Læsetid: 5 min.

Luthers store svigt

Righoldig fremstilling af renæssancen kulturhistorie, placerer reformationerne og Luther i deres rette sammenhæng
Titelblad til et verdensatlas fra 1570. I den tilhørenden tekst prises Europa ifølge Steffen Heiberg for sit milde klima, sin frugtbarhed, sine prægtige byer og landsbyer, for indbyggernes dygtighed osv.

Titelblad til et verdensatlas fra 1570. I den tilhørenden tekst prises Europa ifølge Steffen Heiberg for sit milde klima, sin frugtbarhed, sine prægtige byer og landsbyer, for indbyggernes dygtighed osv.

Det Kongelige Bibliotek/Gads Forlag

15. november 2016

I midten af 1300-tallet satte pesten sine ødelæggende spor i Europa, og decimeringen af europæerne forsinkede »det moderne«.

Omtrent på det tidspunkt blev det tydeligt, at kirken havde udviklet sig til en allestedsnærværende administrativ og økonomisk maskine: Europas største forretningsimperium, som historikeren Steffen Heiberg i sin tid skrev i sit værk om den europæiske kulturhistorie i middelalderen En ny begyndelse.

Nu er næste bind i Heibergs europæiske kulturhistorie på gaden med renæssancen som omdrejningspunkt: Nye horisonter er dens titel, og det gør sig gældende i mere end én betydning: 

På den ene side opdagelserne som totalt ændrede verdensbilledet; Horisonterne åbnede sig med geografiske nybrud og videnskabelige erkendelser. En hidtil ukendt verden dukkede frem.

Ny maritim teknologi og bedre våben betød, at en europæisk ekspansion fik redskaberne til at erobre land og lægge grunden til en anderledes omfattende handelsstruktur. Her var indfattet et vågnende og med tiden dominerende vækstbegreb.

På den anden side var der de kirkelige nybrud, reformationer, eftersom der var mere end én.

I realiteten var det ikke så forfærdeligt nyskabende teologisk set, men til gengæld omvæltende i nyindretninger, der passede som fod i hose til ændrede forestillinger om statsmagt og lokalforvaltning, stordrift, arbejdskraft og udbyttemaksimering.

Steffen Heibergs bog, det være sagt med det samme, er uhyre omfattende og rig på emner under hovedstolen. En skattekiste af iagttagelse, oplysning og teser, der bringer – også – dette værk på højde med det bedste i den kulturhistorieformidlende tradition.

I jubelårene for den centraleuropæiske reformation og de to superstars Luther og Melanchthon, samt snese af reformatorer, der ydermere prægede den europæiske protestantiske renæssance og humanismen, er det i en kritik af Heibergs bog naturligt at tage sit udgangspunkt her.

Forfatteren lægger generøst en nøgtern placering af Martin Luther i det samlede billede som værktøj til tolkning af kristendommens udvikling fra da til nu for læserens fødder.

Det er i øvrigt værd at notere Luther som den eneste person ved navns nævnelse – om end indirekte i  udtrykket evangelisk-luthersk – der optræder i den danske grundlov i første kapitel, fjerde paragraf. Mere tydeligt kan det dårligt være.

Blandt andet heraf ses, at de bevægelser, der fik momentum i det tidlige 1500-tal, siden fik stedsevarende indflydelse.

Men også mere fredsommelige reformfilosoffer som Erasmus af Rotterdam og Thomas More påvirkede deres eftertid i den humanisme, der for tiden underkastes skepsis indtil det hadefulde. Ikke desto mindre danner humanismens idéer jo grundlag for de verdslige og borgerlige rettighedsbestemmelser, som også skeptikerne, hvad enten de piber eller synger, har glæde af.

Kort over Europa fra Danmark til Italien, hvor syd er opad. Formentlig fra 1497. Steffen Heiberg antager, at det er blevet brugt som vejledning for pilgrimme, der ville til Rom i jubelåret 1500.

Det Kongelige Bibliotek/Gads Forlag

Den tvetydige Luther

Myter er der nok af i opfattelsen af det bevægede 1500-tal, som Heiberg også gang på gang påviser. Én af dem, kunne man tilføje, er den om Luther og de to regimenter, altså at kirken og kongen er adskilte magter og tro og frelse kun anliggender for hin enkelte og Gud.

Man tør sige, at den kroniske sammenblanding er synlig. Der skal lidt af en tautologisk trapezkunstner til for at fastholde påstanden om vandtætte skotter. Luther selv havde i den henseende vanskeligheder med logik og konsekvens. Hvad angår det sidste, valgte han magtens brede vej og stillede sig som bekendt bekvemt på fyrsternes side i de tyske bondeoprør.

Det er svært at bebrejde hans samtidige, hvis og når de opfattede ham som en forræder. Først støttede han bønderne i deres moderate krav, men da oprøret, som fyrsterne ikke kunne drømme om at imødekomme, udløste håndfaste metoder fra bondeførerens side, slog reformatoren skyndsomst ckontra.

Hans reformation skulle ikke have meddelagtighed i opfattelsen af kristendom som social forpligtelse. Den veletablerede (øjenvidner: fede) professor i Wittenberg opfordrede herefter fyrsterne til at fare med bål og brand. Ligeledes over for hekse, muslimer, vantro og jøder. De sidste kunne 400 år senere sende deres blandede følelser tilbage til grundlæggeren af den moderne antisemitisme.

Tryk og papir

Luther og Erasmus fik deres tanker spredt i store dele af verdensdelen – vel at mærke til de få, der kunne læse, hvilket selvsagt hang sammen med en bogtrykkerkunst, der i mellemtiden var blevet industri.

Steffen Heiberg erindrer om den mindre påagtede papirfremstilling. Så såre Luther fik en lys idé, fór han ned ad gaden i Wittenberg, hen i Cranachs trykkeri og fik materialet mangfoldiggjort på det nye medie. Infrastrukturen i det daværende Tyskland inden Trediveårskrigen sørgede for gesvindt distribution.

Erasmus, der fandt på reformationen et årti før Luther, men en reformation der var mere mild af natur, skønt heller ikke han brød sig om jøder, sendte tusindvis af bøger rundt til venner i hele Europa.

Heiberg har et fast greb i værket om det åndelige og teoretiske i samvirke med de materielle vilkår. Var Reformationen som så ofte hævdet forudsætningen for den senere europæiske foretagsomhed, væksten og kapitalismen, eller var Luthers virke muligt og fremkommeligt, fordi disse kræfter var virksomme, og reformatorerne i og for sig sparkede åbne eller halvåbne døre ind?

Diskussionen er lige så gammel som den om kapitalismens væsen, der fik næring af Marx og Max Weber. I samme diskussion, som Heiberg også påpeger, glemmer mere betonfundamenterede lutheranere gerne, at der var nogen, der hed Medicierne, hvis idéer om vækst ikke fejlede noget. Det vidner – ved et held overleverede dag til dag kildemateriale fra købmanden i Prato – også om en levende kapitalisme syd Alperne.

Albrecht Dürers tegning fra omkring 1495 viser Zeus, som i skikkelse af en hvid tyr bortfører den fønikiske kongedatter Europa.

Graphische Sammlung, Albertina, Wien/Gads Forlag

Modreformationen

Dertil kom, hvad næsten vigtigere er, at også den katolske kirke undergik store forandringer i 1500-tallet, og man roligt kan tale om katolsk reformation. For begges vedkommende ændredes ikke meget i troslæren. Gud beholdt sin suverænitet; forkæmperne for denne modvirkede stadig i begge lejre nidkært naturvidenskabelige opdagelser og idéer, der anfægtede den ende af verdensbilledet.

I propagandaen fremhævedes katolikkerne som de mest brutale med inkvisition og autodaféer på hvert et gadehjørne. Men inkvisitionen, der var slem nok, var trods alt bedre end sit rygte og stod faktisk tilbage for de skræmmende udryddelser af hekse og troldkarle, der hærgede Nordeuropa.

Godt 100.000 mennesker gik til på heksebål og i torturkamre. Ganske vist sørgede kirkens folk for, at verdsligheden tog sig af aflivningen, men leverede, også i et Danmark besat af hekseforfølgelser, beredvilligt juridisk bistand.

Ud af alt dette og meget mere fremtræder en af de betydeligste gennembrudsperioder i Europas bevægede historie.

Her er kun præsenteret enkelte af Steffen Heibergs mange synsvinkler. Vil man fatte mere af grundlaget for den moderne statsopfattelse, er bogen sagen.

De, der forsvarer nationalstaten som historisk grundfæstet tanke, kan i øvrigt få fornyet skyts i Heibergs meget nuancerende syn på fædrelandsfølelsens tidlige forudsætninger.

Steffen Heiberg: Nye horisonter. Europas kulturhistorie i renæssancen. 436 s. Ill. Gads Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu