Læsetid: 4 min.

Et amerikansk orakel der fortæller os sandheden om USA i dag

Den amerikanske sprogforsker og intellektuelle Noam Chomsky er i en ny dokumentarfilm iscenesat som den gamle kloge mand
'Filmen er ikke kedelig, men den er belærende. Den er optaget over fire år og kalder sig for den definitive dialog med Chomsky. Man kunne også kalde det for en definitiv monolog fra Chomsky. Og man savner de kritiske spørgsmål,' skriver Rune Lykkeberg i sin anmeldelse af dokumentarfilmen 'Requiem for the American Dream'.

'Filmen er ikke kedelig, men den er belærende. Den er optaget over fire år og kalder sig for den definitive dialog med Chomsky. Man kunne også kalde det for en definitiv monolog fra Chomsky. Og man savner de kritiske spørgsmål,' skriver Rune Lykkeberg i sin anmeldelse af dokumentarfilmen 'Requiem for the American Dream'.

Adam Patterson

21. oktober 2016

Det lyder som en kedelig film.

En ældre herre sidder det meste af tiden og taler direkte ind i kameraet.

Han er filmet så tæt på, at man kan se de lange hår på hans næse.

Hans hår er amerikansk akademikerlangt, det er gråt og bølger ned bag ørerne.

Det ene øje hænger lidt, det andet kigger på publikum gennem en klassisk firkantet stålindfattet brille. Han bærer en mørkeblå sweater over en lys skjorte.

Men det er ikke en kedelig film. 

For den gamle mand er det intellektuelle amerikanske orakel Noam Chomsky, som i snart et halvt århundrede har protesteret imod Vietnamkrigen, de andre krige, de riges magt og den stigende ulighed i USA.

Chomsky er adskillige gange blevet kåret som den vigtigste kulturkritiker i USA og den største amerikanske intellektuelle i verden.

Dokumentarfilmen Requeim for an American Dream er instrueret af Peter Hutchinson, og den annoncerer, at den giver os den sidste lange samtale med Noam Chomsky.

En bedrevidende film

For det er ham, der forklarer, hvordan det hele hænger sammen. De grafiske indslag er pædagogiske illustrationer af hans pointer, som minder om progressive staveplader, og dokumentariske klip fra demonstrationer og politiske situationer danner billedspor til Chomskys sandheder. 

Man kunne også tro, det var en bedrevidende film. For det er en etableret akademiker, som forklarer om et land, der engang var undertrykkende og ondt, men siden blev bedre, mere retfærdigt og mere frit. Men nu igen er forfaldet til et samfund styret af den rigeste tiendedel af den rigeste procent af den amerikanske befolkning.

»Jeg blev født under den store depression,« siger Chomsky. Og kigger gennem de stålindfattede briller på os uden at smile. Og tilføjer, at det er så gammel, han er. Dengang var tiderne hårde, men man troede på, at de ville blive bedre. Det gør man ikke i dag.

Fordi Chomsky er en behagelig fortæller og informeret iagttager, bliver det ikke en kedelig film. Men det er en bedrevidende film – for Chomsky ved, hvordan verden hænger sammen og forfalder.

Den intellektuelle aktivist

Filmen forbinder to linier:

Den ene er Chomskys egen historie som intellektuel og aktivist, det fylder relativt lidt. Og han sidder ikke og praler med sine gamle bedrifter. Vi får billeder fra protesttaler og interviews fra forskellige årtier, og det er påfaldende, at han allerede som ung talte lavt, roligt og selvsikkert.

Han er ikke en flamboyant ideolog, som hylder fremmede ideer, og han er ikke forførende kultleder, der kræver seksuel frigørelse og kamp mod den småborgerlige bevidsthed.

Chomsky har hele tiden været en saglig kritiker, der holder USA’s praksis op mod USA’s idealer. Det er karakteristisk for hans indsats, at hans egen historie ikke fylder meget i filmen. Man ser hans ansigt og hører hans stemme, men det handler ikke om ham.

Den anden linje i filmen er udviklingen i den amerikanske økonomi. Det er en velkendt historie, som er fortalt mange gange før: Amerikanerne oplevede i tiden efter Anden Verdenskrig økonomisk fremgang og stadig større økonomisk lighed.

Men det begyndte at ændre sig i 1970’erne. Det forklarer Chomsky med to forandringer: Den ene er, at den amerikanske overklasse begyndte at få udført arbejde i lande med lavere lønninger end USA. Kapital bevæger sig friere end mennesker, konstaterer Chomsky.

Den anden er, at pengene bevægede sig fra produktionen til finanssektoren. Den økonomiske vækst blev i de gode år skabt på fabrikker og produktionsarbejdspladser, så den førte til højere lønninger, efterspørgsel på kvinders arbejdskraft og dannelsen af en egentlig amerikansk middelklasse.

Men i de onde år blev de økonomiske vækst skabt i finanssektoren, hvor de rigeste i et sindrigt system laver kunstige finansprodukter, flytter penge og spekulerer i abstrakte værdier. Det er ikke en vækst, som giver afkast til andre end de rigeste.

Den økonomisk rigdom er gennem de seneste årtier blevet koncentreret på så få hænder, at det ødelægger det amerikanske demokrati. Den økonomiske ulighed bliver til politisk ulighed.

Fra kritik til konspiration

Hans tese er, at USA politisk altid har været defineret af kampen mellem de få med formuer i toppen og de manges interesser og engagement nedefra. Han taler ikke om folket, men om »the general public«, som vandt magtkampen i tre årtier frem til 1970'erne. Men han er stadig forundret over, at de rige og stærke har slået så hårdt og massivt igen. 

Hans udlægning af uligheden er overbevisende, men den er også en gentagelse af fortællinger, som længe har cirkuleret – den amerikanske forsker Robert Reich lavede for eksempel i 2013 den fremragende dokumentarfilm om ulighed, Inequality for all, som både forklarer årsagerne bedre og peger mere præcist på, hvor modstanden kan komme fra. 

Chomsky taler behersket og roligt, som om han underviste i samfundsfag i en syvendeklasse. Hans analyser er ofte redelige, men de forfalder indimellem fra kulturkritik til konspirationsteorier. Og så er Chomsky ikke kun bedrevidende, fordi han ved mere, men fordi han tror, han har den store sandhed om samfundet, som ingen kan have. 

Filmen er ikke kedelig, men den er belærende. Den er optaget over fire år og kalder sig for den definitive dialog med Chomsky.

Man kunne også kalde det for en definitiv monolog fra Chomsky. Og man savner de kritiske spørgsmål, som ville gøre, at man ikke som publikum skal sidde og se op i hovedet på et amerikansk orakel. Det er han nemlig ikke.

'Requiem for the American Dream'. Instruktion: Peter D. Hutchison, Kelly Nyks og Jared P. Scott. Amerikansk. Cinemateket i København. Kan også ses på Netflix.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Dan Jensen
  • Daniel Wozchuk
Robert Ørsted-Jensen, Dan Jensen og Daniel Wozchuk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Noam Chomsky er historie skriver og hans dokumentar er bestemt værd at se, men det handler i høj grad om hvordan vi er kommet her til, hvor vi nu er. Indledningen hvor det forklares hvordan det amerikanske senat ikke var folkevalgt til at begynde med, men bestod af rige mennesker, der skulle sørge for, at de fattige ikke blev for frække og vai kongressen til tog sig privilegier der er forbeholdt de rige - lidt det egelske "house of lords" eller vores eget landsting.
Noam Chomsky fortæller grundlæggende historien om hvordan vi er blevet gjort til forbrugere i et forbruger samfund....Jeg så den på Netflix, men mon ikke den også ligger you tupe.

Laust Persson, Allan Stampe Kristiansen, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Kasper Malskær og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

.... jeg tror dog vejen frem bliver helt anderledes end den vej, som vi er gået for at komme hertil.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Albrektsen

Noam Chomsky er nok mindre interesseret i at være 'orakel' og snarere interesseret i at forstå og debattere proportionerne i de handlinger, der aktuelt foregår verden rundt, hvilket han indtil videre ufortrødent fortsætter med - lidt i stil med Bob Dylan's 'never ending tour' -
http://www.aljazeera.com/programmes/upfront/2016/01/headliner-noam-choms...

Finn Hansen, Laust Persson, Allan Stampe Kristiansen, Bent Bach, Jørn Andersen, Karsten Aaen og Kasper Malskær anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Manden følger simpelt hen ikke med tiden.
Han ser tilbage på sin egen ungdom og ønsker den tilbage.

Sådan definerer man ikke fremtidens samfund, der tager man naturlige hensyn til de forandringer, der kommer qua automationsgraden - bare for at nævne et oplagt eksempel.

Når han har sine 2 teser, hvoraf den første handler netop om at flytte det manuelle arbejde udenlands jf.:
Men det begyndte at ændre sig i 1970’erne. Det forklarer Chomsky med to forandringer: Den ene er, at den amerikanske overklasse begyndte at få udført arbejde i lande med lavere lønninger end USA. Kapital bevæger sig friere end mennesker, konstaterer Chomsky.,
Så har han ikke evnet at forklare, hvorfor man gjorde således - og vi gjorde og gør sådan set det samme med vore udflytninger af gammeldags industri. Ej heller forstået, hvad der kommer i stedet for - og her har amerikanerne altså noget, der er værd at huske på: IBM, Microsoft, Apple, Google, Facebook, Amazon - og jeg kunne blive ved med nyheder ..

Det andet er tragisk, han falder for myten om Wall Street:
Den anden er, at pengene bevægede sig fra produktionen til finanssektoren. Den økonomiske vækst blev i de gode år skabt på fabrikker og produktionsarbejdspladser, så den førte til højere lønninger, efterspørgsel på kvinders arbejdskraft og dannelsen af en egentlig amerikansk middelklasse.
Det har pengene nu altid gjort - bevæget sig derhen, hvor de yngler bedst ;-) Hvis en børsanalytiker ikke kan finde ud af det, så har han ikke fortjent sin bonus i februar måned ...
Børshandel er det enzym, der får det hele til at gå op i en højere sammenhæng. Spørg blot de planøkonomer, der stod for væksten i USSR - ikke engang korn kunne de få produceret på de enorme vidder. De få mænd i topper af hierakiet tog fejl - gruelig fejl, og det førte til undergangen i systemet.

På og via Wall Street og andre børser rundt om i verden, der regnes der hvert eneste millisekund på, om driften af en virksomhed er effektiv, om produktet har fremtidsværdi - og mange andre ting. Dét får tingene til at glide, så det genererer overskud - godt nok mest til de, der står inderst i cirklen - men når det regner på præsten, så ...får degnen også sit. Modsætningen er, at alle er lige fattige - og tror du ikke på det, så tænk på dengang, hvor Berlinmuren blev sprængt, og de små DDR-folkevogne kørte til Vestberlin i hobetal og aldrig holdt op med at måbe over forskellen mellem dit og dat.

Den amerikanske drøm har det godt, skulle jeg hilse at sige ...

Robert Ørsted-Jensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Hans Jørn Storgaard Andersen

Tja, frænde er frænde værst.
Også selvom det skyldes uvidenhed.

Per Torbensen, Laust Persson og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Noam Chomsky har været den amerikanske venstrefløjs guru i over 50 år og at man ikke har hørt så meget om netop ham er at han alle dage har været en af Israel´s hårdeste kritikere og det er selv om manden selv er jøde eller måske netop derfor. - Alle ved at kritik af Israel er ilde hørt i USA,så han er bevidst blevet tiet ihjel af den amerikanske presse. Han kan ses på Netflix og YouTube.
Kan anbefales - han er en klog mand.

Robert Ørsted-Jensen, Finn Hansen, Per Torbensen, Laust Persson, Allan Stampe Kristiansen, Bent Bach, Jørn Andersen, Flemming S. Andersen, Jacob Mathiasen, Hans Larsen, Thomas Petersen, Karsten Aaen, Holger Madsen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kasper Malskær

@Hans Jørn Storgaard Andersen
Før du kritiserer filmen og Noam Chumsky - og tilmed uden belæg udtaler dig om, hvad manden ønsker sig - så bør du unde dig selv at se filmen. Din kommentar tyder på, at du ikke har gjort dette.
For at forstå nutiden og forme fremtiden, skal man kende fortiden. Chumskys udtalelser om hvordan vi er kommet til det sted, hvor vi er i dag, er både nøje og velargumenterede.
Det er efter min mening en film, som alle burde se.

Martin Hansen, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming S. Andersen, Søren Fosberg, Torben K L Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Han ER en gammel klog mand - det behøver for så vidt ingen iscenesættelse. :-) Muligvis ikke et orakel. Men det er nok det tætteste amerikanerne kommer på at have et. Og det siger måske mere om hvor "fucked" de er "over there", end det gør om Chomsky. :-P

Den let skjulte irritation over, at manden er intellektuelt overlegen - med længder - kunne Lykkeberg godt have udeladt.
Chomsky har nu engang, bl.a. pga. sin høje alder også en indsigt og ikke mindst erfaring - og den er som bekendt alt - der er mange gange større end hans og min. ;-)

Konspirationer lader nærmest til at være et vilkår, når der tales om amerikansk politik. :-/

Christian Nymark, Hans Larsen, Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Jørn Andersen, Flemming S. Andersen, Jakob Silberbrandt, Jacob Mathiasen, Curt Sørensen, Torben K L Jensen, Thomas Petersen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Kasper Malskær anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Chomsky kan godt tillade sig at være bedrevidende. Men "overlegen" er nu et bedre ord for denne film. Vildt fed.

Jacob Mathiasen

Det er vel ikke forkert at ønske og arbejde for at gode tider kommer tilbage i de nuværende dårlige tider - især når man har oplevet begge og lever i en dårlig tid, som ser ud til at blive hastigt dårligere?

Der er ingen udfordring af det oligarki langt størstedelen af verden befinder sig i.

Hvis demokrati er så godt - så burde vi implementere det - uden alle mulige smuthuller og små ændringer, som gør at det i virkeligheden ikke fungerer som demokrati.

Michael Friis, Allan Stampe Kristiansen, Jørn Andersen, Flemming S. Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Hmm ...
- hvis Hr. Rune Lykkeberg ikke anerkender Chomskys orakel status må han sgu da underbygge det med argumenter og eksempler !

Men det ka' han vel ikke - ellers ville han vel ha' gjort det !

Konklusion:
- Chomsky er stadigvæk det intellektuelle ikon han altid har været, og
- Chomsky kan beholde sin helte status som en mand der forbløffende nok kun fortæller sandfærdige historier. (Jeg mangler i hvertfald endnu, at se nogen modbevise dette).

Hvor kan Rune Lykkeberg dog på elegant vis foroven i skriftlig form forholde sig til NC. Det svarer nemlig næsten til at holde sig for ørene og råbe, så man kun kan høre sig selv, når man ikke magter at forholde sig, hvad der bliver sagt.

Norman Chomsky var en af de første som sammen med den hårdt slående Normal Finkelstein og senere de Israelske nyhistorikere som Benny Morris og Tom Segev førte bevis for at 'Den Israelske Grundlæggelse myte', er et moderne historisk bedrag.

Myten består I at jøder, fordrevet fra Palestine for 2000 aar siden, immigrerede til et menneske tomt land, skabte et moderne økonomisk mirakel hvorefter arabiske snyltere fra de omkringliggende lande, tiltrukket at zionisternes mangel paa arbejdskraft, kom til Palestina som gæstearbejdere og efterfølgende falskeligt erklærede sig som et folk som havde levet i landet i århundreder – med andre ord at Palestinensere er et fiktivt folk.

Det er en myte som selv veloplyste danskere tror paa men er et af verdenshistoriens største historiske bedrag.

Peter Bækgaard

Noam Chomsky - den selvhadende Jøde som han kaldes, sidder i sit elfenbenstårn og spyr gift mod de selvsamme institutioner der har givet ham de muligheder han nyder godt af i dag. Den "fødte" anarkist, som nyder en tilværelse finansieret af en formue som langt overstiger almindelige menneskers livsindtægt.
Noam Chomskys verdensanskuelse er naturligvis hans ret, men han er meget ensporet i alt hvad han ytrer sig om.
Jeg kontaktede ham pr. e-mail angående en artikel jeg læste om ham. Temaet var naturligvis Israel. Vi skrev sammen ad flere omgange, og det i sig selv er ret imponerende synes jeg, angående forskellige eksperters vurderinger af problematikkerne omkring Israel og statsdannelsen. Det var som om at Noam Chomsky ikke ville anerkende historiske faktuelle forhold, og faktisk endte han han med at skrive at han slet og ret var uenig. Hvordan kan man være uenig i en faktuel historisk begivenhed... det forstår jeg ikke, men det var trods alt underholdende at skrive med ham. Korrespondancen jeg havde med ham beviste at manden i stor udstrækning er faktaresistent, og at han ikke har evnet at acceptere hans egne fejlagtige udtalelser.
Det gør at han virker noget mindre i formatet end han gøres til af folk som netop Oliver Stone.
Han er, desværre måske, gået hen og blevet en parodi på sig selv - men det er nok noget der kommer med alderen.

Peter Bækgaard

Bent Bach, det er jo ikke nogen af disses skyld. Informationer omkring jordopkøb i det vi kender som Israel i dag, er offentligt tilgængeligt. Du skal også have med at dengang man skulle stemme om Jødernes ret til eget land, så undlod mange arabiske lande at stemme. I Irak blev der truet med at farve ørkensandet rødt af Jødisk blod. Der boede dengang henved 1 mio. jøder i Irak.
Kan du gætte hvor de flygtede hen?
Hvis de arabiske lande havde stemt, og havde indgået i en politisk dialog omkring Jødernes muligheder for at få deres egen stat, så kunne verden måske have set anderledes ud i dag.
godt og vel 25 % af den Israelske befolkning ( statsborgere) er forresten arabere.
Men min pointe er at israel er så kompleks en størrelse at ikke en gang Noam Chomsky har en løsning, andet end at han ignorerer en lang række fakta, som modbeviser hans egne holdninger.

Peter Baekgaard

Som det så ofte er sagt så har du ret til dine egne meninger men ikke dine egne kendsgerninger.

Du hævder at der fandtes 'henved 1 mio. jøder i Irak.' Kan du dokumentere den påstand?

“Prior to the creation of Israel in 1948, approximately 800,000 Jews were living in lands that now make up the Arab world. Of these, just under two-thirds lived in the French and Italian-controlled North Africa, 15–20% in the Kingdom of Iraq, approximately 10% in the Kingdom of Egypt and approximately 7% in the Kingdom of Yemen. A further 200,000 lived in Pahlavi Iran and the Republic of Turkey.”

Wikipedia

Påstanden om at jøder blev fordrevet fra muslimske lande grundet antisemitisme er en myte.

Ved Biltmore konferencen I 1942 besluttede Ben-Gurions regering at forsøge at gøre de muslimske lande 'Judenrein' ved at få alle jøder til frivilligt at immigrere til Israel. De sendte agenter ud til de jødiske samfund i de muslimske lande og oplevede til deres chock at jøder langt foretrak at bo sammen med muslimer end sammen med jøder I Israel.

Forklar venligst hvorfor jøder i de muslimske lande langt foretrak at blive boende sammen med muslimer end at flytte sammen med jøder i Israel.!

Det var forbudt for jøder at immigrere fra Marokko til Israel indtil 1949. Israelerne opdage at de marrokanske jøder ikke levede op til de hvide Azkenazi jøders høje standarder og indførte kvoter i 1953 for hvilke typer af jøder de ville tillade immigrerede til Israel – I en udvælgelses proces der uhyggeligt minder om et slavemarked i sydstaternes Amerika. Kun unge, raske arbejdsduelige jøder fik lov til at immigrere til Israel resten fik lov at sejle deres egen sø.

Forklar venligst hvorfor Israel indførte kvoter for hvor mange jøder de ville tillade at immigrere fra et muslimsk land?

Ved konferencen blev det anslaaet at der boede omkring 800.00 joeder I hele den muslimske verden inclusive Iran.

Som det saa ofte er sagt saa har du ret til dine egne meninger men ikke dine egne kendsgerninger.

Du haeveder at der fandtes 'henved 1 mio. jøder i Irak.' Kan du dokumentere den paastand?

“Prior to the creation of Israel in 1948, approximately 800,000 Jews were living in lands that now make up the Arab world. Of these, just under two-thirds lived in the French and Italian-controlled North Africa, 15–20% in the Kingdom of Iraq, approximately 10% in the Kingdom of Egypt and approximately 7% in the Kingdom of Yemen. A further 200,000 lived in Pahlavi Iran and the Republic of Turkey.”

Wikipedia

Paastanden om alle de jøder der blev fordrevet fra muslimske lande grundet antisemitisme er en myte.

Ved Biltmore konferencen I 1942 besluttede Ben-Gurions regering at forsøge at gøre de muslimske lande 'judenrein' ved at faa alle jøder til frivilligt at immigrere til Israel. (Kaldet “The 1 million man plan” De sendte agenter ud til de jødiske samfund I de muslimske lande men oplevede til deres chock at jøder langt foretrak at bo sammen med deres muslimske venner end sammen med jøder I Israel.

Forklar venligst hvorfor jøder I de muslimske lande langt foretrak at blive boende end at flytte sammen med jøder I Israel.

Det var forbudt for jøder at immigrere fra Marokko til Israel indtil 1949. Israelerne opdage at de marokanske jøder ikke levede op til de hvide Azkenazi jøders høje standarder og indfoerte kvoter for hvilke typer af jøder de ville tillade immigrerede til Israel – I en udvaelgelses proces der uhyggeligt mindede om et slavemarked I sydstaernes Amerika. Kun unge, raske arbejdsduelige jøder fik lov til at immigrere til Israel resten fik lov at sejle deres egen sø.

Forklar venligst hvorfor Israel indførte kvoter for jøder fra muslimske lande?

Peter Baekgaard: UNDSKYLD

Ignorer venligst min tidligere kommentar med en masse gentagelser :

Som det så ofte er sagt så har du ret til dine egne meninger men ikke dine egne kendsgerninger.
Du hævder at der fandtes ’henved 1 mio. jøder i Irak.’ Kan du dokumentere den påstand?

“Prior to the creation of Israel in 1948, approximately 800,000 Jews were living in lands that now make up the Arab world. Of these, just under two-thirds lived in the French and Italian-controlled North Africa, 15–20% in the Kingdom of Iraq, approximately 10% in the Kingdom of Egypt and approximately 7% in the Kingdom of Yemen. A further 200,000 lived in Pahlavi Iran and the Republic of Turkey.”

Wikipedia

Påstanden om at jøder blev fordrevet fra muslimske lande grundet antisemitisme er en myte.

Ved Biltmore konferencen I 1942 besluttede Ben-Gurions regering at forsøge at gøre de muslimske lande ’Judenrein’ ved at få alle jøder til frivilligt at immigrere til Israel. De sendte agenter ud til de jødiske samfund i de muslimske lande og oplevede til deres chock at jøder langt foretrak at bo sammen med muslimer end sammen med jøder I Israel.

Forklar venligst hvorfor jøder i de muslimske lande langt foretrak at blive boende sammen med muslimer end at flytte sammen med jøder i Israel.!

Det var forbudt for jøder at immigrere fra Marokko til Israel indtil 1949. Israelerne opdage at de marrokanske jøder ikke levede op til de hvide Azkenazi jøders høje standarder og indførte kvoter i 1953 for hvilke typer af jøder de ville tillade immigrerede til Israel – I en udvælgelses proces der uhyggeligt minder om et slavemarked i sydstaternes Amerika. Kun unge, raske arbejdsduelige jøder fik lov til at immigrere til Israel resten fik lov at sejle deres egen sø.

Forklar venligst hvorfor Israel indførte kvoter for hvor mange jøder de ville tillade at immigrere fra et muslimsk land?

Karsten Aaen, Robert Ørsted-Jensen og Laust Persson anbefalede denne kommentar

Peter Baekgaard:

Du skrev: ..Det er jo ikke nogen af disses skyld. Informationer omkring jordopkøb i det vi kender som Israel i dag, er offentligt tilgængeligt. Du skal også have med at dengang man skulle stemme om Jødernes ret til eget land, så undlod mange arabiske lande at stemme."

Da Resolution 181 kom til afstemning i FN ejede jøder omkring 6-7 % af Palestine men fik tildelt 55 % af Palestine syntes du det er rimeligt?

Få dage før afstemingen opdagede Zionisterne at der ikke var stemmer nok til fordel for at dele Palestine. Zionisterne fik udsat afstemingen og begyndte et sandt orgie i pengeafpresning, dødstrusler og bestikkelse for at få de lande der havde givet udtryk for at de ville stemme imod Resolution 181 til at skifte mening:

" Indian Prime Minister Jawaharlal Nehru spoke with anger and contempt for the way the UN vote had been lined up. He said the Zionists had tried to bribe India with millions and at the same time his sister, Vijaya Lakshmi Pandit, had received daily warnings that her life was in danger unless "she voted right"

Heptulla, Najma (1991). Indo-West Asian relations: the Nehru era. Allied Publishers. p. 158

Er valgsvindel o. k. med dig?

Du skrev: "dengang man skulle stemme om Jødernes ret til eget land, så undlod mange arabiske lande at stemme"

Hvilke arabiske lande undlod at stemme?

Karsten Aaen, Robert Ørsted-Jensen og Laust Persson anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Så vidt jeg husker så undlod de arabiske repræsentanter at stemme fordi man ikke ville tillade en jødisk stat. Senere hen har det jo også vist sig at selv de områder der ikke var under Israelsk kontrol ikke blev tildelt palæstinenserne men de arabiske lande ville have dem for sig selv.
Det foreslåede land som Israel skulle have været var langt større end det der reelt blev til Israel.
Bent Bach, husker du også på at før Israel overhovedet blev til Israel så var der adskillige arabiske terrorgrupper finansieret af nabolandene mfl. som angreb civile jøder, og som modsvar etablerede Jøderne deres egne terrororganisationer?
Jeg siger ikke at Israelerne/ Jøderne er uskyldsrene, men det er bekvemt at udelade faktuelle forhold således ens anskuelse fremstår uanfægtelig. Det gør sådan en som Noam Chomsky. Og naturligvis har Jøderne historisk set lige så meget ret til området som Palæstinenserne har. Der var jo også en gang hvor der ikke var muslimer i området, men derimod nomader.
Det er den evindelige diskussion om hvem der kom først - hønen eller ægget.
Problematikken er langt mere kompleks end en som Noam Chomsky foregiver den at være.
Der var også engang hvor man omtalte Jøder som palæstinensiske jøder og arabere som palæstinensiske arabere - de var derfor en enhed. Yasser Arafat tog Patent på et ord som ikke lader sig definere som muslimsk eller jødisk.

Ivan Breinholt Leth

Så fik Hans Jørn Storgaard Andersen endnu en gang lejlighed til at afspille sin gamle, slidte grammofonplade om den sovjetiske planøkonomis fallit, og den amerikanske økonomiske models velsignelser. Virkeligheden er sjældent så klichéagtig som ideologisk tænkning.

“Ikke engang korn kunne de få produceret på de enorme vidder.” Underligt at når Sovjetunionen og senere Rusland blev ramt af tørke, havde det indflydelse på kornpriserne på verdensmarkedet.

Sovjetunionen blev grundlagt i 1922 på baggrund af en tilbagestående bondeøkonomi ledet af brutale despoter, som havde ledet det russiske folk fra den ene hungersnød til den anden. Allerede i 1921 indså Lenin og bolsjevikkerne det håbløse i at rejse en moderne industrination på den baggrund. Der fandtes i datidens Sovjetunionen næppe en eneste person med viden om og erfaring i at stable en produktion på benene, som kunne matche Vesten. I desperation introducerede bolsjevikkerne deres Ny Økonomiske Politik, som var et forsøg på at skabe hurtig økonomisk udvikling ved hjælp af et vist mål af privat initiativ og markedsbaseret økonomi. Efter en forsyningskrise i landbruget i 1928 opgav Stalin denne økonomiske model. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991 – efter 69 år – havde USA eksisteret i 215 år. Et så stort produktionsapparat som det amerikanske opbygges i løbet af århundreder.

Den vestlige verden har gennemført planøkonomiske eksperimenter med en højere grad af økonomisk succes end Sovjetunionen. Det mest kendte eksempel er den nazistiske planøkonomi i 30ernes Tyskland. Det lykkedes nazisterne at forvandle Tyskland fra et samfund med hyperinflation på kanten af bankerot til en højt udviklet krigsmaskine, som kunne sætte det halve af verden i brand. Nazisterne genindførte slavearbejdet. SS stod for opbygningen af store industrikomplekser i forbindelse med koncentrationslejrene, hvor fangerne (slaverne) kunne få lov til at arbejde sig ihjel. Nazi Tyskland har det tilfælles med USA, at en enorm kapitalakkummulation var baseret på slaveri.

Et meget overset eksempel på planøkonomi er USA i 1941 efter angrebet på Pearl Harbor. Det tog Roosevelt administrationen 2-3 måneder at omstille den amerikanske økonomi til en krigsøkonomi med et gigantisk planøkonomisk tiltag. Der blev indført rationering af en lang række varer og enhver lille symaskinefabrik blev omlagt til en helt eller delvis underleverandør til våbenindustrien. Den private ejendomsret til virksomhederne blev ganske vist opretholdt, men når staten planlægger, hvad de enkelte virksomheder skal producere, er der ikke længere tale om en fri markedsøkonomi. USA står for den vestlige verdens mest succesfulde planøkonomiske eksperiment, som må få Lenin til at rotere i sit mausoleum. Et tredje verdens land som Tanzania præsterede noget lignende, da man styrtede Ugandas diktator – Idi Amin – i 1979.

Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Ja Leth nu er det jo altså ikke sådan at Chomsky er tilhænger af planøkonomi. Men det er du jo så - og det er jo så godt nok. Men som jeg læser det var kærnen i Storgaards afvisning ikke planøkonomi men det at selve USSR var en dårlig ide. Jeg, og endog også Chomsky, er faktisk helt enige med Storgaard på det punkt. Chomsky er heller ikke tilhænger af sovjettisk planøkonomi og manglende demokrati og ytringsfrihed. Alt hvad jeg har hør og læst fra ham siger også at også er af den opfattelse at det var Lenin igennem tilhængere her også Trotsky som skabte problemet.

Men planøkonomi - kaserneøkonomi - er sandt for dyden et stærkt kort hvis man er i krig eller skal gennemføre ændringer. Men det er fandeme ikke mange af os som finder noget tiltrækkende i at leve i en kaserne med støvle tramp der ikke må kritiseres og bootcamp mentalitet overalt

Niels Erik Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersens analyse ignorerer eksistensen af "markedsfejl".

Redelige, liberale økonomer erkender derimod, at markedsfejl findes, og at de ødelægger de markeds-mekanismer, der ellers på magisk vis skulle sikre stadigt stigende velfærd for alle.

Nogle opfatter givetvis markedsfejlene som så omfattende og essentielle, at de reelt set diskvalificerer kapitalismen. Andre ser dem som afvigelser, der må kompenseres for -- i en ellers god model. Men hvis alle totalt ignorerede dem -- for eksempel ved at afvise alle tanker om kompenserende indgreb som "sovjetisk planøkonomi" -- ville det hurtigt gøre den kapitalistiske økonomi aldeles uliberal og reelt fremskynde dens sammenbrud.

Grethe Preisler

Take up the white man's burden!

Var det antikke Grækenlands alliancer mellem Athen og Sparta en god ide?
Var Det Romerske Imperium en god ide?
Var Amerikas Forenede Stater en god ide?
Var Sovjetunionen en god ide?
Hvis ikke: Er Europas Forenede Stater så en bedre ide?

Eller er forskellen den samme set fra verden udenfor Schengen-staternes geografiske område?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler: Jeg vil gerne besvare dine spørgsmål - ét efter ét.
1. Grækenland - ja.
2. Romerne - ja.
3. USA - ja.
4. USSR - njet.
5. EU - jah :-)

Det sidste forstår jeg ikke hentydningen med. Hvorfor blander du nu lige Schengen ind sammen med EU - som du desværre også fejlfortolker med dit EFS. Det hedder altså EU - og er en europæisk union af selvstændige stater hver med sin grundlov, regering, overhovede osv.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels Erik Nielsen har opfundet - et for mig nyt begreb: Markedsfejl?
Du skriver at nogle mener, at det "diskvalificerer kapitalismen". Det tvivler jeg såmænd ikke på, men kan du ikke forklare, hvem disse "nogle" er?

Alle systemer har fejl. Spørgsmålet er, om man gør noget ved dem, når/hvis de opdages. I USSRs planøkonomi mener jeg ikke, at man hverken opdagede dem eller gjorde noget reelt ved dem - før Gorbatjov altså. Men da var det vel for sent - og resultatet ses i det nuværende Putins Rusland, der er noget værre noget.

Men .. ting ta'r tid - som det siges.

Det bedste er dog din afslutning: "ville det hurtigt gøre den kapitalistiske økonomi aldeles uliberal og reelt fremskynde dens sammenbrud". Du er håbefuld - intet ondt i det.

Det er som om mange ikke kan finde frem til den gyldne middelvej - blandingen af kapitalisme og kommunisme - den vi kender fra den store Nordisk Model ;-)
Behøver jeg at sige, hvem der opfandt den?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ivan Breinholt Leth brugte mange ord på noget, jeg egentlig synes er så enkelt, så enkelt.
Når en artikel begynder med et navneord i bestemt for eg. "Et amerikansk orakel der fortæller os sandheden om USA i dag", så bliver jeg straks mistænksom. Det er godt nok chefredaktøren, der har valgt titlen, men alligevel.

Der er jo valgkamp i USA for tiden - og enhver bør vide, at der er i hvert fald to sandheder om samme land eller hvad?

Men ... jeg kan ikke lade være med at smile af Ivan Breinholt Leth indledning om mine gamle slidte grammofonplader fra 78-tiden vel?

Hvorefter samme debattør kommer med en strålende beretning fra USSRs barndom og de store vidder. Lad mig blot nævne afslutningen ..."Da Sovjetunionen kollapsede i 1991 – efter 69 år – havde USA eksisteret i 215 år. Et så stort produktionsapparat som det amerikanske opbygges i løbet af århundreder.

Skal jeg læse det sådan, at russerne var hurtige til at nå op på et højt niveau end amerikanerne? Idet jeg læser historien som en enorm fiasko - måske bortset fra begyndelsen med Lenin. Og så naturligt nok Gorbatjov, der indså, at den kommunistiske model ikke havde en kinamands chance - og gav op over for en Reagan.

Så skulle man tro, at fallitterne var forbi, men nej - Hitlers 1.000-års rige skulle også med i beregningerne - som om det adskilte sig fra det kommunistiske - det var jo to alen ud af ét stykke.
Ved du virkelig ikke, Ivan, hvordan både Hitler og Stalin hersede og regerede? De anede intet om nationaløkonomi, deres arme finansministre havde absolut ingen inflydelse. Enhver diktator dikterer finansloven fra dag til dag - indtil karusellen får det til at bryde sammen.

(ps! Nazi-tyskland kan du ikke sammenligne med den "vestlige verden" - især ikke hvad økonomi angår).

Her stopper jeg altså, for det sidste med Idi Amin osv. - ærlig talt ;-)

Grethe Preisler

Nice try, Hans Jørgen Storgaard Andersen
- your nose is growing

Det, du kalder den 'Store Nordiske Model', blev hverken 'opfundet' af Stauning, Steincke, Jens Otto Krag eller andre senere tilkomne socialakrobater m/k, men af Valdemar Sejrs begavede datter, Margrethe den første. Kvinden som styrede de forenede nordiske kongeriger på vegne af sin mindreårige søn og arving til den norske trone prins Oluf og arvingen til den danske trone, nevøen prins Albrecht, og knækkede Hanse-købmændenes handelsmonopol i Skandinavien.

Ivan Breinholt Leth

Robert Ørsted-Jensen
23. oktober, 2016 - 10:36
Hvis du er i tvivl om, om det er planøkonomi, som er HJSA's foretrukne Prügelknabe, så læs igen: “Spørg blot de planøkonomer, der stod for væksten i USSR.”

Hvis du kan læse min kommentar, som at jeg er tilhænger af planøkonomi, har du ikke forstået den. Min kommentar drejer sig om, hvor tåbeligt det er, at dyrke en ideologi, som per rygmarvsrefleksion hævder, at planøkonomi er en uting. Man kunne påstå det samme om en ideologi, som per rygmarvsrefleksion afviser det private initiativ og markedsøkonomi.

Men eftersom det åbenbart interesserer dig, kan jeg oplyse dig, at jeg er tilhænger af planøkonomi, der hvor planøkonomi virker – f.eks. den danske sundheds- og uddannelsessektor – og jeg er tilhænger af det private initiativ, der hvor det virker. F.eks. vores offentlige sektors samarbejde med Falck, som har virket upåklageligt i mere end et halvt århundrede.

Hvad jeg er absolut modstander af, er det, som hundredevis af amerikanske økonomer nu er ved at få øjnene op for: Den finansielle sektors destruktive indflydelse på den produktive sektor, som følge af at skiftende amerikanske regeringer har afmonteret, de meget fornuftige restriktioner, som præsident Roosevelt pålagde finanssektoren pga. den store depression i 30erne. Jeg tænker især på Bill Clintons ophævelse af Glass-Steagal Act i 1999. 40% af de samlede amerikanske profitter, stammer nu fra den finansielle sektor. Et samfund kan ikke leve af, at den højest uddannede del af befolkningen beskæftiger sig med at taste tal ind på en computer og flytte rundt på (fiktive) formuer. Financialization er ved at køre den amerikanske økonomi i sænk, og hvis ikke USA sad på en verdensvaluta, som bl.a. gør landet i stand til at tørre en del af sin gæld af på andre lande, ville vi måske allerede have haft sammenbruddet.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Hø, hø - men skal høre meget fra dig, Grethe Preisler, men ørerne falder jo af.
Margrethe var forøvrigt aldrig dronning, men "fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder" (ref. Wikipedia).

Næh, de nordisk socialdemokratier har haft en ganske stor indflydelse på Norden - i Danmark siden 1924, og dog var Stauning minister i tidligere Radikalt-ledede regeringer. Vi nåede dog aldrig de 50%, mens svensker opfostrede deres land efter gode S-regler, dog uden at ignorere mindretallet.

Det kan lyde mærkeligt, men Socialdemokratiet herhjemme har altid været tungen på vægtskålen, når der skulle træffes store beslutningen - den største var måske tilslutningen til EF i 1972. Vi er lidt træge i optrækket, men vore unge kandidater lærer nyt hele tiden fra deres rejser rundt om i ... Norden ;-)

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ærlig talt, Ivan Breinholt Leth, når du er imod - som du skriver: Den finansielle sektors destruktive indflydelse på den produktive sektor, så forstår du ikke, og anerkender ej heller, at det er USA grundlov inden for busines as usual - og har været det lige siden 1776.

Ikke at den er "destruktiv", som du skriver - tværtom, så har den været grundlaget for den enorme ekspansion især i slutningen af 1800-tallet og hele 1900-tallet + 16 år indtil nu.

Capitalism at its best - som man også kunne skrive det. Der har været vist nogle tv-programmer i DR om de mastodonter, der inddæmmede det store land med jernbaner, fandt olie, opfandt stålet til skyskrabere, elektricitet, telegraf og jeg skal komme efter dig.

England havde rollen før USA, da de var stormagt og kontrollerede verdenshavene. Og de brugte de samme styremetoder for deres fabrikker og industri - meget lidt indblanding fra regeringerne.

Du afslutter med dette drøn: Et samfund kan ikke leve af, at den højest uddannede del af befolkningen beskæftiger sig med at taste tal ind på en computer og flytte rundt på (fiktive) formuer. - og jeg siger blot: Du skulle bare vide, hvad det er for tal, de arbejder med på deres "computere".

Fiktive formuer - tja, det kan måske se sådan ud, men mig bekendt har de fleste amerikanere bortset fra underklassen to vigtige ting, som vi ikke kender til i vort land: Psykologer og børsmæglere. Om der er en sammenhæng, det ved jeg ærlig talt ikke. Men de er meget velhavende qua deres opbyggede formuer - ellers havde de heller ikke råd til psykologerne, vel?

Ivan Breinholt Leth

Hans Jørn Storgaard Andersens indlæg har en høj underholdningsværdi. Vi har tidligere fået at vide, at Putin er kommunist, og nu fortæller han os, at Tyskland ikke kan regnes for et vestligt land.

Ivan Breinholt Leth

Hans Jørn Storgaard Andersen
23. oktober, 2016 - 14:44
Vil du være venlig at citere, hvor jeg har skrevet, at den amerikanske økonomi er destruktiv? Financialization HJSA. Hvis du ikke forstår begrebet, så slå op i en ordbog. De findes on line.

Niels Erik Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen, jeg har ikke opfundet begrebet "markedsfejl" :-)

Det er et centralt, alment accepteret begreb i mikroøkonomisk teori. I min kommentar linkede jeg til Wikipedias artikel om det.

Grethe Preisler

Ja ting ta'r tid, Hans Jørgen Storgaard Andersen, og tid er penge.

Nu er dit kære gamle parti, 'Det Kgl. Danske Socialdemokrati' så nået til det punkt i sin glorværdige historie, hvor 'sejren er vor', når Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen kan skiftes til at 'sidde i maskinrummet' på Christiansborg og 'regere' i Kongeriget Danmark 'hen over midten' med hhv. RV og DF som parlamentariske støttehjul og garanter for overholdelse af de forpligtelser, de hver for sig og sammen påtager sig 'på folkets vegne' i henhold til Schengen-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens, varernes og de finansielle tjenesteydelsers fri bevægelighed over grænserne i en Europæisk Union med vokseværk.

Det kalder jeg dæleme en sejr for folkestyret, der vil noget ;o)

Per Torbensen, Jens Erik Starup og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jeg kan se Leth at vi langt hen er enige. Men jeg forstår ikke helt denne debat du har kørende med Storgaard i dette kontekst her (Chomsky). Storgaard er manden der altid forsvarer socialdemokratiets højredrejning og mener at Clinton er en slags socialdemokrater hvor sandheden er at Bernie Sanders er den eneste virkelige socialdemokrat derovre. Men planøkonomi er ganske enkelt krigsøkonomi - Marx har ikke skrevet en eneste linke om dette fænomen - det er ikke socialisme - det er et kaserneøkonomi baseret på tvang og underlæggelse af all former for individuel frihed og initiativ under statslig despoti og dekreter med henblik på at overkomme et problem. NEP var i sovjet et skridt væk fracplan og kommando økonomi og ikke det modsatte. Planøkonomien var en konsekvens af det Lenin og venner kaldte for krigskommunisme. Men det er et redskab du anvender i nødsituationer og i sovjet var det et forsøg på at overkomme det faktum at man havde fået magten i et samfund som en ikke var kapitalistisk udviklet men stadig stod med de fleste ben i en særlig asiatisk udgave af agrar feudalisme. Men ville gennemtvinge industrialiseringen med anvendelse af kaserneøkonomi, tvang og dekreter. Og faktum er at man aldrig kom videre end det og at det endte i proxi snak og løgne grundet på det faktum at Lenin var en elitær antidemokrat som ikke forstod at åben samfundsdebat og demokrati (som ikke lader sig udskille fra socialisme uden at slå samme ihjel) er forudsætningen for at der ikke begås fatale fejl. Planøkonomi er bare en form for nødøkonomi - et yderst effektivt redskab i visse situationer men for alt i verden ikke et mål.

Men hvis vi igen forholder os til artiklen så er Runes kritik af Chomsky et pletskud. Der er ikke tale om en dialog med om orakelsnsk og denne ender desværre ofte i enøjethedcog mangel på realisme og blik for de forandringer der rent faktisk er fundet sted. Venstrefløjen har flyttet sig fra videnskabelig analyse og internationalistisk solidaritetstankegang til en idealisering af nationalisme og en form for neo-utopi hvor klassisk socialdemokratisk toldmurbeskyttet natinalstatsvelfærd gøres til et ideal og støtte til international folkeligt demokratisk udvikling kaldes for vestlig imperialisme (som om der er et alternativ til folkestyre og som om folkestyre og kapitalisme er en og samne ting). Der er er ikke længere en videnskabeligt orienteret intellektuel og begavet venstrefløj

Niels Erik Nielsen

Hans Jørn Storgaard Andersen, du går i rette med Chomsky for, at han ikke forstår, hvordan den frie markedsøkonomi forbedrer økonomien for alle.

Det er sandt, at markedsøkonomien og den frie konkurrence har dynamikker, som har bidraget til at fremme velfærden i kapitalistiske demokratier, men din egen beskrivelse, af hvordan markedet mirakuløst sikrer stigende velfærd for alle til alle tider, mener jeg er naiv. Det er her min snak om markedsfejl kommer ind.

Du siger således, at Chomsky falder for myten om Wall Street, og du mener at ”børshandel er det enzym, der får det hele til at gå op i en højere sammenhæng”, hvorefter du skriver:

”På og via Wall Street og andre børser rundt om i verden, der regnes der hvert eneste millisekund på, om driften af en virksomhed er effektiv, om produktet har fremtidsværdi - og mange andre ting. Dét får tingene til at glide, så det genererer overskud - godt nok mest til de, der står inderst i cirklen - men når det regner på præsten, så ...får degnen også sit. ”

For at tage det sidste først: Det præcis det, som ikke er sket i de seneste årtier i USA og andre vestlige lande. Det har regnet på præsten, men degnen har ikke fået sit.

Det er der givetvis flere, komplekse grunde til, men en grund kan være, at finanssektoren sidder med eksklusiv viden om pengestrømme og markedsforhold, som gør den i stand til at trække mere profit ud til sig selv end dens egen værdiskabelse tilsiger. Hvis det passer, er det i givet fald markedsfejlen ”assymetrisk information”. Finanskrisen og den dybe recession som fulgte, skyldtes blandt andet, at finanssektoren sammensætte financielle produkter, som reelt løj om deres soliditet. Finansfolkene vidste, at de pyntede på disse værdipapirers ratings, men mange kunder og samarbejdspartnere vidste det ikke.

Dernæst tror jeg ikke børsernes IT systemer har den direkte adgang til data om effektivitet og fremtidsværdi og så videre i virksomhederne, som du beskriver. Systemerne kigger dybest set på ”forventninger”; det de måler per millisekund er, hvordan investorers forventninger til givne aktiver ændrer sig, udbud og efterspørgsel med andre ord. Forventningerne afspejler så i et eller andet omfang investorernes opfattelse af virksomheders effektivitet og fremtidsværdi, men også ikke-produktive forhold, som virksomhedens evne til at unddrage sig skat for eksempel.

Den væsentligste pointe er imidlertid, at en stigende kurs ikke automatisk er udtryk for stigende samfundsmæssig velfærd. For eksempel kan kursen på en stærkt forurenende virksomhed gå op, hvis investorerne forventer, at den kan få lov at fortsætte med at forurene uhindret. Dette er imidlertid ikke velfærdsfremmende, hvis samfundet dermed får tilsvarende store udgifter til sundhedssystemet, tabte arbejdsår eller oprensning af miljøet. Det er hvad markedsfejlen ”eksternaliteter” beskriver.

Klimaforandringerne kan ses som en markedsfejl af gigantiske dimensioner, eksternaliteten over dem alle.

Et sidste eksempel: I USA er sundhedsomkostningerne langt større end i andre udviklede nationer men uden stort bedre resultater. Det har igen flere årsager, men skyldes formentlig også monopol-agtige tilstande i medicinal og health-insurance sektoren. Børskursen kan være nok så god på sådanne virksomheder, men en fordobling af sundhedsomkostningerne for kunderne er ikke specielt velfærdsfremmende samlet set. Dette er hvad markedsfejlen ”monopoler” dækker over.

Endelig spørger du mig, hvilke "nogle" det er, som vil mene, at markedsfejl diskvalificerer kapitalismen. Jeg tror ganske mange vil sige, at kapitalismens vækstkrav driver klimaforandringerne, og at kapitalismen derfor, alene af den grund, ikke er bæredygtig. Jeg har ikke læst Chomsky, men jeg ville ikke udelukke, at han mener, at monopoler, assymetrisk information og uregulerede eksternaliteter gennemsyrer amerikansk kapitalisme i sådan en grad, at man må stille spørgsmålstegn ved kapitalismen selv (?)

Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Christian Nymark og Kasper Malskær anbefalede denne kommentar

Peter Bækgaard

Du skrev: "Så vidt jeg husker så undlod de arabiske repræsentanter at stemme fordi man ikke ville tillade en jødisk stat."

De arabiske lande stemte faktisk og stemte imod Resolution 181: Iraq, Libanon, Saudi Arabien, Syrien, Yemen og Egypten så dine følgende kommentar (at de arabiske lande stemte imod: (Peter Bækgaard: “fordi man ikke ville tillade en jødisk stat.”) giver derfor ingen mening.

Du skrev videre: “Senere hen har det jo også vist sig at selv de områder der ikke var under Israelsk kontrol ikke blev tildelt palæstinenserne men de arabiske lande ville have dem for sig selv.”

Kan du dokumentere den påstand

Du skrev videre: “Det foreslåede land som Israel skulle have været var langt større end det der reelt blev til Israel.”

Igen vil jeg påpege at jøderne kun ejede 6 – 7 % af Palestina i 1947 men fik tildelt 55 %: Hvad mener du når du skriver at jøderne skulle have haft “langt større end det der reelt blev til Israel” hvilke områder var det og syntes du det ville have vaeret rimeligt?

I 1948 foretog jødiske tropper 24 massakre på Palestinensiske civile, adskillelige tilfælde at voldtægter af Palestinensiske kvinder, tilfældig likvideringer af folk der passede deres marker. Den etniske udrensning af Palestinensere kom som ordrer fra Ben – Gurion og Yitzak Shamir hvor efterfølgede 750.000 Palestinensere blev fordrevet.

Hvad der for mig er yderlige beskæmmende er at vi her har at gøre med et lille folk der har været forfulgt gennem århundreder – som ved den aller første lejlighed hvor de havde magten over en endnu svagere gruppe - var lige så grusomme og samvittighedsløse som de der havde forfuldt dem tidligere. Jøder fordrevet fra Tyskland flyttede ind I huse ejet af Palestinensere fordrevet af jøderne.

Peter Bækgaard

Du skriver “det er bekvemt at udelade faktuelle forhold således ens anskuelse fremstår uanfægtelig.”

Nu befinder du dig altså langt langt ude på Lars Diarees Mark. Du har ikke bestilt andet end at slå den ene skævert efter den anden. Først hævdede du at der boede op imod een million jøder I Syrien hvor det samlede tal for jøder I ALLE landene I Mellem Oesten er anslået til omkring 750.000 i slutningen af 40erne. Og senest argumentere du for at de arabiske lande ikke stemte ved Resolution 181 hvilket de faktisk gjorde.

Du skrev videre: “Jøderne historisk set lige så meget ret til området som Palæstinenserne har.”

Baseret paa hvilken international lov og hvorfor “naturligvis”? Og er det ikke gået op for dig at igennem århundrederne var Palestina det absolut sidste land I verden hvor jøder ville bo?

Yasser Arafat tog ikke patent paa ordet Palestina - det har vaeret I flittigt brug: Hvilket naturligvis er forklaringen på at der fandtes en “Palestine Railway”i 1920erne og at “The Israel Philharmonic Orchestra ” stiftet I 1936 hed “Palestine Symphony Orchestra  “ hvilket du ikke får at vide ved at søge paa deres hjemmeside idag

Robert Ørsted-Jensen

Bent oprettelse af den svøbe der kaldes en "nationalstat" sker sjældent uden overgreb på mindretal og Israel oprettet på et sted hvor der aldrig tidligere har levet kun een nation kunne ikke aqndet end føre til et sådant overgreb

Robert Ørsted-Jensen

Sandt nok - men hvis tidligere misgerninger kan bruges til at undskylde nutidige kunne man jo undskylde Israels brug af kemiske våben mod palestinenserne ved at henvise til at det gjorde tyskerne og englænderne også i 1st Verdenskrig. (Israel bruger naturligvis ikke kemiske våben imod Palestinenserne)

Men det der var lovligt i 1st Verdenskrig blev senere ulovligt da der blev vedtaget internationale love der forbyder brug af kemiske våben i krig.

Tilsvarende var det ikke ulovligt at oprette en "nationalstat" på andres land indtil efter 2nd Verdenskrig hvor Den Fjerde Geneva Konvention blev vedtaget i august 1949 som forbyder at overføre ens befolkning til et besat landomraade. Israel har nu ulovligt overført 750.000 jøder til det besatte Palestina hvilket skete efter 1967.

Hvad der skete med lokalbefolkningen i Amerika og Australien ved europaerernes invasion og mange andre gange var moralsk forkert men det var ikke ulovligt.

Robert Ørsted-Jensen

Bent hvad det med de indfødte i Australien angår så var det rent faktisk ulovligt på tidspunktet, altså i henhold til daværende britisk lovgivning. Du kan at mit ord for det jeg skriver pt en afhandling og bog om det. I henhold til daværende lovgivning var bristiske kolonimyndigheder forpligtet til at behandle de indfødte som "Queen subjects

Robert Ørsted-Jensen

Men uanset om noget er lovligt, hvad alt der skete i palestins næppe var, så betyder det stadig ikke at du og jeg bør finde det i orden vel?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels Erik Nielsen skrev: "du går i rette med Chomsky for, at han ikke forstår, hvordan den frie markedsøkonomi forbedrer økonomien for alle" - det håber jeg sandelig ikke, jeg har skrevet.
For intet kan vel forbedre situationen for ALLE, mon ikke jeg tænker på en stor del af befolkningen?

Når USA er blevet til verdens rigeste land, så har de dog skabt forudsætningerne for, at man - via omfordeling af formuerne - kan udjævne formuerne lidt. Læg godt mærke til dette "kan", for de har ikke gjort det i særlig stor udstrækning udover Roosevelt i 1930erne, Kennedy/Johnson i 1960erne og Bill Clinton i 1990erne. Obama har desværre haft Kongressen imod sig siden Obamacare, så ..

Lad os så se på finanssektoren i USA. Den beskæftiger de dygtigste økonomer, fremtidsforskere og hvad ved jeg. De beskæftiger sig med at sikre et bestemt afkast til de sparekasser, pensionskasser og så videre, der lover deres medlemmer en bestemt pension om 30, 40, 50 år.

Jeg tror du tænker på de, der handler på børsen, børsmæglere - og jeg tænker altså på de, der sidder i deres kontorer og udtænker fremtidsscenarier. Som sikkert er tophemmelige, fordi der er - som du også siger det - penge i at kunne forudsige, hvad vej verden vil gå.

Selvfølgelig har den verdens IT-systemer adgang til al mulig information om regnskaber, budgetter, fremtidsscenarier osv. - problemet er at behandle det, så der kommer troværdige resultater ud i den anden ende - og som man kan forholde sig til. De kigger ikke bare på "forventninger", som du skriver - det er en kæmpe database al temmelig meget.

Tag f.eks. en meget aktuel debat om grøn energi på verdensplan - hvor Danmark jo brillerer ved at have to mastodonter inden for vindmølleenergi - Vestas og DONG. Lur mig om ikke amerikanerne ved eksakt, hvad der bygges, hvor meget olie, der er tilbage i fremkommelige områder og flere faktorer. De HAR taget højde for, at der er ved at ske et skift - de HAR taget højde for, at biler ikke mere skal bruge benzin eller dieselolie, så jagten på batterier er gået ind - og litium er vist noget, der er særdeles interessant i den forbindelse. Føreløse køretøjer følger lige efter - så IT-systemer er også en kritisk mængde - osv. osv.

Så er det du går ind på "investorerne" - og hvem er så lige det? Er det dig og mig - er der vore pensionskasser - tja, vi/de er i hvert fald i stand til at aflæse årsregnskaber, forventninger om dividender osv., men det grundlæggende: Hvor går verden hen - der kommer vi/de til kort.

Så kommer du ind på forskellen mellem national- og samfundsøkonomi, men det er ren politik, og den vil jeg godt springe over - og henvise til det, jeg skrev i starten om viljen hos nogle politikere til at omfordele de skabte værdier.

Til sidst stiller du et vigtigt spørgsmål: kapitalismens vækstkrav driver klimaforandringerne,
Jeg er ikke enig i det, for kapitalismen styrer ikke noget som helst, det gør menneskene. Hvis du vil rejse til Thailand hvert år på ferie, så er det vel dig, der belaster miljøet eller er der analytikeren hos Goldman Sachs?

Monopoler orker jeg ikke at medtage her, den er blevet reguleret ved lov i USA ( Sherman Act 1890, Clayton Act 1914) . Lige nu kan du jo tage Google, som Vestager vist har gang i, men også i USA er der vel også nogle, der mener, at de styrer for meget. Det er en evindelig kamp mellem effektivitet og decentralisering - og her tror jeg ikke, at Wall Street har nogen større indflydelse end den politiske proces - det bliver en balancegang.

Idet det glæder mig, at EU er blevet SÅ stor, at man er begyndt at tage os alvorligt i USA. Tror jeg da ;-)

Sider