Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Professor Skattejagt slår til igen

Alt er ved det gamle i tredje Dan Brown-filmatisering: Tom Hanks skiftevis løber for livet og standser brat op for at forklare sin smukke kvindelige medsammensvorne, hvordan middelaldersymboler skal forstås
I ’Inferno’ udsætter Tom Hanks i rollen som Professor Langdon sin meddetektiv dr. Sienna Brooks (Felicity Jones) for en hel del ’mansplaining’.

I ’Inferno’ udsætter Tom Hanks i rollen som Professor Langdon sin meddetektiv dr. Sienna Brooks (Felicity Jones) for en hel del ’mansplaining’.

Jonathan Prime/UIP

Kultur
13. oktober 2016

Robert Langdon, professoren i religiøs symbolik, som knækkede koder, mens uret tikkede og den fundamentalistiske ondskab lurede overalt i Da Vinci Mysteriet (2006) og Engle og dæmoner (2009), er tilbage.

Stadig i Tom Hanks betryggende skikkelse og stadig i en temmelig udsat position. Denne gang vågner han op med hukommelsestab på en skadestue i Firenze.

Hans tøj er sølet til i blod, i hans hovedbund er der et stort sår, og han plages af ualmindeligt kitschede, sløjt animerede helvedesvisioner – scenarier fra Inferno-delen af Dantes Guddommelige komedie. Det sidste, han kan huske, er, at han sad på en bænk i Boston og passede sig selv og sin forskning.

Det tæller umiddelbart på plussiden, at skadestuelægen er en gudesmuk og genial kvinde (Felicity Jones), som dels taler flydende engelsk, dels genkender ham, fordi hun har været fan, siden hun som barn pløjede sig igennem hans videnskabelige udgivelser.

Da en kvinde i politiuniform (Ana Ularu) prøver at skyde Robert Langdon, tager han og den kapable dr. Sienna Brooks flugten. Det er ikke kun flugt og overlevelse, Sienna har forstand på. Hun har også lystlæst alt om Dante og hans samtid, og det viser sig at være nyttigt.

I lommen på professor Langdons blazer finder han en lille projektor indlejret i en menneskeknogle med middelalderlige djævlefigurer på.

Den viser Botticellis maleri af Dantes Inferno – det helvedesscenarie fra Den guddommelige komedie, som har formet kristendommens forestillinger om helvede siden den sene middelalder.

Men ikke alt på billedet er, som det plejer at være. Der er byttet om på nogle bogstaver og tilføjet et citat af en vis Zobrist. Alt tyder på, at det er en krypteret meddelelse.

Visionær superskurk

Bertrand Zobrist (Ben Foster) er navnet på en excentrisk milliardær, som få dage forinden styrtede sig i døden fra tårnet i Firenzes domkirke.

Han var oprigtigt bekymret over klodens overbefolkning og menneskehedens deraf følgende undergang. Zobrist holdt populære foredrag om nødvendigheden af menneskelig artsregulering og var meget inspireret af den sorte død.

Vi har at gøre med en ægte visionær og politisk anfægtet superskurk, den ros skal Inferno trods sit sjuskede, usammenhængende plot have.

Når Zobrist vil sprede en virus, der kan halvere jordens befolkning, er det ikke for at håndtere et privat traume, han vil redde verden og har uheldigvis dårlig dømmekraft og masser af penge.

Med dr. Sienna ved sin side stæser Robert Langdon fra det ene historiske bygningsværk til det næste for at finde hemmelige tegn og løse gåder, der kan føre frem til virussen.

Inferno kommer i løbet af sine to timer gennem Firenze, Venedig og Istanbul, og man får lyst til at komme på ferie alle stederne.

I hælene har de den falske politibetjent og topfolk fra WHO, som måske, måske ikke har gode intentioner.

Professor Langdon løber så stærkt, han kan, og standser så brat op, når han ser en Dante-reference, for at udlægge dens betydning for dr. Brooks (selv om hun har sagt, hun er Dante-ekspert – tsk, tsk).

Plotsjusk

Som i de foregående to Dan Brown-filmatiseringer er de to gennemgående spørgsmål, hvordan forskellige tegn skal tolkes, og hvem man overhovedet kan stole på.

De to rivaliserende WHO-chefer Christoph Bruder (Omar Sy) og dr. Elisabeth Sinskey (Sidse Babett Knudsen) vil også finde virussen – og er i øvrigt filmens mest troværdige og interessante karakterer.

Læs også: Sidse Babett Knudsen: 'Jeg vil gerne være med i så mange verdner som muligt’

Dr. Sinskeys autoritet er lige så overbevisende som hendes sødme. Hun og Langdon har en fortid sammen, men de er begge seriøse fagpersoner, og menneskeheden redder jo ikke sig selv.

Infernos problem er, at der er så mange handlinger, antagelser og konsekvenser, der ingen mening giver, at det næsten heller ikke giver mening at prøve at følge med og regne ud, hvad der er på færde. Det er halvskidt, når netop den disciplin er filmens omdrejningspunkt.

’Inferno’. Instruktion: Ron Howard. Manuskript: David Koepp (baseret på Dan Browns roman af samme navn). Amerikansk (Biografer over hele landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her