Læsetid: 5 min.

Spiritualitet er ikke at finde sig selv ved at kravle gennem sin navle og ud af sit røvhul og kalde det en rejse

Det sjove ved ’Transparent’ er det samme som det rørende: at se karaktererne tage deres bedste tøj på og gå en lille smule galt i byen
Det sjove ved ’Transparent’ er det samme som det rørende: at se karaktererne tage deres bedste tøj på og gå en lille smule galt i byen

Amazon Studios

21. oktober 2016

Det er for længst blevet hverdag i familien Pfefferman, at far lever som den kvinde, hun hele sit liv har følt, hun var.

Tredje sæson af amerikanske Jill Soloways Transparent er ude nu, og selv om chokbølgerne har lagt sig i den velhavende, progressive, jødiske L.A.-familie, er den følelsesmæssige bølgegang stadig høj.

Transparent fortsætter den begavede skildring af de forskellige familiemedlemmers bøvl med at få styr på deres identitet og deres begær.

Hvem de er, hvad de vil, hvem de vil det med, og hvad det hele skal gøre godt for.

Det handler ikke bare om kønsidentitet og familieroller. Seksualitet, religion og professionel selvrealisering fylder mindst lige så meget i denne sæson, som holder niveauet.

Det morsomme ved Transparent er stadig det samme som det rørende: at se karaktererne tage deres bedste tøj på og gå en lille smule galt i byen.

Ingen er rigtig lykkelige

Maura Pfefferman (Jeffrey Tambor) lever et udmærket liv som aldrende transkvinde, omgivet af sin kærlige og selvoptagede familie, sin evigt solidariske veninde og bofælle Davina (Alexandra Billings) og sin kæreste Vicki (Anjelica Huston).

Det er ikke altid let at være transkvinde – eller aldrende for den sags skyld – men det hjælper på det hele, at hun har nok af både penge og selvtillid.

Transitionen fra mandeliv til kvindeliv er gået godt, men lykkelig er hun stadig ikke. Mauras neurotiske, hvidvinspimpende ekskone, Shelly (Judith Light), nyder livet med sin kæreste Buzz (Richard Masur), der også nyder livet med hende og hendes kreditkort.

Maura og Shellys ældste datter, Sarah (Amy Landecker), er flyttet tilbage til sin eksmand, Len (Rob Huebel). De har separate sexliv og et harmonisk familieliv med klare aftaler og gode snakke. Mellembarnet Josh (Jay Duplass) tåger rundt, spiser morgenmad til aftensmad og holder pause fra kærlighedslivet efter bruddet fra familiens rabbiner, Raquel (Kathryn Hahn).

Den yngste og mest flyvske i søskendeflokken, Ali (Gaby Hoffman), har fundet professionelt fodfæste som ph.d.-studerende. Her kan hun kombinere sine interesser for jødisk historie og queer-identitet og dyrke sit hemmelige forhold til Leslie (Cherry Jones), den feministiske professor, hun arbejder for.

Alle er okay stillet, ingen er decideret lykkelige.

Ensomme narcissister

Karaktertegningen i Transparent er kendetegnet ved at være meget tydelig og præcis i udstillingen af karakterernes usympatiske sider og samtidig ret forsonlig i fremstillingen af dem. De er utåleligt selvoptagede og alligevel både tilgivelige og elskelige.

De er så meget i lommen på sig selv, at det vækker ens medfølelse. Og de er så gode til at udpege hinandens fejl og mangler, at man ikke selv behøver at sidde og gøre det. Man kan bare læne sig tilbage og nyde at føle med de stakkels følsomme idioter, der bare gerne vil være sig selv, sådan rigtigt.

»Jeg lever ikke, jeg gør ikke de ting, jeg kunne gøre,« sukker Maura i et resigneret øjeblik.

»Først nu udlever jeg min sande eksistens,« udbryder Shelly, som har fået den fikse idé, at hun skylder verden et one woman show om sig selv.

»Hvor mange af jer har prøvet, at selve jeres essens er tabu for jeres omgivelser?« spørger Ali pædagogisk sine studerende.

Imens engagerer Sarah sig i det jødiske lokalsamfund. Hun føler sig i den grad kaldet til at købe oppustelige sækkestole til synagogen, planlægge religiøse events og tale luftigt om spiritualitet.

En enkelt brist ved Transparents manuskript er den drejning, Sarah-karakteren tager. Dels er det en overvindelse at se hende være så grænseoverskridende, dels er det utroværdigt.

Sarah respekterer ikke sin SM-partners stopord, hun forventer, at skolelæreren skal hjælpe hendes forstoppede søn med at gå på toilettet, og hun nævner henkastet sin mands unge elskerindes sexlyst, da hun skal præsentere sig for den snerpede synagogebestyrelse, hun gerne vil være med i.

Det er en lettelse, når rabbineren Raquel (en af seriens eneste uselviske personer) fortæller hende, at spiritualitet ikke er at finde sig selv ved at kravle gennem sin navle og ud af sit røvhul og kalde det en rejse.

Josh flirter også med religion. Hans bortadopterede søn, Colton (Alex MacNicoll), har udviklet sig til en kernesund kristen prædikant.

»Hvem vil have lettet deres byrder, hvem vil være frie?« messer han.

Der er ikke noget, Josh hellere vil, så han melder sig til at tage imod Jesus (og får dertil en klapsalve og sin søns anerkendelse).  

Dogmer overalt

Hvis der er noget, de første to sæsoner af Transparent har vist, er det, at ingen miljøer, relationer eller erkendelser garanterer, at alt bliver godt, frit og retfærdigt.

Mens Maura – dengang Mort – stadig var gift med Shelly, tog han på transvestitlejr, hvor mænd med stor fornøjelse klædte sig som kvinder. Her var det et helligt princip at insistere på, at de stadig var mænd inde under kjolerne. At ville ændre på sin kønsidentitet og f.eks. tage hormoner var udsmidningsgrund. Tyve år og en transition senere tager Maura på feministisk festival, hvor det er udsmidningsgrund at have en krop og en fortid som en mand. Sikke noget: Der er dogmer overalt.

En kvalitet ved Transparent er det skarpe blik for, hvordan det ene hensyn kan spænde ben for det andet. I forsøget på at være solidariske med repræsentanter for den ene undertrykte gruppe kommer folk hele tiden til at tromle den anden undertrykte gruppe.

Tredje sæsons første afsnit er et pragteksempel på den situation. Maura er begyndt som frivillig telefonvagt på en rådgivningslinje for LGBTQI-personer. Da det endelig bliver Mauras tur til at tage telefonen, er hun mere end villig, men decideret elendig til at lytte.

Den unge, sorte, anbragte og måske suicidale transkvinde, der har ringet, smækker røret på. Af sted farer den velmenende bedsteborger Maura på en kikset redningsaktion i en fattigere del af L.A.

Springer ud som et brand

Mauras ekskone, Shelly, har i de første to sæsoner spillet en tilbagetrukket rolle som småsnalret kommentator af de øvrige familiemedlemmers gøren og laden. Hun har hele tiden været en fryd at se på – forfængelig, uforskammet, tilknappet og fuld af længsel.

Shelly vil det umulige: blande sig i alting og skærme sig for alt det besværlige. Og så vil hun gerne ses. Det viser sig ikke at være umuligt. Til et arrangement i synagogen fortæller hun om sit liv, og efter at have fået den tredje rosende mail som respons konstaterer hun, at folk kan se sig selv i hende:

»Det er, som om der går tusindvis af mig’er rundt derude og venter på, at jeg skal fortælle min historie.«

Pludselig ser hun sig selv med nye, stolte øjne. Shelly har også gennemgået en transition: Nu er hun et brand. Under navnet på det one woman show, hun barsler med, To Shell and Back (fiffigt rim på To Hell and Back), udfolder hun sig på de sociale medier, hvor hun mærker suset fra sine over 100 følgere.

Judith Light har hele tiden brilleret med sit parodiske talent, og det lykkes hende med historien om Shellys selvrealisering at tilføre parodien nogle klædelige sprækker, og ud af de sprækker vælder det mest sorgfulde, indbildske, akavede og fuldstændigt vidunderlige show, serien endnu har budt på.

Alle tre sæsoner af ’Transparent’ kan ses på Viaplay.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

En åndsvag overskrift, som intet siger om indholdet i artiklen, men bare en smart bemærkning fra det miljø som der beskrives. At rejse fra navlen til røvhullet er en spirituel rejse. Bare det at vende blikket indad er en start på en spirituel rejse. At tænke på hvorfor et ord som at "tænke" betyder at bruge hjernen er spirituel rejse for nogen og det kan varmt anbefales alle....