Læsetid: 3 min.

Follet-musical har ikke rigtigt fundet nøglerne til søjlerne

Musicalen over Ken Follets gigaroman 'Jordens Søjler' er blevet overdådig og visuelt flot. Men plottet er jappet, og musikken lyder af lidt af hvert og ingenting
21. oktober 2016

Østre Gasværk har tydeligvis lavet et publikumshit med verdenspremieren på en musical over Ken Folletts bestsellerroman Jordens Søjler.

Mange vil tydeligvis gerne være i selskab med den keltiske munk fra 1100-tallet, der fortæller den barske historie om katedralbyggerens hemmelighed og kirkens løgne – og jarlens datters kærlighed.

De 1200 romansider er blevet til over tre timers musical.

Men dramatiseringen af forfatteren Lasse Aagaard og komponisterne Thomas Høg og Sune Svanekier har unødvendigt mange detaljer i den omstændelige handling.

Ordene slår knuder. »Dit hjertes katedral« lyder ikke godt som sanglinje. Det er svært at se og høre, at skaberteamet har fundet nøglerne til søjlerne …

Phillipson kan alt

Plottet bliver møjsommeligt genfortalt. Det går ud over personkarakteristikkerne. Figurerne bliver flade, også selv om instruktøren Jacob Schjødt understreger de forskellige temperamenter i sin dynamiske iscenesættelse.

Fortællerfiguren som munken Prior Philip får flest nuancer. Det skyldes også, at Caspar Phillipson har så eminent et overskud både som sanger og som skuespiller. Han har al den ro, som resten af forestillingen savner. Og så har han en fænomenal diktion.

Han ville også kunne optræde i en engelsk opsætning af Jordens Søjler, for hans engelsk er lige så formfuldendt som Ken Folletts eget.

Svær barnesang

Østre Gasværk Teater kalder Jordens Søjler for en »episk musical«. Det skal formodentlig forstås sådan, at der er en stærk fortælling i forestillingen. Men problemet er, at musikken aldrig finder et musikalsk særkende.

Melodierne er overraskende svage. De vrimler med sære tonehop, der hverken virker indlysende eller synderligt sangbare. Selv en simpel barnesang lyder som noderne til en elitær sangkonkurrence.

Instrumenterne er ellers sat sammen i fine kombinationer – oplagt nok med meget orgel. Og kapelmesteren Nikolaj Busk får sit fem-mands orkester til at klinge, som var de mindst fire gange så mange. Muntrest i scenerne med keltisk schwung, som får de store ensembledanse af Louise Seloy Klok til at gå lystigt over den runde scene.

Netop scenografien er det flotteste ved forestillingen. Astrid Lynge Ottosen har skabt en imponerende grafisk scenografi. Ligesom i Skammerens datter har hun ladet alt opstå ud fra et trægulv.

Her er gulvet en stjerneroset, som belyses i geometriske mønstre – og som hæves og sænkes som både broer og fangekældre. Det er stærkt tænkt.

Desuden lægger hun nærmest et ’låg’ hen over gulvet, hvorefter låget løftes, så katedralens høje tårn kan mærkes i Gasværkets enorme kuppelrum. Det er en interessant nystilisering inden for musicalscenografi.

Maria Lucias sejr

Om Maria Lucia Heiberg Rosenberg er guddommeligt smuk og kvindestærk som den voldtagne heltinde? Jo. Det er hun – og mere til. Hun synger med et overskud, så hendes stemme kan skrue op og ned inden for hver eneste tone.

Samtidig står hun stædigt frem som 1100-talsfeminist. Hun er virkelig musicalstjerne på internationalt niveau.

Laus Høybye bedårer både mænd og kvinder med sin inderlighed og sit krøllede kunstnersind – og sin uanstrengte sang, der fortæller lige så meget, som den rammer toner. Hans ærlighed tror man på. Lige som man tror på Kasper Leisners enfoldighed som den bygmester, der generøst lærer sit fag fra sig.

Andrea Pellegrini skaber gåsehud med sin dybe stemme i rollen som heksen, der kan se lige gennem alle de pseudohellige præster og mærke den rigtige kærlighed. Og som ikke er bleg for at hjælpe dødssorgen på flugt med lidt spontan skoverotik – og med hævn over kirkens hykleri.

Jordens Søjler er blevet en stor muscialoplevelse i Østre Gasværk. Alt for lang, men himmelsk flot.

'Jordens Søjler'. Baseret på roman fra 1989 af Ken Follett. Dramatisk bearbejdelse og tekst: Lasse Aagaard. Dramatisk bearbejdelse og musik: Thomas Høg og Sune Svanekier. Iscenesættelse: Jacob Schjødt. Scenografi: Astrid Lynge Ottosen. Koreografi: Louise Seloy Klok. Musikalsk arrangement og kapelmester: Nikolaj Busk. Østre Gasværk Teater til 22. december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu