Læsetid: 3 min.

Kæntrende, myldrende tanker

Sidsel Falsig Pedersen skriver godt og foruroligende, men også næsten klaustrofobisk fra en bevidsthed, der måske er syg
Sidsel Falsig Pedersens ’Flora’ er en god roman. Derfor føltes det nærmest uretfærdigt, at jeg samtidig blev træt af at læse den, skriver Tue Andersen Nexø.

Sidsel Falsig Pedersens ’Flora’ er en god roman. Derfor føltes det nærmest uretfærdigt, at jeg samtidig blev træt af at læse den, skriver Tue Andersen Nexø.

Sisse Dupont

15. oktober 2016

Sidsel Falsig Knudsens tredje roman, Flora, er et lille, stilsikkert og tæt vibrerende portræt, let kæntrende i sin uafgjorte åbenhed, men også klaustrofobisk og indadvendt.

Den er som sin hovedperson og fortæller, Flora: Som læser befinder man sig hele tiden helt tæt på hende, nærmest alt for tæt på hende, men man ved faktisk ikke, hvor man har hende.

Flora er et akavet menneske. Eller også er hun psykisk syg, invalideret af paranoia og tvangstanker.

Hun kører med sin tvillingesøster, Rosa, ned til sin onkels lejlighed – den ligger ved en uspecificeret, sydeuropæisk strandpromenade – for at passe den, mens onklen selv er indlagt på et »rekreationshjem«.

Men søsteren kan Flora ikke rigtigt tale med, måske er det mere sådan, at søsteren passer på hende. Måske har søsteren stjålet hendes kæreste, Møller. 

Sidsel Falsig Pedersen: Flora

Sære sammentræf

Der sker ikke så meget. Som roman er Flora mere optaget af en stemning – en måde at tænke og være på – end af en handling.

På vej ned til lejligheden rammer Flora en motorcykel med bilen, det forfølger hende, men det er ikke alvorligt uheld. Flora og Rosa møder deres underbo og en konditor. Og så læser Flora noveller ind til en lydbog.

Men hun kan ikke have, at novellerne ikke hænger sammen, hun forestiller sig nye slutninger til dem, hendes tanker laver guirlander mellem dem i indviklede, mulige mønstre. Som hendes tanker gør med alt andet og i stadigt mere uheldsvangre kombinationer.

Flora drømmer om sære sammentræf og konspirationer. Hun forestiller sig, at gassen fra komfuret siver ud i lejligheden. Det kunne jo være.

»Jeg ved, at jeg slukkede den, efter jeg lavede kaffe, jeg ved, at jeg mærkede med fingeren på kontakten, den gik nedad sådan, som den skal, når den er slukket. Selv om den var slukket, da jeg undersøgte det, udelukker det ikke, at jeg tændte igen eller måske kun lod, som om jeg slukkede, og at det husker jeg ikke, enten fordi jeg glemmer ting, eller fordi jeg tænder igen med vilje.«

Ikke længere nok?

Passager som ovenstående er noget af det bedste ved Flora. Det virkeligt gode og urovækkende ved romanen er den måde, de forkerte tanker ligesom diskret myldrer frem og overtager alting.

Det er, som om de både er ufrivillige og helt naturlige, de tanker, men pludselig har de overtaget alt, pludselig viser Flora sig at være langt, langt fra det normale liv.

Og så er det jo bare en sikker, effektiv skrift, sikker i sin måde at tegne situationer op på, sikker i sin evne til at fange en skikkelse med en sætning eller to. Men også sikker i sine greb: Sidsel Falsig Knudsen er meget glad for at sætte to hovedsætninger sammen med et komma.

»Hun siger det måske er arveligt, hun vil slå det op.« Den slags sætninger er romanen fyldt med.

Men, altså, Flora er en god roman. Derfor føltes det nærmest uretfærdigt, at jeg samtidig blev træt af at læse den. Eller måske ikke af den, men af den måde den minder om så mange andre små danske romaner, jeg har læst, og som også er så underligt indadvendte i deres anslag og i den verden, de skaber for deres læsere.

De nøjes med at være et studie i en enkelt person eller to, de optegner små, udramatiske, ufærdige, på én gang sære og hverdagslige småbegivenheder.

De slår ikke vilde skæverter, de zoomer ikke pludseligt ud på noget større. De vil ikke tænke vilde tanker. De står bare der og vibrerer, uafklarede og åbne, let foruroligende. Det er, som om det ikke er nok længere.

Sidsel Falsig Pedersen: Flora. Tiderne Skifter, 166 sider, 229,95 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu