Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Krig og kærlighed på første klasse

I tredje bind om familien Dinesen beretter Tom Buk-Swienty letflydende og en anelse altmodisch om overklassens kvaler og dens problemer med at få tiden til at gå
Kultur
10. oktober 2016

Tom Buk-Swientys succesrige og stort anlagte krønike om familien Dinesen skrider fremad, og mens man venter på bind fire, som skal handle om Karen Blixen, kan man underholde sig med fortællingen om forfatterindens bror, Thomas ’Tommy’ Dinesen.

Dette bind er anlagt som en dobbeltfortælling om de to søskende, som stod hinanden nær. Men Buk-Swienty sparer på krudtet, og søster Karen forsvinder snart til sin farm i Britisk Østafrika, hvorfra hun kun står i postal kontakt med omverden.

Imens udlever bror Thomas det, der efterhånden må betegnes som en familiesvaghed: Den rastløse drøm om det storslåede, ilddåben, blodrusen; det, der fik både far og farfar til at opsøge de store udenlandske krigsskuepladser, stordåd og manddomsprøver. Har man fulgt med i serien, vil man vide, at far Dinesen i den grad fik nok af blodsudgydelserne, inden han for at redde familiens ære tog sig af dage.

Også den unge Thomas Dinesen befinder sig, så snart han kan komme til det, på slagmarken: Efter 45 års kedelig fransk-tysk fred er han så heldig at ramme lige ned i Første Verdenskrigs skyttegravsinferno, hvorfra han med adrenalinpumpet fryd afsender sine beretninger til familien på Rungstedlund og til søsteren i Afrika.

Alt skal selvfølgelig ikke afsløres her, men det er en pointe, at sønnen i sit forsøg på at finde ud af, hvad der drev hans far, nærmest dømmes til at gentage dennes skæbne.

De keder sig

Buk-Swienty bygger sin beretning op gennem et omfattende kildemateriale i form af dagbøger og korrespondance, som han flittigt citerer og i øvrigt omskriver i det lette og flydende dagligdansk, der er blevet hans varemærke, en stil, der er en anelse altmodisch, hvad der sikkert er tilstræbt.

Der er måske ikke så stor variation i sproget, som ind imellem balancerer faretruende på kanten af klicheen, men historien holder, hvad den lover, og efterhånden begynder der at ske ting og sager.

De første par hundrede siders beskyttede tilværelse i Rungsted er måske nok trukket lidt langt ud, men de giver på den anden side et udmærket indtryk af det bedsteborgerlige stilleben, der nok har gjort sit til, at rastløse børn som Thomas og Karen søgte ud og væk.

Undervejs aftegnes overklassens dilemmaer nærmest karikeret. »Hvad skulle hun gøre med sit liv?«, »Hvordan undgik Tanne at blive en pebermø?«, »Skulle han overtage godset?«.

Børnene overøses med gaver – en hest, en båd, et gevær, en motorcykel, rejser, men intet af det er godt nok. Thomas gennemfører lige akurat et ingeniørstudie, men må væk, bort, tager til USA for at melde sig frivilligt til det store blodbad og fordriver ventetiden på de dyreste hoteller med champagne og showgirls, hvis han da ikke lige lejer en 10-tons yacht.

Stadig keder han sig, og jo mere han keder sig, des mere længes han efter den ultimative forløsning, det store mysterium, den ’gud’, faderen fandt, skønt de begge er ateister, og som sønnen har indgået en pagt med Karen om at finde. Han finder den, ligesom faderen, på slagmarken, den slagmark, hvor Ernst Jünger fandt noget, der virkelig ligner.

Det er, som om han først rigtig lever, når han kan slå noget andet ihjel. Ungdommens jagtture, hvor han rigtig følte sig fri. I Nordfrankrigs skyttegrave er han på jagt igen. Den tyske soldat, han omsider får ram på, »knækker sammen som et skudt rådyr«, skriver han, og det siger i grunden det hele.

»Guden«, han finder, det er kampen, sejren, den inderlige tilfredshed ved at dræbe og selv at overleve. Herre over liv og død bliver han, ligesom en gud.

Det er fascinerende og banalt på én gang, og det havde været fint med lidt kontekst om overklassens mentalitet og idealer for 100 år siden. Kontekst leverer Buk-Swienty kun nødtørftigt i form af korte redegørelser for »teknikkens tidsalder« og stormagtspolitikken omkring Første Verdenskrig.

Hvad der er virkelig værdifuldt, er de spredte referencer til Kipling og Jack London: Igen er det naturromantik og trangen til heltegerninger, der har leveret motivationen. Det kan der sagtens trækkes på i næste bind af krøniken.

Forfatteren har allerede præsenteret læseren for Karen Blixen og hendes fascination af jagt og trofæer. Var hun en Nobelpris værdig i litteratur, var hun nok aldrig blevet indstillet til fredsprisen. Ender hun lige så ulykkelig som sin bror – og sin far?

Der er kun få uklarheder undervejs. Her skal kun nævnes, hvordan ’tektoniske plader’ er blevet til ’teutoniske plader’ i en sjov freudiansk forveksling. Illustrationer og kort er som sædvanlig overdådige.

Tom Buk-Swienty: Tommy og Tanne. Gyldendal. 480 sider. 350 kr. Udkommer i dag.

Læs anmeldelse af første bind i Tom Buk-Swientys serie om familien Dinesen: Nederlagets mand på bestandig flugt fremad

Læs anmeldelse af andet bind i Tom Buk-Swientys serie om familien Dinesen: Den rastløse Dinesen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Far Dinesen, 'Boganis', jagtbreve er noget af det bedste man kan læse, hvis man er til ro i naturen, færden derude alle årstider, med et erfarent naturmenneske ved hånden. Det er lidt ligesom at gå med en naturvejleder, eller en fuglekender - nye verdener åbner sig for en.