Hvad ville du gøre, hvis du pludselig en dag mødte en drage ude i skoven?
En stor, grøn drage, der kan flyve, spy ild og gøre sig usynlig, så det kun er dem, der vil dragen det godt, som får lov til at se den – eller dem, som den virkelig gerne vil skræmme.
Selv ville jeg nok blive forskrækket og løbe min vej – i hvert fald til at begynde med. Men hovedpersonen i Peter og dragen, femårige Peter (Levi Alexander), der lige har mistet sine forældre i et biluheld, da han møder dragen, som han døber Elliot, stikker ikke af, selv om han er ked af det, alene og bange.
I stedet knytter han og Elliot et venskab, som først for alvor bliver truet, da omverdenen og virkeligheden seks år senere støder sammen med det idylliske liv, de to venner har skabt sig sammen dybt inde i en stor, vidunderlig skov.
Skovhuggere arbejder sig længere og længere ind i skoven, og Peter (nu spillet af Oakes Fegley) og Elliot møder blandt andre den skydegale Gavin (Karl Urban), som gerne vil fange Elliot og således bevise, at alle de historier om dragen i skoven, han fik fortalt som dreng, er sande.
De møder også den noget mere fredelige skovbetjent, Grace (Bryce Dallas Howard), der kæmper for at bevare skoven, som den er, og hvis far, Meacham (Robert Redford), for mange år siden så Elliot, men ikke kan få nogen til at tro på sig, heller ikke sin datter.
Og endelig møder Peter og fascineres af den jævnaldrende Natalie (Oona Laurence), der er datter af Jack (Wes Bentley), Graces kæreste og Gavins bror.
Smil og tåre
Og så er vejen ellers banet for en overraskende morsom og rørende film om venskab, loyalitet, familie, tab og ikke mindst barnesindets evne til at forstå og acceptere alt det, vi voksne har det med at frygte og tage afstand fra.
Om noget er Peter og dragen – der jo selvfølgelig er en genindspilning af den gamle Disney-film fra 1977 – en livsbekræftende hyldest til fantasi og forestillingsevne, og det tjener instruktøren, David Lowery, og Disney, der også står bag denne film, til ære, at de for det meste holder sødmen og sentimentaliteten på afstand.
Bedst er filmen, når vi sammen med Peter og Elliot render rundt i skoven og har det sjovt. Den mageløst overbevisende, computeranimerede Elliot opfører sig som en stor, godmodig hund, og det er tydeligt, at han og Peter har et nærmest symbiotisk forhold og på ingen måder kan undvære hinanden.
Men der er også god komisk effekt i dragens evne til at gøre sig usynlig, især når han jagtes af Gavin og dennes noget klodsede venner i skoven, som Elliot kender bedre end dem.
Peter og dragen kan ses af de fleste – den er eftersynkroniseret på dansk – og forældre vil få lige så meget ud af filmen som deres børn.
Personligt har jeg dog lidt et problem med de danske stemmer, både fordi de indimellem er lidt skabede – og skuespillernes mundbevægelser slet ikke passer med ordene – og så er det ganske distraherende at se og høre Robert Redford tale dansk.
Men det vil de færreste børn lægge mærke til, og det skal trods alt heller ikke bruges imod en film, der både bragte smil og en tåre frem hos mig.
’Peter og dragen’. Instruktion: David Lowery. Manuskript: David Lowery og Toby Halbrooks. Amerikansk (Biografer landet over)
