Læsetid: 3 min.

Livet på kanten som bogholder

Ben Affleck jonglerer fermt med tal og håndvåben i rollen som autistisk bogholder i Gavin O’Connors noget aparte, men også temmelig underholdende ’The Accountant’
Anna Kendrick og Ben Affleck knuser tal og er lejemordere i Gavin O’Connors aparte, men underholdende spændingsfilm, ’The Accountant’. Foto: SF Film/Twentieth Century Fox

Anna Kendrick og Ben Affleck knuser tal og er lejemordere i Gavin O’Connors aparte, men underholdende spændingsfilm, ’The Accountant’. Foto: SF Film/Twentieth Century Fox

21. oktober 2016

Det er en udbredt misforståelse, at det er kedeligt at være bogholder og hver dag blot beskæftige sig med endeløse kolonner af tal.

Men skal man tro Gavin O’Connors spændingsfilm, The Accountant, hvor Ben Affleck jonglerer håndvåben, knive og håndkantsslag lige så fermt, som han jonglerer med tal, så lever man livet på kanten som bogholder.

Og så er hans figur oven i købet autist.

Hvis det lyder som en noget aparte film, er det ikke helt forkert.

The Accountant er en meget mærkelig oplevelse, men faktisk også temmelig underholdende og ganske uforudsigelig.

Slutningen er godt nok noget hø, men de første 90-100 minutter af den mere end to timer lange film fungerer upåklageligt som en art kulørt thriller, der for det meste tager sig selv ganske alvorligt.

Det er den velsagtens også nødt til med den handling.

Chris Wolff kalder Ben Afflecks bogholder sig, da man første gang møder ham i The Accountant, men det går dog hurtigt op for én, at det blot er et dække, og at hans virkelige identitet er en helt anden.

Men at han er en brillant bogholder, der jonglerer med tal lige så let og elegant, som en dygtig cirkusartist jonglerer med ild og skarpe knive, er der ingen tvivl om.

Fra sit beskedne, triste kontor et sted i Det amerikanske Midtvesten redder han f.eks. på få minutter et ældre ægtepars økonomi med nogle snedige fradrag. Han måtte gerne stå for at lave min selvangivelse.

Mystisk pengemand

Da Chris kommer hjem til sit anonyme og stort set tomme parcelhus og straffer/adspreder sig selv med en træstok, mens han spiller høj rockmusik, begynder man at forstå, at der gemmer sig artige hemmeligheder bag den polerede, velklædte facade.

Forklaring får man, mens man sideløbende følger to skatteagenter, Marydeth Medina (Cynthia Addai-Robinson) og Ray King (J.K. Simmons), der jagter en mystisk pengemand, der ofte er tilstede, når store pengesummer skal håndteres eller vaskes rene for gangstere, narkohandlere og diktatorer.

Den pengemand er selvfølgelig Chris, som – ser vi tidligt i The Accountant – er autist af savant- og Rainman-slagsen og derfor kan gennemskue komplekse sammenhænge og regnskaber hurtigere end alle andre. Men som også, viser det sig, kan give selv den mest garvede lejemorder kam til sit hår.

Wolff er søn af en benhård oberst i en af den amerikanske hærs mest hemmelige tjenester, og han mente, at begge hans sønner skulle lære at klare sig selv i en barsk og ubarmhjertig verden.

Det indebar ikke mindst ekstrem kampsports- og våbentræning, og det får Wolff god brug for, da en umiddelbart legal og fredelig regnskabsopgave i en stor virksomhed udvikler sig til en kamp for livet, der også involverer en af virksomhedens egne regnskabsmedarbejdere, Dana Cummings (Anna Kendrick).

Mange overraskelser

Meget mere vil jeg ikke afsløre af den noget kringlede og ovenud konstruerede handling i The Accountant, der på papiret lyder utroværdig, men giver ganske god mening, mens man ser den.

Overraskelser er der en del af – tak for dem – og nogle af regnskabssekvenserne er lige så spændende iscenesat som filmens actionscener, hvilket ikke mindst har at gøre med en afdæmpet Ben Afflecks overbevisende præstation som indesluttet og socialt handicappet talgeni med fysikken og reaktionsevnen i orden.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke havde gennemskuet slutningen, før den ramte mig lige mellem øjnene som en våd og kold karklud.

Gavin O’Connor og manuskriptforfatter Bil Dubuque vil mange ting med The Accountant, der tumler rundt mellem genrerne – thriller, psykologisk drama, actionfilm – og de slipper som sagt ganske godt fra det et langt stykke hen ad vejen, hovedsageligt fordi de er så ligeglade med alle konventioner og al god skik og brug.

Men til allersidst kammer det over med overraskelserne, og filmen ender med et, indrømmet, passioneret indlæg i en debat om autisme, og hvordan det skal behandles – eller rettere, hvordan børn med autisme skal opdrages og uddannes.

Det er selvfølgelig et vigtigt emne, men det fortjener trods alt også at blive undersøgt på knap så firkantet en facon – som i en af ugens øvrige premierefilm, Life, Animated – i stedet for blot være et bizart, noget påklistret appendiks i en spændingsfilm som The Accountant, hvor original eller aparte den end er.

The Accountant. Instruktion: Gavin O’Connor. Manuskript: Bill Dubuque. Biografer landet over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu