Læsetid: 6 min.

PJ Harveys katastrofer, man kan synge med på

PJ Harvey startede sin efterårs- og vinterturné på Frederiksberg, på sin 47 års-fødselsdag. Det skete med et mørkt magisk, sublimt repertoire, der står i skærende opposition til tidens galoperende højrepopulisme
Pj Harvey forbliver i skyggen, uden for spotlyset. Hendes nyere kunst er politisk anfægtet, en knejsende kanaliseret vrede. Omformning af afmagt til brutalt smuk kunst. Der også i Falconér Salen søndag aften foranledigede hende til at søge hen i egne af sin stemme, hvor hun synger let falsk, grim, ikke kun smuk

Pj Harvey forbliver i skyggen, uden for spotlyset. Hendes nyere kunst er politisk anfægtet, en knejsende kanaliseret vrede. Omformning af afmagt til brutalt smuk kunst. Der også i Falconér Salen søndag aften foranledigede hende til at søge hen i egne af sin stemme, hvor hun synger let falsk, grim, ikke kun smuk

Jakob Jørgensen

10. oktober 2016

Der er sket ting og sager, siden PJ Harvey sidst optrådte i Danmark. Bevares, det er ikke så længe siden, så sent som den 30. juni i år, at hun gik på Arena-scenen på Roskilde Festivalen. Men i mellemtiden har højrepopulismens spøgelse bidt sig yderligere fast i europæisk, amerikansk, ja, også tyrkisk politik.

Noget, den 47-årige engelske sanger og sangskriver med garanti har bemærket – langt fra at være en verdensfjern kunstner, ganske optaget af at følge med i nyhederne om verdens gakkede gangart.

Som hun sagde i et interview i The Guardian i 2011: »I certainly can get very angry about things I hear day to day, and shout at the radio, shout at the television, or actually feel sick or feel like weeping.«

Det virker endnu mere oplagt at gøre nu om dage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Når man ikke kender musikken, lyder det voldsomt anstrengende med så mange adjektiver og abstrakte beskrivelser, der stort set munder ud i ingenting.

Får da overhovedet ikke lyst til at lytte til PJ Harvey.

Og det var måske det, man skulle have nøjedes med.

eller osse kunne man gøre sig den ulejlighed at lære hendes texter at kende - de ligger alle (undtagen 50ft Queenie) på hendes hjemmeside, og dernæst se fx hendes show på øya festival på youtube