Læsetid: 3 min.

Underholdende iværksætterroman til tiden

Iværksætterroman bobler muntert derudad om den kreative generalist-humanists umiddelbare kompatibilitet med tidens overfladiske derudad-ånd
10. september 2016

Daniel, hovedpersonen i Anders Løgstrup Bjergs o.k. sjove debutroman Regnen falder, var den feterede filminstruktør in spe på sit gymnasium i Allerød – ifølge sin blå bog hastigt på vej mod stjernerne.

Efter et par år på film- og medievidenskab på Københavns Universitet har han mødt muren i form af den lurende frygt for egen middelmådighed, vakt af masseuniversitetets hårde konkurrencevirkelighed, personificeret af studiekammeraten Andreas, der kan hele von Triers oeuvre på fingerspidserne og endda tit spiser middag ’hjemme hos Lars’.

Regnbueis

Daniel kan ikke rigtig shine på KUA, hvor hans engagement er hastigt dalende, da en ven fra folkeskolen ringer og præsenterer ham for et iværksætterkoncept.

Sammen med en nyudlært dessertkok vil han starte et isfirma, der skal rehabilitere den for så godt som alle nostalgisk guldrandede danskere, men p.t. stadig discountagtigt uncoole regnbueis, nu som bæredygtig luksus og new nordic.

De har brug for Daniel som medinvestor, konceptudvikler og pr-manager, og efter kortvarig vaklen slår han til og sætter sit filmkamera til salg på studiets facebookgruppe, for at få penge til indskuddet:

»I samme nu billedet af mit kamera trådte frem øverst på gruppesiden, så jeg tingene klart. Som de var. Forbrydelsens element var en orange fis i en hornlygte, og det var Andreas også. Hele lortet var en fis i en hornlygte, og så snart jeg havde solgt mit kamera, ville jeg melde mig ud af gruppen. Det var på tide at komme afsted.«

Derudad

Som citatet, hvis hilsen til rapperen Sivas’ hit d.a.u.d.a fra 2013 udbygges løbende gennem romanen, gerne skal demonstrere, fortæller Løgstrup Bjerg ret veloplagt, ikke hamrende skarpt hele vejen, men bestemt heller ikke ueffent og med mundret replikhåndtering, der kun sjældent kammer over i informationstunge monologer om bl.a. marketing og strukturel diskrimination, om Daniel og hans to kumpaner og deres skrøbelige iværksættersucces, der for Daniel samtidig bliver en semiironisk dannelsesfortælling, hvor han lægger afstand til universitetslivet til fordel for en tilværelse som hip og hårdtarbejdende ismand på Nørrebro.

Cluet er så, at Daniel helt bogstaveligt henter brændstoffet til sit marketingeventyr i den verden, han er i gang med forlade. På sit for tiden eneste universitetsfag, »Litterært anmelderi«, snupper han bl.a. den genfødte regnbueis’ smarte navn (»Treklang«) fra en medstuderendes anmeldelse.

Timerne i anmelderi leverer desuden et par metafinter til romanen, som da en medstuderende lidt uelegant (både for hende og for romanen) får flashet, at hun i sin ferie har læst den semiironiske dannelsesfortællings urværk, Goethes Wilhelm Meisters Læreår.

Og da holdet diskuterer stil fremhæves brugen af gennemgående metaforer, et greb som Regnen falder benytter ganske flittigt (bl.a. noget med musik, og noget med stjernehimlen versus de skyer, der lidt for ofte dækker den), frem for mere primitive greb, såsom bogstavrim (personligt fik denne anmelder lidt røde ører ved anmelderiunderviserens første bud: »Udryddelse af allitterationer er begyndelsen til stil«, av!).

Guldkorn

Fra sit halvhjertede engagement i de akademiske cirkler opsnapper Daniel diverse guldkorn, som han trækker videre i sin kække social-media strategi, som skal vise sig at virke så godt, at hans lykke kortvarigt synes gjort. Undervejs er han nødt til at hugge en hæl, stjæle lidt offentlig ejendom og bøje diverse etiske principper.

Men det går derudad, og uden at afsløre for meget kan jeg nævne, at der bl.a. skal en slem kærestesorg og en parodi på en indigneret, frelst afsløringsartikel i nærværende dagblad til at vække Daniel af den søde slummer, hvori popsmart foodie-iværksætteri med hipt fokus på bæredygtighed rent faktisk går op i en højere enhed med renhjertet filantropisk godhed og kreativ selvrealisering, i en grad så både truslen fra det uglamourøse, intellektuelle rugbrødsarbejde, færdiggørelsen af studiet vil kræve af ham, samt det nagende ubehag fra de så godt som slukkede instruktørdrømme på magisk vis fordufter.

Alt i alt er Regnen falder en underholdende roman til tiden, som muligvis ikke når chokerende dybder i sin samfundsanalyse, men til gengæld lykkes ret fint med at portrættere sin stakåndede hovedperson, som han befinder sig i en tidstypisk brydekamp med overfladiskheden.

Anders Løgstrup Bjerg. Regnen falder. Roman. Gyldendal. 376 sider. 299,95 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu