Læsetid: 6 min.

Bare vi snart igen skal samles om noget så dejligt

Akut, galopperende brug for endnu en film om The Beatles har verden måske ikke, men for f….. hvor man i dag kan længes efter en ordentlig omgang kollektiv massehysterisk 'Beatlemania', der kunne skylle ind over os og måske tage os alle sammen med et tiltrængt nyt sted hen. Det bliver man mindet om i en ny dokumentarfilm
Aldrig før har så mange mennesker været samlet til koncert som til The Beatles på Shea Stadium i New York.

Aldrig før har så mange mennesker været samlet til koncert som til The Beatles på Shea Stadium i New York.

Polfoto

7. oktober 2016

Fire unge mænd i musefarvede militærinspirerede jakkesæt med ansigterne lysende af lige dele chok, benovelse og genert glæde baner sig vej til en lille scene midt i et stadion fyldt med 56.000 primært teenagere, der skriger så højt, at sikkerhedsvagterne – over 2000 er der til stede – må holde sig for ørene.

John, Paul, George og Ringo dukker sig lidt, som om lyden, der regner ned over dem, rammer dem fysisk. Hvad foregår der?

De fire beatler udveksler vantro, glade blikke og råber »hello, hello« i mikrofonerne et par gange, før John Lennon hæst sætter i gang med første sang på setlisten, »Twist and shout«.

Polfoto
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britt Kristensen
  • Anker Nielsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Aksel Gasbjerg
Britt Kristensen, Anker Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Ja jeg for en vidste sgu ikke at de nægtede at spille for et raceopdelt publikum i 1964, men oplysningen fylder mig med glæde og stolthed...
'
Sig ikke at rockmusikken og 60ernes ungdomsoprør ikke var politisk - det var politisk som en i helvede - det var bare ikke politisk i den religiøse forstand som nogen tåber gene ville at det skulle være

Robert,
hvad er det for nogle tåber, du tænker på?
Måske var det politisk både i ikke-religiøs og "religiøs" og religiøs (dvs. med og uden " ") forstand?

Det er da stadig enestående og fantastisk musik.
Og der er intet i vejen med Vild med svans og x-faktor. Bare jeg ikke skal glo på det.