Læsetid: 4 min.

Krigen og krisens krønike

Kim Blæsbjerg går uforfærdet til samtiden i et stort anlagt trebindsværk. Med ’Desertørerne’ kommer han stærkt fra start
Kim Blæsbjerg er med ’Desertørerne’ kommet rigtig stærkt fra start. Bogen er første del af et trebindsværk.

Kim Blæsbjerg er med ’Desertørerne’ kommet rigtig stærkt fra start. Bogen er første del af et trebindsværk.

Simon Klein Knudsen

12. november 2016

Noget af det bedste i Kim Blæsbjergs Desertørerne er huset på Frederiksberg. Her bor familien Kappel Bruhn, der har tjent godt på deres læder- og tekstilvirksomhed, i en stor pragtvilla på tre etager med sortglaseret tegltag, småsprossede vinduer, rønnetræer i haven, vægge fyldt med kunst, høje bogreoler og en asiatisk au pair-pige med eget værelse og mod på livet. 

Da vi introduceres for familien en oktoberaften i 2007 på første side af romanen, er huset fuldt af gæster.

Den yngste datter, Sofie, fylder 20, og med til selskabet er for første gang Mark, jurist i Kappel Bruhn Company og kæreste med Sofies storesøster, Lea. Til gengæld mangler Simon, familiens ældste søn, og allerede hér aner man, at noget måske ikke er så lyst og harmonisk, som det umiddelbart fremstår.

Formodningen bestyrkes kapitlet igennem, hvor Mark fører læserne rundt blandt gæsterne i selskabet og ind i husets forskellige kroge og hjørner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu