Læsetid: 5 min.

Kun i frygten findes fællesskabet

Carsten Jensen og den norske dokumentarist Anders Hammer leverer et vægtigt litterært dokument over konsekvenserne af krigen i Afghanistan. Men æstetikken truer med at overtrumfe indlevelsen i de mange afghanske menneskeskæbner, med hvem vi reelt kun kan have frygten til fælles
Carsten Jensen og den norske dokumentarist Anders Hammer har i deres bog bl.a. været i Kabul, som vi har skildret her i spalterne. Resultatet er imponerende og flot. Paradoksalt nok er det også bogens problem.

Carsten Jensen og den norske dokumentarist Anders Hammer har i deres bog bl.a. været i Kabul, som vi har skildret her i spalterne. Resultatet er imponerende og flot. Paradoksalt nok er det også bogens problem.

Anders Hammer

27. oktober 2016

Mens Vestens opmærksomhed retter sig mod Aleppo og den syriske tragedie, insisterer danske Carsten Jensen og norske Anders Hammer i en ny stor litterær reportagebog, Krigen der aldrig ender, på, at Afghanistan fortsat kommer os ved.

Vi har stadig et ansvar, og det skal vækkes til live ved at give os indblik i konsekvenserne af krigen for afghanerne. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre.

Selve bogens raison d’etre er, at de to forfattere af to omgange – i 2013 og 2016 – har besøgt steder og mennesker i Afghanistan, som ellers ikke finder vej til nyhedsstrømmen.

Bortset fra bogens sidste del, der har et mere analytisk-kritisk take på Vestens engagement i Afghanistan, består bogen af portrætter af afghanske menneskeskæbner, der aktivt har taget del i konflikten, både talibanere og krigsherrer, afghanske soldater og almindelige afghanere med forskellige sympatier, der alle er berørt af krigen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu