Læsetid 5 min.

Kom, kaos, lad os danse

Det kaotiske potentiale i kunsten kan anses for at eksistere på et helt nødvendigt biologisk plan, for at vi som art bryder med vanetænkning, at vi får hjælp til at se bagved dagsordenerne, hjælp til at finde frem til alternative former for relevans
’Uden at vække anstød, så transmitterer Stochholm fra en anden, mere forsigtig, eftertænksom synsvinkel, end vi er vant til – dérfra ser den almindelige verden sgu lidt travl og overfladisk ud, må jeg indrømme,’ skriver Informations anmelder.

’Uden at vække anstød, så transmitterer Stochholm fra en anden, mere forsigtig, eftertænksom synsvinkel, end vi er vant til – dérfra ser den almindelige verden sgu lidt travl og overfladisk ud, må jeg indrømme,’ skriver Informations anmelder.

Michell Smedegaard Boysen

11. november 2016

Spørgsmålet er, hvad vi lader musikken gøre ved os.

Af nogle antages det, at kunst skaber orden i vores liv. At den får eksistensen til at afgive en højere mening.

Måske bare fremstå overskuelig. Kunst som en acceptabel pakkeløsning, som vi kan leve med.

Af andre anses kunsten for at være en slags forberedelse på livet, en øvelse i at eksistere og agere. En dyrkelse af desorienteringen, som åbner op for svære spørgsmål, som vi ellers kunne undgå at blive konfronteret med – hvis vi holdt os fra den udfordrende kunst.

Det kaotiske potentiale i kunsten kan anses for at eksistere på et helt nødvendigt biologisk plan, for at vi som art bryder med vanetænkning, for eksempel i disse tider med rationalismens og effektivitetens tyranni. At vi får hjælp til at se bagved dagsordenerne, hjælp til at finde frem til alternative former for relevans.

Det var vel det, punken gjorde. Eller Miles Davis’ vildere plader, såsom Bitches Brew og siden Live Evil. Eller Talk Talks Spirit of Eden. Eller Kraftwerk.

Du, kære læser, har sikkert oplevet det. Du er rendt ind i en plade, som er grænseoverskridende eller uventet. Hvad gør du?

Vender du tilbage til dine yndlingsplader, som du kan spille igen og igen, mens de vedligeholder den identitet og det verdensbillede, du for længe siden har lagt dig fast på? Danser og synger du videre til de gamle kendinge?

Eller lytter du igen, dybere i det nye, uforståelige? Lader du noget sprække eller flytte sig i dig? Overgiver du dig til en ny kompleksitet, der stiller nye svære, men nødvendige spørgsmål? Spørgsmål for eksempel til vores samfundsorden, vores spirituelle velvære, vores teknologiske stormskridt?

Mellem orden og kaos

Den danske duo Brynje jonglerer med det lette og det svære. På deres andet mixtape Den højes tale er det som om de bevidst sætter sig mellem orden og kaos. Mellem det bestående og udforskningen af det deterritoriale farvand, hvor alt er til forhandling.

De fortrinsvis instrumentale 16 numre kan umiddelbart virke som skitser, men det viser sig at være en misforståelse. De er florlet fuldt realiserede. Eller lige ved og næsten.

Eller også er de soundtrack til scener i et teaterstykke, ingen har set. Eller musik, der ikke kan bestemme sig for at komme i gang eller gå i stå. Og så alligevel: Lytteren gennes ind i ret så smukke undersøgelser af økotonerne mellem genrer, mellem muzak og kunst, formfuldendelse og frakturer.

Her er mine noter til de referencer eller afsmitninger eller labre detaljer, jeg hører i musikken: middelaldermusik. Mike Oldfields Tubular Bells. Dean Blunt-inspireret appropriation af klassiske strygere.

En parafrase over noget fra Goodiepals Narc Beacon? Et The Knife-tribal trommebeat. Folkesange. Gorillaz. Riddercomputerspil. Klassisk strygerfigur cut-and-pastet ind, som var det et popup-vindue. Skønsang. Flænset elguitar. Det lækreste krombad i Fender Rhodes' sitrende og panorerede klange. En eller anden på vej til skafottet ledsaget af dødstrommer og kirkeklokke. Marimbaer. Brudstykker af stemmer.

Brynje består af Asger og Holger Hartvig, der også huserer i bandet Synd & Skam. På Den højes tale opretter de – hjulpet på vej af gæstevokalisterne Asta Arskrog og Cæcilie Trier – et lydhørt rum, hvor nye samtaler og spørgsmål får lov at opstå.

Økosystemmusik

En anden dansk duo – Soma & Lil – har skabt et drama, en slags økosystemmusik, en række bioimprovisationer. Det sker på debutalbummet LANDET/RUMMET, der er et eksperimentarium af stemmer og strygere.

Soma Allpass er klassisk uddannet cellist, og Lil Lacy er rytmisk uddannet sanger, og de betjener sig begge af deres hovedinstrument, men også af den andens. Altså to forskellige dannelser og to forskellige tilgange til stemmen og til celloen. Og hertil en del klangbehandlinger undervejs.

LANDET/RUMMET har – ikke helt ulig Brynje – en fornemmelse af scener, men det er snarere scener fra naturen, fra noget overnaturligt, fra varierende kulturer. »Morgensol«'s langsomt åndende, først tøvende, så knejsende komposition. Ormegården af klikkende undervandsklange på »Skovsø«.

Den forunderligt elektronisk dryppende »Rumskib,« hvor fremmede eksistensers ankomst lyder som en forjættende forening med noget, vi havde glemt, at vi manglede. »Trolden«, der lyder som en skov, der strækker sig efter en god nats søvn, inden den bliver til en rundtosset, hårdt klingende hallucination, der peger væk fra det naturalistiske udgangspunkt og ind i online-verdenens ekkorum.

»Taj Mahal« er et babelstårn af forvrængede strygere og hvirvlende vokaler. Og »Livmoder« er en boblende underverden, der synes at blive forladt gennem rustne dronekanaler.

Jeg er ikke ubetinget begejstret for nogle af de mere nøgent vokalt funderede numre, der i mine ører bliver for sterile stiløvelser, men som helhed er LANDET/RUMMET en fin musikdramatisk oplevelse af at træde ind i en række indre såvel som ydre, abstrakte såvel som konkrete verdener.

Fræk detaljerigdom

Vi bliver i det strygerdrevne felt med Katrine Stochholm. Hun var en central figur i det nu hedengangne Under Byen, men forlod bandet længe før det blev opløst, engang omkring 2004.

Hun har ikke givet meget lyd fra sig i den mellemliggende tid, men med sit fornemt forsirede og til tider fortryllende solodebutalbum Danser til radio skaber hun sin egen smukt formulerede pop – ikke at den lander på playlister på P3 anytime soon, dét har den for meget egensind og fræk detaljerigdom til.

Vokalt er der – lige som hos Under byens forsanger gennem alle årene, Henriette Sennenvaldt – afsmitninger fra Björks kælne og krøllede fraseringskunst.

Stochholm bebor sine sange både som et spøgelse og som en kødelig eksistens og synes at sætte alt i vibration omkring sig. Klaveret begynder at boble og klimpre af egen fri vilje. Døre og skabe klaprer taktfuldt. Marimbaer danner gurglende vandløb under gulvbrædderne.

Alt instrumentalt synes at materialisere sig med den største naturlighed, født i gamle knirkende kamre bygget af træ; i en altmodisch klingende verden, hvor omgivelserne synes at give lyd fra sig med melankolsk begejstring.

Det er fornemme backingmusikere, der er med til at få det hele til at sitre i disse smukke kammerpopsange. Celloer, violin, bratsch, elektronik, kor, elorgel, guitar. Og endelig Stochholm selv på keyboard, klaver, trommer, marimba, kalimba. Halleluja.

I modsætning til denne anmeldelses to andre udgivelser, så er der hørbare tekster i spil – skrevet af Stochholm, fraset en enkelt af salig Emil Aarestrup.

»Der er et kompas i min mave () Det får mig til at gå mine egne veje,« synger og hævder Stochholm.

Og ja, under lytningen er der da heller ikke tvivl om netop dét.

Men det interessante er, at vi samtidig aldrig forsvinder helt ind i det ukendte på Danser til radio, men synes at kunne skimte alfarvej gennem Stochholms smukke krat. Vi farer ikke vild, men danser koket, rørende dans med kaos.

Uden at vække anstød, så transmitterer Stochholm fra en anden, mere forsigtig, eftertænksom synsvinkel, end vi er vant til – dérfra ser den almindelige verden sgu lidt travl og overfladisk ud, må jeg indrømme.

Brynje: Den højes tale (Visage/Insula Music) visagevisage.dk

Soma & Lil: LANDET/RUMMET (Gateway Music)

Katrine Stochholm: Danser til radio (SOPA) www.sopa.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu