Læsetid: 2 min.

Penisfutteral som tilvalg

To unge elskende havner i konflikt med fællesskabets traditioner i dramaet Tanna fra et af de sidste stammesamfund i det sydlige Stillehav
7. oktober 2016

Forbløffende mange danske seere har de sidste par år været med på sejladseventyr med tv-programmet Kurs mod fjerne kyster. Programmet lagde bl.a. til ved det vulkanske ørige Vanuatu, hvor der var møder med de lokale og drama i form af et jordskælv under et vragdyk.

På den korte visit nåede programmet kun at kradse i den eksotiske overflade, men nu er der mulighed for at komme mere ind bag palmerne gennem et drama fra en af ørigets traditionelle stammer i Bentley Dean og Martin Butlers spillefilm Tanna, navngivet efter en af de små stillehavsøer.

Med en baggrund i dokumentarfilm tilbragte Butler og Dean syv måneder blandt stammesamfundet i landsbyen Yakel for at forstå folkets kultur. Bagefter udviklede de en historie baseret på virkelige begivenheder fra 1980'erne.

Det er blevet til et velkendt drama om forbudt kærlighed, men med bastskørter, penisfutteraler og utrolige locations er der masser at gå på opdagelse i, mens de unge elskende, Wawa (Marie Wawa) og Dain (Mungai Dain), gør oprør mod brugen af arrangerede ægteskaber i en blodig stammekrig.

Tabu og traditioner

F. W. Murnau og Robert Flaherty lavede allerede i 1931 Tabu, som i første del skildrer Bora Bora som paradis og i anden del som det tabte paradis. Butler og Dean kaster på lignende vis et etnografisk blik på stammesamfundet og giver os tid til at opleve deres særlige levevis på godt og ondt.

Blandt de fascinerende indslag er en tradition for at overlevere folkets leveregler som sange ved fællesmøder, og filmens fortælling rundes fint af med at være blevet til en ny sang til de fremtidige generationer.

I en anden mindeværdig scene fravælger det unge par de nyfrelste kristne i området. Så hellere leve på flugt i junglen …

Alle roller spilles af lokale, og selv om ingen tilsyneladende havde set en film, før Dean og Butler dukkede op, er der imponerende præstationer hele vejen rundt.

Som et fint fortællegreb oplever vi flere scener med Wawas lillesøster Selins øjne, og hendes energiske sprint tager os samtidig hurtigt fra det ene fantastiske landskab til det andet.

Ikke mindst den mytiske vulkan bruges effektivt som et dragende sted, hvor man kan være i kontakt med sin historie og samtidig møde alt for virkelige farer.

Penisfutteral som tilvalg

Tanna er den første film, som er optaget udelukkende på Vanuatu og var Australiens bud på en Oscar sidste år. Filmen vandt prisen for bedste fotografering ved Venedig Film Festival, og billedsiden er bestemt også bjergtagende uden at kamme over i etno-glansbilleder.

Historien sørger løbende for, at billederne har relevans frem for at blive en kulørt kulisse, og det er godt, når det undervejs forklares, hvordan stammen bevidst har takket nej til det moderne liv. Penisfutteralet er et tilvalg, ikke et mangel på alternativer.

Og selv om meget er fremmed, rejser historien yderst genkendelige spørgsmål om, hvornår individer har ret til at sætte sig selv over fællesskabets interesser, bastskørt eller ej. Der er mange gode grunde til at supplere tv-sejladsens korte stop ved de fjerne kyster med Tannas vitale fortælling om livet i en anden del af verden.

'Tanna'. Instruktion: Bentley Dean og Martin Butler. Manuskript: Bentley Dean, Martin Butler og John Collee i samarbejde med Yakel-folket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu