Læsetid: 3 min.

En god cocktail af elegance, tristesse og befippelse

En ung mandlig melankoliker bliver ulykkeligt forelsket og dygtig til at mingle i 1930’ernes elegante Hollywood og hysteriske New York. 'Café Society' er en klassisk – og vellykket – Woody Allen-film
En ung mandlig melankoliker bliver ulykkeligt forelsket og dygtig til at mingle i 1930’ernes elegante Hollywood og hysteriske New York. 'Café Society' er en klassisk – og vellykket – Woody Allen-film

Sabrina Lantos

7. oktober 2016

Hollywood er badet i gyldent lys, vi befinder os i 1930’erne, og hovedpersonen i Woody Allens Café Society, den unge newyorkerjøde Bobby (Jesse Eisenberg), er rejst vestpå for ikke at kede sig ihjel i sin fars guldsmedeforretning.

I stedet vil han arbejde for sin morbror Phil (Steve Carrell), som er en succesfuld agent. Phil får tiden til at gå og millionerne til at rulle ved at sidde på et elegant kontor og tage vigtige telefonopkald og ved gå til fester, frokoster og middage med meget kendte mennesker, der stoler på hans sans for deres karriere.

Han kan knap nok huske, hvem Bobby er og har også lidt svært ved at finde plads til at møde ham i sin kalender, men det lykkes, og Bobby får arbejde som stikirenddreng for ham.

Endnu vigtigere: Han får lejlighed til at møde og falde hårdt for Phils sekretær Vonnie (Kristen Stewart), som er smuk, umiddelbar og usnobbet.

Bobby falder ikke på samme måde for filmbranchen og Hollywood, der både keder ham og fascinerer ham, men han har nok at gøre med at bejle til Vonnie og sukke dybt, mens han ser ind i hendes klare øjne på en lille uprætentiøs tacorestaurant.

Vonnie har bare allerede en kæreste.

Trailer til 'Café Society'.

Rådyr i billygte

Som den Woody Allen'ske mand, Bobby er, befinder han sig i en konstant tilstand af beffippelse. Nogle gange ivrig, andre gange resigneret, altid sitrende af nervøs energi, som kommer til udtryk i hænder, der ingen ro har på sig. 

Jesse Eisenberg har tillagt sig en skrutryggethed og står og vipper på forfoden, når Bobby er ivrig, hvad han tit er. Han veksler mellem at være håbefuld og desillusioneret, og hovedkulds forelsket i Vonnie er han hele tiden.

Vonnie synes, han er kær på samme måde som et rådyr fanget i lyset fra en modkørende bils lygter. Så det kunne være værre.

Læs også: ’Jeg synes ikke, jeg er kynisk’

Relationerne tager forskellige drejninger, og Bobby ender med at tage tilbage til New York, hvor hans skruppelløse gangsterbror har åbnet en fancy natklub, Bobby kan bestyre. Han har lært et og andet om elegance og mingling i Hollywood, og Les Tropiques bliver hurtigt et populært sted for de rige og succesfulde.

Ved siden af historien om Bobby, der skal finde sig til rette i livet, kører historien om hans familie og brorens gangsterkarriere. Ikke som en traurig beretning om sociale problemer og gradvis forråelse af en ung, lovende mand, mere som en anledning til familieskænderiscener, som Woody Allen åbenlyst elsker at orkestrere.

Ak og ve

Selv om grundstemningen i Café Society er melankolsk – ak og ve, bittersødt begær – er det langtfra nogen trist affære. Woody Allen har brugt sin uhyggeligt produktive karriere på at forfine et bestemt sortsyn, der både er komisk og oprigtigt, og som skal serveres med en vis lethed og elegance. Det lykkes ganske udmærket i Café Society.

Alle karakterernes svælgen i forgæves drømme og håb er en fornøjelse  at se på, og det Holywood, der i Bobbys øjne er for fjollet og snobbet, er så flot at se på, at man gerne vil have, at han skal blive der lidt længere.

Alle periodens store stjerner – Judy Garland, Fred Astaire, Erroll Flynn – er altid lige gået fra festen og samtidig på alles læber. Der er en fin, afdæmpet komik i Phil og vennernes besættelse af stjernestøvet.

Woody Allen formår at vrænge af den menneskelige dårskab (begæret og forfængeligheden ikke mindst), samtidig med at hans miljøskildringer er sovset ind i nostalgi og sentimental kærlighed, der ville virke klæg hos en mindre ferm instruktør (eller i en mindre vellykket Woody Allen-film. Jeg kigger på dig, Midnight in Paris).

Café Society er en charmerende historie om bristede drømme og håb i en branche, der netop lever af den slags. Lyset er ekstraordinært gyldent, men filmen kan bære det. 

‘Café Society’. Instruktion og manuskript: Woody Allen. Amerikansk. Biografer over hele landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu