Læsetid: 7 min.

Kunstrum uden klimakontrol

Med en ny tilvækst af imponerende kunstværker vokser Skovsnogen Artspace syd for Herning sig større og mere ambitiøs og ligner et seriøst bud på et tidssvarende kunstrum
Skovrummet dulmer det cementerede had i Jes Brinchs murstensskulptur HATE fra 2013.

Skovrummet dulmer det cementerede had i Jes Brinchs murstensskulptur HATE fra 2013.

Jesper Houborg/Skovsnogen

7. oktober 2016

De moderne museer har skabt en særlig form for rum. Kontemplative rum, der er rensede for overflødige detaljer og interiør.

Den ensomme og lidt ubekvemme museumsbænk midt i det højloftede rum med hvide vægge og dagslyskalibreret kunstlys har i årevis udgjort den udstillingsæstetiske norm i vestlige kulturer.

Det er, som om kunstværker bliver opfattet som sarte genstande, der kræver stabilisering via det omgivende rum. Museumsarkitekturens hvide kube fungerer som et støttekorset, der afstiver den anæmiske, svage kunstgenstand.

Men samtidig med at denne norm i det tyvende århundrede har konsolideret sig og manifesteret sig i stadig mere voluminøse museumsbyggerier, så har mange kunstnere øvet modstand mod den museale indsnøring.

I stedet for at tilpasse deres værker til museumsrummenes klimastyrede neutralitet, er kunstnere søgt ud i den omgivende virkelighed. Den samme virkelighed, som museerne så effektivt lukker ude for at kontrollere temperatur, luftfugtighed og skabe en generel atmosfære af afsondret neutralitet og streng adfærdsregulering.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Skov for sig, og kunst for sig, plejer jeg at mene, men i begrænsede mængder kan der måske være meget forfriskende med en blanding som her i Kibæk ved Herning. I en sikkert overvejende nåleskov, men der er da også løvskov på billederne og lyse åbninger. Natur-omgivelserne får vitterlig kunstværkerne til at "rykke ned" i dimension, og det er sikkert sjovt at gå rundt og opdage kunsten på denne anderledes måde. Rune Gade har skrevet artiklen under rubrikken KRITIK, men uden et eneste negativt ord. Lovprisning er det nærmest, forherligelse, skønsang, hvilket nok vil falde falde en ægte jyde noget for brystet. Men skidt pyt - og så kommer ud i naturen i al fald, derfor er Friluftsrådet også involveret.
http://www.skovsnogen.dk/

En anden type friluftsmuseum er det ældre Rudolph Tegners Museum i Nordsjælland, hvor Tegners voluminøse, nærmest svulstige skulpturer er spredt ud over det bakkede hedelandskab.
http://www.rudolphtegner.dk/