Læsetid: 4 min.

Menneskers indre verden under ydre pres

Guðbergur Bergsson har skrevet en satirisk roman om islandsk civilisationsdrama
Familien i Gudmundur Bergssons roman bor med en lille fiskerby på Islands sydkyst som nærmeste nabo.

Familien i Gudmundur Bergssons roman bor med en lille fiskerby på Islands sydkyst som nærmeste nabo.

Thomas Stankiewicz

5. november 2016

Klicheen ’grand old man’ er vel uundgåelig i en omtale af den nu 84-årige islandske forfatter Guðbergur Bergsson, al den stund hans store forfatterskab siden 1960’erne blev en moderne foregang i fiktionsprosa med en ny energi og satirisk leg med stil og komposition.

Den smittende fortælledrift fungerer usvækket i hans seneste roman, Tre mand vendte tilbage, der nu foreligger på dansk i Erik Skyum-Nielsens stilsikre oversættelse – samtidig med at den var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Stof og klang er nært beslægtet med dobbeltromanen Det sover i dybet og Det stiger af dybet, der kom på dansk i 1976 på det modernistiske stifinder-forlag Arena.

Handlingens tyngdepunkt er dèr den kulturelle omvæltning i årene efter Anden Verdenskrig under samfundets forvandling fra bondekultur til industrikultur. En samfundsanalyse, men, som titlerne antyder, formet som mentale processer i en families intime liv.

Den centrale scene er en bondegård i lavalandskabet på Reykjanæs med en lille fiskerby på sydkysten som nærmeste nabo, hvortil der ved krigens udbrud kommer en engelsk, siden amerikansk militærbase, som et afgørende ferment og en kulørt fristelse.

Tre generationer

To døtre er allerede stukket af fra ensomhedens monotoni med diverse sømænd, og hjemme igen afleverer de til forældrenes ansvar og pleje hver deres udbytte, to pigebørn, der ligner hinanden, inden de atter udvandrer.

Mormor hjemmeunderviser dem under opvæksten, bl.a. efter en dyrebar bog, der på omslaget bærer de magisk besværgende ord: Denne bog må aldrig sælges.

Det første signal om, hvad den litterære kultur i dybet af erindringen betyder. Og det imens den gamle mand fra sengen hoster, hvordan han i sine unge år har bakset i en uendelighed med at fjerne klippestykker for at kunne dyrke jord og skaffe hø til fårene, og »sådan skulle det være for dem, når de samlede stoffet fra bøgerne, det var som at fjerne klippestykker fra dumheden og pløje marken«.

Navnløse personer

Allerede før krigen får familien besøg af to engelske universitetsstuderende mænd, der studerer islandsk, Martin og Shelby, de eneste i hele romanen, som er navngivet, og som gør varigt indtryk på husstanden, der består af bedsteforældrene, sønnen, døtrenes piger, drengen, hvis far nu er flyttet til fiskerbyen med en langt yngre kvinde.

En tredje fremmed, tyskeren, melder sig, en ensom vandrer, som indretter sig i en klippehule og leverer livsfilosofi og teknisk assistance, bl.a. en radio, en vindmølle og en strømforsyner på husets tag.

Disse tre udlændinge bliver en motivisk fjernvirkende, gådefuld faktor i kompositionen og har ophøjet status som titel på romanen, Tre mand vendte tilbage, sådan som det sker til slut i årene efter krigens slutning.

Sønnen er en sørgelig skikkelse, som mentalt går i stå i kynisme og jagt på ræve. Hans arbejde med jorden består i at ligge på lur ved rævegrave og systematisk samle vraggods fra torpederede fragtskibe, men han har dog en litterær interesse ved at læse højt for drengen ved sengetid af en hemmelig roman med selvsamme titel, som den, man her læser.

Det sidste kapitels sider er forsvundet, da drengen endelig finder den eftertragtede bog, som blev efterladt i utide.

Endnu et eksempel på den stædigt magiske sammenhæng i tilværelsen, som ellers er truet af kulturel opløsning, traditionstab, fremmedgørelse, navnløshed og erotikkens flygtighed.

Den underfundige mønsterdannelse, ironiske symbolik, stilens under- og overtoner i al barsk realisme og dens satiriske gennemslagskraft kølner humorens varme til fascination af læsningens lyst midt i denne forfaldshistorie af en globaliseringsproces på mere ondt end godt, hvor bjergsomhed og økonomi er styrende kræfter.

Karrierer

Den overordnede fortæller distribuerer handlingsgangen mellem de forskellige aktører med drengen som den vigtigste gennemgående ledefigur og iagttager.

Det er ikke småting, han er medvirker til gennem årene af drastiske begivenheder i stort og småt, pigernes karrierer som amerikanerpiger, mødrenes besmykkede succes som slagteriarbejdere i Chicago, militærlejrens indflydelse på dagliglivet i form af fiduser, bestikkelser, leverancer af madrester, tyggegummi, cigaretter, nye reservedele til gamle biler og andre gunstbeviser, en næsten bogstavelig skraldespandskultur af tarvelig underverden og seksualitet.

Drengen er en overlever, der vokser i bevidsthed om udvikling og afvikling, han åbner et autoværksted i fiskerbyen, afklarer forholdet til sin far ved at ligge i med hans unge husholderske og dennes endnu yngre søster, overtager driften af gården, slår sig sammen med en dame, der omdanner den til et forlorent romantisk turisthotel for dem, der søger primitiv idyl og rå natur og anden moderne nostalgi.

Han sørger for, at den smukke udgave af islændingesagaerne får sin plads i biblioteket, skønt den drukner i turisternes efterladte kriminalromaner og kærlighedshistorier. I lyset af damens effektive økonomistyring af foretagendet overværer vi en diskussion om sagaernes menneskesyn som et kvotesystem med pengebøder for drab.

Så anskueligt skaber denne indholdsmættede roman et klangrigt rum og et psykologisk-socialt billede af en moderne kulturproces, et sammenstød af civilisationer og et nationalt traume i satirens tvelys. Et møde mellem mennesker og deres indre verden under ydre pres.

Guðbergur Bergsson: Tre mand vendte tilbage. Oversat af Erik Skyum-Nielsen. Forlaget Sisyfos. 207 sider.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu