Læsetid: 3 min.

Når grænseløs sorg og lykke mødes

Svenske Tom Malmquist har skrevet en nøgtern selvbiografisk roman om den tragedie, som vendte op og ned på hans liv, da hans højgravide kæreste døde af akut leukæmi i 2012, og han blev alenefar til en nyfødt datter
Det er umuligt ikke at blive berørt af Tom Malmquists selvbiografiske roman.

 

Det er umuligt ikke at blive berørt af Tom Malmquists selvbiografiske roman.

 

Natur & Kultur

22. oktober 2016

Første tredjedel af Tom Malmquists selvbiografiske roman I hvert øjeblik er vi stadig i live er skildringen af et mareridt. I den vågne drøm løber Tom imellem to afdelinger på Karolinska-sygehuset i Stockholm. Det er foråret 2012. På den ene afdeling ligger hans seks uger for tidligt fødte datter, Livia, forløst ved kejsersnit. På den anden ligger barnets mor Karin Lagerlöf, Toms kæreste og sambo igennem ti år. Det er gået hurtigt, siden Karin for få dage siden fik det dårligt med feberlignende symptomer. Nu ligger hun i respirator med akut leukæmi, blå i huden og med slanger i lysken og i halsen.

I en dokumenterende stil gengiver Malmquist minut for minut det hektiske, forvirrende forløb, som fuldstændig forandrede hans og familiens liv. Med kølig distance beskrives hospitalets sterile hvide vægge og underjordiske gange, søvnmanglen, den kaotiske intensivafdeling og den overjordiske ro på neonatal, hvor Livia og de andre for tidligt fødte børn ligger i kuvøser og sover under ultraviolette lamper.

Det hele har Tom noteret ned i mindste detalje på sin notesblok, så han løbende kan videreformidle lægernes ord og forklaringer til Karins familie. Og selvfølgelig, så han kan fortælle det hele til Karin selv, når hun vågner op igen. Det gør hun ikke. Når Tom vender hjem fra hospitalet, er han alenefar til sin nyfødte datter.

Følelsen af ikke at eksistere

I hvert øjeblik er vi stadig i live er en roman om at leve i dyb, pludselig sorg og samtidig om netop at leve. I romanens anden del skildres livet med Karin, deres første møder og sidste samtaler, de daglige skænderier og små kærlige hverdagsbekræftelser. Karin portrætteres som klodset, smuk, intelligent, egenrådig – selvfølgelig er hele romanen en kærlighedserklæring til hende. Samtidig skildres Toms hårde hverdag alene med datteren og oprydningen i det fælles hjem, som hele tiden vækker minder.

Malmquist veksler ubesværet imellem tiderne, hans prosa væver sig frem og tilbage i kronologien, uden at man som læser mister tråden. Det ene øjeblik er han i midten af tyverne og nyforelsket, det næste øjeblik må han søge forældres og svigerforældres hjælp til barnet, hvis han skal få noget søvn om natten. Som om det ikke var nok, dør Toms far, den kendte sportsjournalist Thomas ’Malmen’ Malmquist, fire måneder senere, efter at have holdt kræften for døren igennem ti år.

Tom er omgivet af folk, som vil hjælpe, men er alligevel alene i verden. Den magtesløse følelse af næsten ikke at eksistere bliver virkeliggjort, når han skal kæmpe med de praktiske og juridiske problemer, som følger af, at han og Karin ikke var gift: »Som det er nu, har jeg ikke penge til huslejen, jeg får ikke børnepenge, eftersom jeg ikke har noget barn, og jeg kan ikke arbejde, eftersom jeg i virkeligheden faktisk har et barn.« Hos myndighederne står Livia – det livsbekræftende navn, som Karin nåede at give deres datter, lige inden hun sank ind i bevidstløsheden – opført som »Pigebarnet Ukendt Lagerlöf«.

Taler til Karin

Tom Malmquist, som tidligere har skrevet to digtsamlinger, går meget tæt på i sin selvbiografiske roman. Ikke kun forstået på den måde, at han fortæller åbent om sit problematiske forhold til faren, eller at han citerer fra Karins private dagbog. Han går også fysisk tæt på, når han beskriver Karins krop både før og efter hendes død. Tom vil ikke skærmes eller skånes, men beder hospitalets personale tale til ham, som om han selv var læge.

Den usentimentale form og hans insisteren på at forstå de kropslige processer, som hans kæreste gennemgår, bliver den eneste måde for Tom at tackle uvisheden på – det er umuligt ikke at blive berørt af den intense savn og sorg, som det nøgterne sprog dækker over.

Til allersidst skifter romanen tempo og bliver mere lyrisk. Tom taler direkte til Karin, »du«, selvom han selvfølgelig har gjort det hele tiden. Han fortæller om deres datter som vokser, griner, tumler, lytter og forstår, og han forstiller sig barnet som teenager, som mor, og som gammel kvinde. Det er en meget smuk afslutning på et overvældende, knugende værk.

Tom Malmquist: I hvert øjeblik er vi stadig i live. Oversat af Pia Juul. C&K Forlag, 360 sider, 299,95 kr.

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu