balance. Med hjælp fra lidt psykofarmaka.

Men at selvbiografien bærer præg af sjælerejse, skal der ikke herske tvivl om. Parallelt naturligvis med selve den fysiske rejse, som denne proletardreng foretager, for ikke at tale om det sociale spring, denne rejse medfører.

Fra en lille by i New Jersey til Californien og tilbage igen. Afbrudt af den ene turné efter den anden. Fra en beskeden opvækst i en dysfunktionel arbejderfamilie til status som en af verdens største og rigeste rockstjerner.

I processen stifter han (som 40-årig) familie og får sammen med hustruen Patti Scialfa tre børn, som han er umanerligt stolt af.

Men mest stolt er han nok af, at han uden at være et geni på linje med f.eks. en Bob Dylan ikke desto mindre har formået at skabe et stort og i mange henseender holdbart værk ved at yde en kolossal arbejdsindsats og satse hele skidtet. Hver gang.     

Bogen hedder som sagt Born to Run og deler dermed titel med en af hans mest kendte, bedste og mest emblematiske sange, men trods et begivenhedsrigt liv er den på mange måder en lang rejse indad, også selv om han er kendt som en af rockmusikkens mest udadvendte, smittende og drevne rockperformere.

Denne anmelder holder således meget af og vender konsekvent tilbage til hans fire første plader fra 1970’erne og måske et par til blandt de efterfølgende 14, hvor der er pænt mange nitter iblandt, men han siger til gengæld aldrig nej tak til at opleve manden på den scene, hvor Springsteen har meget få ligeværdige.

Men man behøver naturligvis blot læse teksterne til hvilken som helst af hans udgivelser (selv de musikalsk magre) for at forstå, at denne Springsteen aldrig har været bange for at tackle livets både store og små spørgsmål, skrive om såvel det personlige som det politiske, og hele vejen igennem har befundet sig på niveau med sin alder. Ordenes magt er ham ikke ukendt, og det er ham ikke ligegyldigt, hvad publikum synger med på.

Forholdet til faren

Rigtig mange af bogens sider omhandler Springsteens mildest talt problematiske forhold til sin far, en forbitret og fordrukken (og, viser det sig, mentalt uligevægtig) enspænder, som kaster lange skygger over både hans liv og hans sangskrivning.

Utallige timer har han brugt i terapi på at gøre sig fri af farens forvrængede forbillede, for Springsteen kæmper en uafbrudt og ind i mellem mislykket kamp mod at ende som netop ham.

Bogen handler i det hele taget rigtig meget om mandlig identitet i skyggen af den machoopfattelse, der prægede den generation af mænd, som gennemlevede såvel 1930’ernes depression som Anden Verdenskrig, og Springsteen er bestemt ikke blind for splinten i eget øje.

Han kæmper en brav kamp for at blive det menneske, han gerne vil være, selv om han også ind i mellem falder tilbage på kønsstereotyper og forældede manderoller.

En anden af bogens vigtige hovedpersoner er byen Freehold i delstaten New Jersey, hvor Springsteen fødes i 1949, og bor og vokser op de næste 20 år.

Dvs. han formes af såvel 1950’ernes materialistiske WASP-kultur som det efterfølgende årtis store opbrud med idolerne The Beatles som både indvarslere og bannerførere.

Med et befolkningsantal på omkring 10.000 domineres byen af folk af enten irsk eller italiensk eller vestafrikansk herkomst, og de tre etniske grupper lever både adskilt og sammen, som det jo foregår i mange amerikanske byer.

Over det hele hænger katolicismen og dens mere eller mindre forkvaklede moralbegreber tungt og påtrængende.

Hans far er af navnkundig irsk afstamning, mens hans livsduelige, morsomme, givende, vitale og omsorgsfulde mor har italienske rødder, men de første afgørende år adopteres han med fatale konsekvenser af sin farmor, i hvis hjem han er både »herre, konge og messias på samme tid«, som der står.

Han lærer efterfølgende aldrig rigtig at indrette sig, hverken hjemme eller i skolen, da han efter farmorens død som syvårig flytter hjem til sine forældre.

Fra sin far arver han sin enspændernatur, fra moren charme og social knowhow, og han har ikke de store problemer med at få hverken venner og senere, da puberteten rammer, kærester. Selv mener han, at det er fordi han, trods bumser og generthed, er dansegulvets konge.  

Men fra og med at Springsteen oplever The Beatles’ optræden på Ed Sullivan Show den 9. februar 1964, har han kun en ting i hovedet: rock’n’roll!

Bogen er langt hen ad vejen en uforbeholden kærlighedserklæring (og manual) til rockmusik, og selv om der ind i mellem forfaldes til patos, er det ret skønt at læse én, der rent faktisk tror på musikkens magiske egenskaber.

Han forbliver fan hele vejen igennem og benoves, hver gang han møder én af sine mange helte i virkeligheden. At han tilmed blev venner med Frank Sinatra (også en New Jersey-dreng) på sidstnævntes meget gamle dage, kom som en positiv overraskelse for denne læser. Men Springsteen er nænsom over for alle, han beskriver, og ikke en eneste i bogens brogede persongalleri får kniven. Også lidt af en bedrift.

Spændende rejse, godt fortalt

Bogen falder i tre afsnit, hvoraf det første, betitlet Growin’ Up, på mange måder er det bedste, i den forstand at her har han begivenhederne så meget på afstand, at der kan skrives frit fra leveren.

Da Springsteen aldrig har taget stoffer og først lærer at drikke som 22-årig, fejler hukommelsen intet, og han har desuden sans for såvel det store billede som den sigende detalje.

Anden del hedder Born to Run og handler om gennembruddet i 1975 med albummet af samme navn og forvandlingen til superstjerne med lp’en Born in the U.S.A. i 1984.

Mærkværdigt nok det mindst inciterende afsnit, før bogen atter tager seriøst fart i tredje del, Living Proof, der parallelt med de seneste 25 år af karriere, effekten af 11. september 2001 og USA’s generelle deroute, omhandler, hvordan han slår sig til ro (sådan da), stifter familie og stirrer den galopperende alder stift i øjnene.

Vennerne begynder at dø, ikke mindst hjertekammeraten Clarence Clemons, saxofonist i det legendariske E Street Band, som – med en enkelt afbrydelse på ti år – har akkompagneret Springsteen på utallige lp’er og endnu flere turnéer.

Det er meget gribende, ikke mindst forsoningen med faren, før dennes mentale lidelser bryder ud i lys lue og gør ham til fare for såvel sig selv som sine omgivelser.

Born to Run er spækket med minder, refleksioner, anekdoter og sigende detaljer og præget af varme, respekt og undren, og denne læser fræsede med glæde og fornøjelse gennem værket, velskrevet og gennemtænkt som det er.

Samtidig med, at det leverer et givende indblik i Springsteens tanke- og forestillingsverden, fortæller det meget om den nation, der har fostret og præget ham, fra den generelle optimisme, der prægede nationen i årtierne efter Anden Verdenskrig frem til nutidens postindustrielle og gennemdigitaliserede Amerika, hvis etniske sammensætning i disse år forandres af et stadigt voksende antal latinoer, der bliver statsborgere og begynder at gøre deres indflydelse gældende, Trump eller ej. Det er en spændende rejse, godt fortalt.         

Det øger bogens læsbarhed, at den som helhed er oversat sikkert, solidarisk og mundret af Jakob Levinsen, der forhåbentlig er blevet ordentligt aflønnet for sin kæmpeindsats her. Mange af de sproglige flovsere og hele det indtryk af venstrehåndsarbejde, der præger mange af de musikrelaterede bøger, som oversættes til dansk, glimrer her ved deres fravær.

Den største kompliment, der kan gives i den forbindelse, er, at det under læsningen stort set ikke bemærkes, at der er tale om en oversættelse.

Bruce Springsteen: Born to Run. På dansk ved Jakob Levinsen. Politikens Forlag. 400,00 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer