Sporet er blevet koldt i femte og seneste afsnit af Third Ears radiodokumentarserie Kvinden med den tunge kuffert.
Journalisten Krister Moltzen er ikke bange for at smøre tykt på, så sporet er ikke bare koldt som graven, det er koldt som den tomme grav på Hirtshals Kirkegård, som den notoriske vaneløgner, der blandt andet går under navnet Marie Madeleine Larsen har ladet grave til sig.
Hendes afsjælede legeme indfandt sig dog aldrig i hullet, for hun lever i bedste velgående og turnerer rundt på Skandinaviens refugier og klostre, hvor hun snyder, bedrager og stjæler småbeløb fra nonner. 89 kr. og en halv flaske vin for at være præcis.
Klostertyven
Krister Moltzen er god til at være præcis. Han har en virkelig sikker dramaturgisk sans og en særegen litterær tone i sine speaks. I seriens første afsnit afslørede hans makker Tim Hinman, hvis stemme rammer udsendelserne ind, at Moltzen har læst alt af Agatha Christie.
Det fornægter sig ikke. Den kulørte britiske krimiforfatter lader til at være et forbillede. Både hvad titler og hvad underholdningsværdi angår. Det samme gør sig gældende for ikke så få af de radiodokumentarer, der bliver produceret i disse år.
I Mord i rum sø forsøger journalisterne Jesper Henriksen og Anders Thorkil Bechgaard at opklare en årtier gammel mordsag. I Mikkel Vuorelas Jagten på den skjulte skat er det en mystisk kasse begravet i et grønlandsk fjeld, som er omdrejningspunktet.
Og i Nattens dronning af Thomas Smedegaard er det identiteten på en kvindelig telefonstønner, der skal opklares. Third Ear, som er et (nu Politiken-tilknyttet) podcastkollektiv bestående af Moltzen og Hinman og varierende samarbejdspartnere, har også lavet regulær radiodokumentarisk krimi i den vildt anbefalelsesværdige podcastserie Ringbindsattentatet.
Dengang var det et mord, der skulle opklares, denne gang er det identiteten på den såkaldte Marie Madeleine Larsen. Third Ear kombinerer i Kvinden med den tunge kuffert to af Moltzens specialer: storsvindlere og Agatha Christie-inspiration.
Moltzen har ad flere omgange fortalt historier om den danske mytoman og storsvindler Casper Rieper Holm. Han ved, at det nok giver historien en retning at finde ud af, hvem svindleren er, men det egentligt interessante er motivet: Hvorfor påtager man sig en falsk identitet og lever sit liv som en række af afsluttede episoder?
Det er også spørgsmålet her. Marie – eller Maria, eller hvad hun ellers kalder sig – har for vane at indkvartere sig på klostre og refugier rundt om i Skandinavien. Her lyver hun, så det driver, og det ender altid med, at hun må tage flugten – både fra regningen og fra afsløringen.
Som i en roman af Agatha Christie er en stor del af attraktionen at få udfoldet et præcist tegnet persongalleri. Hercule Poirot og miss Marple taler med alle omkring den myrdede en ad gangen og ender så med at regne det hele ud med deres små grå celler, samle de mistænkte og lade sandheden komme for en dag.
Moltzen kører rundt i Danmark og Norge og taler med folk, der har mødt Marie. Det er i sig selv et interessant indblik i en de kirkelige miljøer og i de personager, der befolker dem.
Kirketjenerne, graverne, præsterne og forstanderinderne er dydige, rolige mennesker, der har masser af medfølelse og tilgivelse at give af. Ingen lyder bitre over at være blevet narret, de er derimod først og fremmest forundrede.
Som i Thomas Smedegaards Nattens dronning (men ikke helt som i Mord i rum sø, hvor nysgerrigheden over mordgåden satte sig i mig som en kløe i hjernen) er jeg næsten ligeglad med at få opklaret gåden, så længe jeg får flere historier om, hvad mødet med den mystiske hovedperson har betydet for de medvirkende. Men også kun næsten ligeglad, for jeg vil virkelig gerne vide, hvad al den løgn skal til for. Hvorfor alt det besvær?
Noget med en tonicvand
Man ved, man har sin egen stil, når man bliver parodieret. Og det blev Third Ear noget så fermt i Radio24syvs sommerprogram Er du Sunshine?, hvor værten Mathias Helt iscenesætter en række kundeserviceopkald som en Third Ear-lignende radiokrimi med titlen Schweppes-Mysteriet.
Parodien rammer alt helt præcist: Den kølige jingle, Moltzens inderlige og drævende diktion, Hinmans engelske accent og karakteristiske pauseringer: »Til dig. Der ikke ved det. Så lytter du til. Er du Sunshines. Schweppes-mysteriet«
Mysteriet drejer sig om noget så perfekt banalt som, hvorfor en bestemt tonicvand ikke sælges i Danmark. Jeg har hørt det hele, og jeg kan afsløre, at jeg har glemt, hvad grunden er.
Parodien handler først og fremmest om at udstille de tricks, Third Ear bruger til at få deres historier til at fremstå indlysende spændende. Man får som lytter aldrig lov at være i tvivl om, hvad der er journalistens personlige anstødssten og årsagen til hans fascination.
På den måde adskiller Moltzen sig fra Hercule Poirot og miss Marple, som begge udmærker sig ved at være komplet uanfægtede af de menneskelige tragedier, de vader rundt i. De nyder bare at få serveret en intellektuel udfordring, de kan gruble over, mens de vimser rundt og drikker te og hører på sladder – helt uvidende om, at skulle vise sig at blive skoledannende for dansk radiodokumentarisme.
’Kvinden med den tunge kuffert’ kan podcastes via de sædvanlige podcastplatforme eller Politikens podcast-app, og den kan streames på Politikens hjemmeside
