Læsetid: 4 min.

Halvt menneske, halvt zombie – eller noget helt tredje?

Den britiske zombiefilm ’The Girl with All the Gifts’ puster ny energi i en levende død genre. Samspillet mellem hovedpersonen, pigen Melanie, og hendes lærer, Justineau, giver et strejf af familiedrama midt i alle rædslerne
Melanie, titelpersonen i Colm McCarthys ’The Girl with All the Gifts’, er en usædvanlig pige, en blanding af menneske og zombie, og hun er nødt til at bære maske, så hun ikke begynder at spise af de mennesker, hun følges med.

Melanie, titelpersonen i Colm McCarthys ’The Girl with All the Gifts’, er en usædvanlig pige, en blanding af menneske og zombie, og hun er nødt til at bære maske, så hun ikke begynder at spise af de mennesker, hun følges med.

Aimee Spinks

4. november 2016

Forleden læste jeg et interview med zombie-mesteren over dem alle, George Romero, der står bag genredefinerende klassikere som Night of the Living Dead (1968), Dawn of the Dead (1978) og Day of the Dead (1985).

Han talte blandt andet om, at den gigantiske succes, som zombie-tv-serien The Walking Dead har fået, betyder, at der ikke er plads til betydelige, originale zombiefilm.

Det kan han for så vidt have ret i.

Det er efterhånden nogen tid siden, at Edgar Wrights Shaun of the Dead (2004) og Danny Boyles 28 Days Later (2002) ruskede op i genren på henholdsvis vittig og tempo- og suspensefyldt facon.

Og det er ærgerligt, fordi zombiefilmen kan bruges til så mange spændende ting, ikke mindst civilisationskritik og udforskning af sociale og samfundsmæssige strukturer og psykologiske mekanismer: Hvordan agerer vi mennesker, når den verden og det system, vi kender og forlader os på, bryder sammen?

Men så er det jo godt, at der findes instruktører som Colm McCarthy og manuskriptforfattere som Mike Carey, der på baggrund af Careys egen bog har lavet en zombiefilm, The Girl with All the Gifts, der kan og vil noget andet end så mange af de forgængere, den dog også vedkender sig at hente inspiration i.

Menneske eller zombie

Filmen foregår i en ikke nærmere angivet, men dog nær fremtid, hvor svampesporer har inficeret store dele af befolkningen og forvandlet dem til aggressive væsner, der kun tænker på at spise andre mennesker – ordet zombier bruges ikke, men det er reelt det, de er.

På en militærbase ude på landet sørger soldater for at holde de sultne horder på afstand, mens doktor Caldwell (Glenn Close) prøver at finde en kur mod den ødelæggende infektion, der overføres, når man bliver bidt.

Gemma Arterton spiller skolelæreren Helen Justineau, som underviser og observerer en flok børn, der alle skal holdes fastspændt, fordi de befinder sig et sted midt imellem menneske og zombie.

En af hendes bedste elever er Melanie (Sennia Nanua), en begavet, nysgerrig pige, der ivrigt gør alt, hvad soldaterne, Caldwell og især Justineau beder hende om.

Måske er hun netop titlens pige med alle talenterne – intelligens, ægte empati og følelser – der kan redde menneskeheden, fordi hendes blod rummer kimen til en kur.

Men så bliver basen stormet af zombier, og Melanie tager flugten sammen med Justineau, Caldwell og to soldater, Parks (Paddy Considine) og Gallagher (Fisayo Akinade).

Gruppen ender i et tilgroet, zombiebefolket London, hvor farer lurer om de fleste hjørner, og hvor Melanie viser sig at være et aktiv, fordi zombierne tror, hun er en af deres egne og derfor ikke angriber hende.

Samtidig udvikler der sig et mor-datter-lignende forhold mellem pigen – der stadig har sulten efter menneskekød og må bære maske og håndjern for ikke at angribe de andre – og Justineau, hvilket griber forstyrrende ind i de planer, som den mere rationelt tænkende Caldwell har. Og så har vi balladen.

Evolutionært kvantespring

Det er svært at forklare, hvad det er, der gør The Girl with All the Gifts til så god en film uden at afsløre alt for meget – jo mindre, man ved om filmen, inden man ser den, desto bedre. Det har dog hovedsageligt med Melanie at gøre.

Pigebarnet er på én gang menneske og zombie – eller måske i virkeligheden ingen af delene, men i stedet et helt nyt væsen, der er mennesket overlegent, skabt af et usædvanligt evolutionært kvantespring, som ikke tager hensyn til os og vores frygt og behov for kontrol.

Jeg har næsten allerede skrevet for meget, men jeg kan trods alt godt fortælle lidt mere om de dygtige skuespillere, ikke mindst Gemma Arterton og Sennia Nanua, som tilsammen er filmens følelsesmæssige omdrejningspunkt.

Melanie er en lidt skræmmende skikkelse, fordi hun er så skarp og begavet og så gerne vil behage sine fangevogtere, og man ikke kan gennemskue, om hun reelt er menneskelig eller blot kopierer dem, hun ser hver dag.

I samværet med Justineau, der har svært ved tolerere soldaterne og Caldwells ukærlige behandling af børnene, især Melanie, er det dog tydeligt, at pigen føler og har behov for omsorg. Det giver The Girl with All the Gifts et fint strejf af familiedrama, og det er en god kontrast til alle rædslerne.

Zombierne er, som den slags plejer at være – med et par enkelte, kærkomne afvigelser – og spændingen og uhyggen er takket være overbevisende production design, elegant kameraarbejde og suggestivt lydarbejde, ganske håndgribelig, når den lille flok bevæger sig rundt i den ødelagte storby.

Colm McCarthy er bedst kendt som instruktør af markante, energiske tv-serier som The Tudors, Sherlock og Peaky Blinders, men han mestrer også det lange format, og The Girl with All the Gifts formelig sitrer af intensitet og stemning.

The Girl with All the Gifts. Instruktion: Colm McCarthy. Manuskript: Mike Carey. Britisk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu