Ingen opklarende spørgsmål fra Deres kongelige hofreporter Th. Larsen

Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at Berlingske-journalisten Thomas Larsen har skrevet en bog, heller ikke at De dybeste rødder består af samtaler med dronningen. Larsen har i sit blad lanceret bogen i flere kommentarer om sin satsning og dronningens visdom.

Meget har derfor allerede været vendt i pressen: At dronningen ikke mener, at man bliver dansk, fordi man er det, at krigsindsatsen i Afghanistan var berettiget til at være stolt af, og at samarbejdspolitikken under besættelsen og Scavenius ikke just er det nye sort.

Dronningen pr. stum samtalepartner lægger sig dermed trygt i den slipstrøm af grundborgerlige standpunkter, der i de senere år har været fremherskende.

Det problematiske ved publikationer af denne art, bortset fra det nydelige udstyr og mange gode pressebilleder, er, at man nemt kommer til at anmelde hovedpersonen og ikke forfatteren, hvis opgave og ansvar det er, efter at have opnået audiens og tilsagn, at præstere en kritisk indsats over for emne og udsagn.

Uanset hvordan man vender og drejer bogen, og den angiveligt kongetro Thomas Larsen falder ikke ud af rollen, går projektet det meste af vejen på stylter i disse udvalgte indblik i en anakronistisk indretningshverdag og tankegang.

Dristigt nok forsøger Larsen at skrive danmarkshistorie med dronningen som autoritativ fortæller: Danmarks dronnings syn på fortid og nutid, konge og folk, (»mine«) statsministre, op og ned og rundt om Grønland. Dybest set ikke særligt spændende, eftersom der i denne konstellation ikke etableres så meget som forsøg på dialektisk modspil.

Ingen tvivl om at dronningen er vidende og kan sin historie, som den flinke men også anekdoteorienterede Margrethe kender i detaljen. Imidlertid er det i metode, kritik og debat,  historien bliver til, ikke i fingernemme bemærkninger.

Thomas Larsen er ikke manden, der så meget som antyder andre muligheder end myten, men snarere, så det gør noget, nivellerer og jævner ud. Da de kommer til Christian 10., hedder det: 

»Under Påskekrisen var [han] medvirkende til, at en faretruende konflikt mellem kongemagt og parlament var ved at komme ud af kontrol.«

Medvirkende, det tør siges. For at et sådant udsagn skal have mening ­­– hvem af de to, dronningen eller Larsen der så står for det, er som mange andre steder ikke klart – fordrer det et sagligt og uærbødigt forhold til kilderne. At statsminister Zahle og andre opfattede rytterkongen som en nar, er jo ikke uvæsentligt.

Thomas Larsen konstaterer, at Jens Otto Krag, dronningens første statsminister, ikke var betaget af kongehuset. Det er rigtigt.

Larsen overser Krags dagbog, hvor den kulturradikale statsminister ved meldingen om kong Frederiks død bemærker: kongen er flink og velmenende, uden politiske tanker. »En ny dronning kan blive vanskeligere i samarbejdet. Hun er desuden politisk vidende, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel.«

Dronningen blandede sig ikke, men indskrænkede sig til finurligheder i sine nervepirrende fejlbehæftede nytårstaler.

Nu åbner dronningen som antydet lidt for godteposen, hvilket med ét løfter hende ud i et mere politisk landskab. Denne principielle forandring i status tager Thomas Larsen ikke stilling til – beder heller ikke dronningen om at kommentere selvmodsigelsen ved først at referere hende for, at man som konstitutionel monark bør holde sine politiske holdninger inden døre, siden referere ovenstående klare politiske meninger.

Det er så det, dronningen tror, hun ikke leverer, men til Pia Kjærsgaards fryd lander hun lige præcis de standpunkter, som gør livet vanskeligere for vores nye medborgere (hendes undersåtter) samt  efterlader modstandere af snart mange års dansk krigspolitik uden for nådens lys.

Dertil kommer overfladiske bemærkninger om samarbejdspolitikken, skammen over den og samtidig erkendelsen af dens nødvendighed og i den anledning ingen opklarende spørgsmål fra Deres kongelige hofreporter Th. Larsen.

Det er ikke godt nok, uanset hvor sympatisk dronningen sikkert kan være.

Thomas Larsen: ’De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne’, Gyldendal, 424 sider, 350 kr.