Læsetid: 3 min.

Desværre i biografer landet over

Platheder og sjofelheder står i kø i Nikolaj Peyk og Casper Christensens julekomedie, ’Undercover’, der på ingen måder lykkes med sit forehavende: at underholde
Roland Møller og Linda P. har fået nissetøj på i rollerne som Mick og Rikke i Nikolaj Peyks såkaldte julekomedie, ’Undercover’.

Roland Møller og Linda P. har fået nissetøj på i rollerne som Mick og Rikke i Nikolaj Peyks såkaldte julekomedie, ’Undercover’.

Rolf Konow

25. november 2016

Forleden så jeg en amerikansk komedie fra sidste år, Jonathan Levines The Night Before, der er et vellykket forsøg på at lave en frisk, moderne julefilm ved blandt meget andet at referere til mange af de andre julefortællinger, mange af os genbesøger hvert år til jul: Dickens’ Et juleeventyr, Capras It's a Wonderful Life, Die Hard, Bossen og bumsen og Alene hjemme.

Dagen efter så jeg en dansk julefilm, Nikolaj Peyks Undercover, der har manuskript af Casper Christensen og er så umorsom og plat, at den får The Night Before – som altså er sjov i sig selv – til at ligne et af den slags mesterværker, der vil leve for evigt.

Jeg ved ikke, hvordan Undercover overhovedet er blevet til noget, men jeg håber virkelig, at Peyk og hans skuespillere har haft det sjovt med at lave den, for der er godt nok ikke meget for publikum at grine af.

Og det på trods af, at filmen blandt sine medvirkende tæller strålende og i andre sammenhænge morsomme kræfter som Linda P., Paprika Steen, Mia Lyhne, Anders Baasmo Kristiansen, Ali Kazim, Roland Møller og Casper Crumb.

Det er faktisk kun Hadi Ka-Koush, der slipper fra det med skindet på næsen i rollen som den dedikerede kebabsælger Burhan, der med sit liv vogter over den hemmelige ingrediens i sin opskrift. Det viser sig at være kanel, hvilket alle ved, og det er både sjovt og lidt synd for ham.

Trailer til 'Undercover'.

Forudsigeligt uopfindsomt

Men for nu at begynde med begyndelsen: Linda P. spiller den sjuskede, ensomme og juleglade politibetjent Rikke, der juleaften får til opgave, sådan rigtig undercover, at passe på småforbryderen Mick (Roland Møller).

Mick har sagt ja til at vidne mod gangsteren Omar (Ali Kazim), og nu vil han gerne til Svendborg, hvorfor Rikke og han kører mod Fyn.

Og så er det, at løjerne for alvor begynder. I hælene har det umage par selvfølgelig både Omar, gangsterens ikke videre bevendte håndlangere og en korrupt strømer, Kuno (Casper Crump), som Rikke er forelsket i. Heldigvis får parret også hjælp af Rikkes kollega, den norske kriminalbetjent Thorbjørn (Anders Baasmo Kristiansen), der ikke er helt overbevist om, at hun kan klare sig selv.

Indtil videre lyder det måske nok uoriginalt, men også ganske tilforladeligt. Det er det bare ikke, og det skyldes især, at Undercover på alle måder er så forudsigelig og uopfindsom, især i sine vittigheder og visuelle gags, at stort set intet af det virker efter hensigten. Hvis hensigten altså er at underholde.

Hvorfor?

Hvorfor er det f.eks. sjovt, at Omar først ikke kan få ketchup ud af flasken, men så sprøjter det ned ad sin fine silkeskjorte, fordi Zarif (Behruz Banissi) har pillet ved flasken?

Hvorfor er det sjovt, at Paprika Steens julehadende politichef hele tiden taler om at drikke og kneppe og insisterer på ikke at kunne forstå Thorbjørn, selv om han taler et pænt dansk? Hun er en fæl parodi på en magtkvinde i en mandeverden.

Hvorfor er det sjovt at iklæde Rikke og Mick nissetøj og lade Rikke spise klejner, som en børnehadende julemand har haft oppe i røven, så hun får eksplosivt dårlig mave? Hvorfor er det sjovt at lade Mia Lyhne spille folkedragtsiklædt dominatrix, der giver Mick en ordentlig omgang, fordi hun ikke anerkender hans safe word ’sommerfugl’?

Undercover er proppet med den slags platte, seksuelle og latrinære humor, der kan være sjov, hvis den serveres med måde eller på en overraskende facon. Ingen af delene er tilfældet i Casper Christensens manuskript eller Nikolaj Peyks instruktion, og i stedet hældes det ud over publikum, som når man tømmer en stor, ildelugtende skraldespand. Jeg følte mig næsten en smule beskidt efter at have set filmen.

Jeg skal ikke afvise, at det rent faktisk har været Peyk og Christensens hensigt, men hvor ville jeg dog ønske, at jeg så havde moret mig imens. Det er en udmærket ambition at ville lave en ny julefilm, der kan tage kampen op med alle klassikerne, men så skal man fandeme også strenge sig an og gøre sig umage, ikke bare give den gas på så hovedløs og tumpet vis.

Undercover. Instruktion: Nikolaj Peyk. Manuskript: Casper Christensen. Dansk (Desværre biografer landet over).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu