Læsetid: 3 min.

Pyntesyg roman af nobelprisforfatteren

Billederne er overlæssede, stilen melodramatisk, selv pis og råddenskab og lemlæstelse er der noget vaudevilleagtigt over i nobelprisvinder Mo Yans store gennembrudsroman
15. oktober 2016

Mo Yans gennembrudsroman hedder egentlig Sorghum efter den græsart, der farver markerne røde og bliver til brændevinen, som jegfortællerens familie producerer i Mo Yans egen fødeby, Gaomi.

Sorghum spiller ikke bare en vigtig rolle for handlingen, sorghum er også en del af stilen og måden, der fortælles på.

Det er i sorghummarkerne, de blodige sammenstød med de japanske besættelsestropper – ’djævlene’ – finder sted, sorghummarkerne er også scene for bestialske overgreb og våd elskov.

En kugle affyret fra et japansk gevær vil før eller senere skære sig vej gennem et sorghumstrå, i sorghummarkerne søger de flygtende skjul, langs sorghummarkerne bevæger bryllupsoptoget sig gyngende af sted (mens trompeter brøler, og vinden fejer hen over aksene).

Sorghummarkerne strækker sig som ledemotiv fra 1920’erne, hvor fortællerens farmor møder fortællerens farfar, over besættelsesårene, hvor familiens overhoved er leder af frihedsgruppen ’Jernnæverne’, og frem til 1970’erne, hvorfra fortælleren opruller den kinesiske historie i sin hjemegns snævre, men dybe udsnit.

Sorghummarkerne er tunge af betydning: De er den blodige krig, de er den fattige mands eksistenskamp, det pulserende liv, det uforanderlige i en omskiftelig verden. Som ramme om slægtens historie med dens urkraft, overlevelsesevne og dybe åndelighed er der også blod-og-jord-mytologi i det røde kornhav.

Fæle klicheer

Mange af sprogbillederne i Mo Yans panoramiske fortælling har samme melodramatiske og overspændte præg.

For nu at blive i sorghummarken: »To blegrøde krystalklare tårer, der var runde som sorghumkorn, trængte frem under farmors øjenvipper«.

»I sorghumens perleregn åbner farmor sine øjne; de stråler som perler i alle regnbuens farver.«

Og: »Den sidste tråd, der forbinder hende med den menneskelige verden, er ved at briste, og hendes bekymringer, lidelser, frygt og sorg regner ned over sorghumens vipper som en haglstorm.«

Mættede billeder. Ikke alle lige indlysende. Regnbuefarvede perler? Regner som en storm? Eller de her uden sorghum, men med jord og mytologisk ekko: »Det nordøstlige Gaomis sorte muld roterede tungt under fuglenes vingeslag«.

»Mændene på farfars tid var alle af samme robuste støbning som sorghumen i det nordøstlige Gaomi«.

Listen over klicheer og overlæssede beskrivelser kan også blive lang: »frøernes sørgmodige kvækken«, »græshoppernes triste summen«, »rævenes melankolske hyl«, »ind og ud af sorghummarkerne som fisk i havet«, »krystalklare svedperler løb ængsteligt ned over hans ansigt«.

Pyntesygt og vaudevilleagtigt

Mo Yans stil – billeder, beskrivelser, den magiske realisme, folkloren, eksotismen – går til grænsen til det ironiske.

Er det ironisk? Jeg tror det ikke.

Selv det blodige, som Mo Yan ellers er en skarp skildrer af, pisset, der tilsættes familiens brændevin, huden, der flås af et levende menneske, spyfluerne, der sværmer over et inficeret sår, alt det beskidte og modbydelige, får hos ham en underlig vaudevilleagtig karakter. Noget pyntesygt.

De røde marker, som bogen er kommet til at hedde på dansk, er filmatiseret af Zhang Yimou i 1987, samme år, som romanen udkom efter at have været publiceret kapitel for kapitel i et kinesisk magasin. Filmen vandt en Guldbjørn i Berlin og er værd at se for sine smukke billeder.

En anden anbefaling: Mo Yan har i en lille bog, der på engelsk hedder Change, skrevet om Kinas historie fra midten af det 20. århundrede og gennem den store omstilling til kinesisk kapitalisme, overlappende og forlængende historien i De røde marker.

En tæt, charmerende, ukunstlet fortælling om det moderne Kinas forhistorie og om gavtyven, smugleren og hestehandleren He Zhiwu. En roman helt uden sorghummarker. Sådan kan han også skrive.

Mo Yan: De røde marker. Oversat af Peter Damgaard. Batzer & co. 560 sider, 349 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu