Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Middelmådig, midaldrende actionman

Tom Cruise er stadig fit, men efterhånden også midaldrende at se på i rollen som problemløseren Jack Reacher i Edward Zwicks mildt underholdende og noget corny ’Jack Reacher: Never Go Back’
Tom Cruise (tv.) kan stadig tage imod og dele øretæver ud i rollen som den tidligere militærmand og problemløser, Jack Reacher, i Edward Zwicks ’Jack Reacher: Never Go Back’. Foto: UIP

Tom Cruise (tv.) kan stadig tage imod og dele øretæver ud i rollen som den tidligere militærmand og problemløser, Jack Reacher, i Edward Zwicks ’Jack Reacher: Never Go Back’. Foto: UIP

Kultur
21. oktober 2016

Da jeg var til pressevisning på spændingsfilmen Jack Reacher: Never Go Back, var der nogle kyniske sjæle i biografen, som havde den frækhed at grine på de mest upassende tidspunkter.

Det var især hen imod slutningen, hvor det var allermest bevægende og følelsesladet.

Selv sad jeg med en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen og nød hvert et øjeblik.

Det var stærkt og smukt på én og samme tid, og hvornår kan man ellers sige det om en filmoplevelse af den mere actionprægede slags?

Hvis man fornemmer en smule ironi i ovenstående, tager man ikke helt fejl. Der skal sluges en mindre flok kameler, hvis man skal kunne se denne anden Jack Reacher-film baseret på Lee Childs populære bøger færdig.

Det er ikke, fordi Jack Reacher: Never Go Back ikke er velinstrueret og actionsekvenserne effektivt afviklet.

I skikkelse af en stadig fit, men efterhånden meget midaldrende Tom Cruise er den tidligere, højt dekorerede militærofficer en slags actiongenrens Babe Ruth: Til sine modstandere forklarer han tydeligt, hvad han har tænkt sig at gøre ved dem, inden han gør præcis, hvad han har sagt.

For Reacher, der lever sit liv på farten og hjælper de uskyldige, er benhård og effektiv, hvad enten det er med næverne, skydevåben, eller hvad han nu ellers har for hånden. Og det er der for så vidt ikke noget galt med.

Corny slutning

Men historien i Jack Reacher: Never Go Back – der har at gøre med et skurkagtigt sikkerhedsfirma, der arbejder for amerikanerne i Afghanistan – er noget rod, og den bliver ikke bedre af, at der midt i det hele dukker en 15-årig pige op, som måske, måske ikke er Jack Reachers datter. Hvorfor i alverden nu det, spørger man sig selv.

Og svaret er, at det velsagtens er et forsøg på at gøre ham lidt mere sårbar og menneskelig.

Ja, måske lægges der ligefrem op til, at den altid så alvorlige problemløser snart slår sig ned, måske sammen med den smukke major Susan Turner (Cobie Smulders), som han skal forsøge at rense for en forræderianklage, og som er lige så hård og egensindig som ham.

Men det hele fører altså frem til en lidt corny slutning, hvor de gode græder, og de kyniske griner. Jeg gjorde vist selv begge dele.

Jack Reacher: Never Go Back. Instruktion: Edward Zwick. Manuskript: Richard Wenk, Edward Zwick og Marshall Herskovitz. Biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her