Som barn havde jeg en pastelfarvet sæbe, der forestillede en snemand.
Sæben var blød at røre ved og duftede på samme tid så sødt og rent, at man fik lyst til at smage på den.
Jeg nænnede ikke at bruge den til at vaske hænder med, så i stedet gemte jeg den i flere år i en lille kasse på værelset.
Johanne Skovbo Lasgaards udstilling Hazy Memory Pool (II) fik på meget livlig vis genvakt denne og flere andre genstande fra min erindrings dunkle kroge og gjorde på den måde forbindelsen mellem fysisk objekt og rodfæstede erindringer meget tilstedeværende.
Fascination af objekter
I bogen Evocative Objects beskriver den amerikanske teoretiker Sherry Turkle, hvordan et skab fyldt med gamle fotografier og memorabilia hos bedsteforældrene indvarslede hendes vedvarende fascination af objekter.
En fascination, der ikke er bundet op på objekter som brugsgenstande eller blot æstetisk guf for øjet, men som en slags livsledsagere for vores følelsesliv, der både er i stand til at fæstne erindringer, skabe tilknytninger og aktivere en tænkning.
Nogle genstande er ifølge Turkle særligt ladet med betydning og affekt, fordi de minder os om barndommen og dens uklare grænser mellem selvet og den omgivende verden.
Og det er netop sådanne stemningsfremkaldende, skulpturelle objekter, udstillingen Hazy Memory Pool II er bygget op af. Skulpturernes materialer taler til kroppens lagrede erfaringer og fornemmelser, og referencerne til barndom og leg står nærmest indprentet i skulpturens masse.
Softiceguf og farvede sten
Det gælder særligt en serie organisk formede gipsrelieffer i pastelfarver, der hænger langs galleriets ene væg. Overfladen på det ene relief ligner næsten klistret, lilla softiceguf, mens et andet relief prydes af en sort krusedulletegning og glimmergel.
Jeg har det på samme måde med disse relieffer, som jeg havde det med snemandssæben: De giver mig en umiddelbar trang til at røre ved, smage på og lugte til værkerne.
Lasgaard skriver selv i udstillingsmaterialet, at hun er dykket ned i barndommen i 1990'erne som en del af inspirationen for udstillingen:
»A flashback to eating Tuc biscuits, while playing Uno by an empty pool in the garden.«
Jeg kan blive i tvivl om værkerne taler så direkte ind i mit eget kropslige erfaringsregister, fordi vi begge var børn i halvfemserne. Måske. Men det er absolut ikke det afgørende. Ikke mindst fordi Lasgaard ikke udelukkende refererer til en nostalgisk halvfemseræstetik.
Tidsløse figurer
Hun arbejder i lige så høj grad med mere tidløse figurer som muslingeskallen og viften samt populærkulturelle referencer til eksempelvis New Age og science fiction.
De hvide gipsafstøbninger indskriver sig i kraft af materialet samtidig i en klassisk kunsthistorisk tradition. Lasgaard balancerer hele tiden referencerne til det velkendte med det formeksperimenterende, så værkernes udtryk ikke kun peger tilbage, men også fremad.
En overdimensioneret papirvifte i changerende farver af blå og lilla bliver således i kraft af sin skala og sit materiale til en smuk og mystisk abstrakt form. En ligeledes overdimensioneret gipsafstøbning med muslingeskalmotiv ligger som en fascinerende, intim og monstrøs genstand på gallerigulvet.
Samtidig er værkerne hele tiden en del af en større rumlig dialog, hvor de forskellige elementer med stor omhyggelighed og præcision kommenterer på hinandens materialer, tyngde og stoflighed.
Erindringens dunkle dybder
Ligesom Lasgaards tidligere soloudstilling på Marie Kirkegaard Gallery i 2014 er det på Hazy Memory Pool (II) materialiteten og den formelle undersøgelse, der er omdrejningspunktet for hendes værkpraksis. Men som titlen på nærværende udstilling antyder, synes værkernes personlige og erindringsmæssige betydning samtidig at være fortættet.
Det væsentlige er ikke undersøgelsen af materialerne i sig selv, men muligheden for at anspore kroppens erindringer gennem skulpturens materiale- og associationskraft.
Den feministiske forfatter Virginia Woolf brugte igen og igen beskrivelser af vandets mørke dybder og strømmende bevægelse som prægnant billede på et reservoir af endnu uformede ideer og på erindringens gådefulde dybder.
Jeg tror, at Lasgaards Hazy Memory Pool II og Woolfs grumsede vandmasser udspringer af den samme kilde. En kilde, der lader kroppens perceptioner være et rigt afsæt for ideer, følelser og erindringer.
Johanne Skovbo Lasgaard. ’Hazy Memory Pool (II)’. Marie Kirkegaard Gallery. Holbergsgade 17C, København K. Indtil den 5. november.
