Læsetid: 3 min.

Da mor og far blev unge igen

Drømmen om at finde tilbage til den tabte ungdom går i opfyldelse i Christian Tafdrups debutfilm, ’Forældre’ – og viser sig at være et mareridt
Elliott Crosset Hove og Miri Ann Beuschel er dygtige til at imitere de ældre versioner af Kjeld og Vibeke – Søren Mallings afmålte, lavmælte venlighed og Bodil Jørgensens skiftevis fjantede og melankolske befippelse.

Elliott Crosset Hove og Miri Ann Beuschel er dygtige til at imitere de ældre versioner af Kjeld og Vibeke – Søren Mallings afmålte, lavmælte venlighed og Bodil Jørgensens skiftevis fjantede og melankolske befippelse.

Søren Kierkegaard

4. november 2016

Ægteparret Kjeld (Søren Malling) og Vibeke (Bodil Jørgensen) har det egentlig meget godt i Christian Tafdrups debutfilm, Forældre.

De nyder hinandens fredelige selskab.

Deres søn, Esben (Anton Honik), er blevet student og parat til at flytte hjemmefra.

Kjeld læser tykke bøger og taber håret.

Vibeke går rundt ude i haven og fejer blade sammen, som hun spreder, når hun tror ingen ser det, så hun kan feje dem sammen igen. Så går tiden da med det.

Men så flytter Esben ind til byen i en lejlighed, hvor de knap nok får lov at komme forbi og hænge knagerækker op.

Kjeld og Vibeke ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv i huset, der pludselig er så stort og tomt. Det er en sorg, som sætter tanker i gang.

Ungdomsårene om igen

Kjeld begynder at studere boligannoncer. Måske skulle de finde noget mindre, tættere på byen og sønnen. Mere som den lejlighed, de boede i, da de var unge, nyforelskede og uforpligtede.

Verden lå for deres fødder, fugten drev ned ad væggene, og de kunne ikke holde fingrene fra hinanden.

Kjelds nostalgitrip smitter, og vips! Så viser deres – nu nyistandsatte – ungdomshybel sig at være ledig på markedet. Kjeld og Vibeke flytter ind, rekonstruerer musikhjørnet og genoptager ungdommens vane med at sidde tæt og grine med et glas vin i hånden.

Men det er ikke nok for Kjeld, der går på jagt i Københavns genbrugsbutikker for at finde rekvisitter til en nøjagtig genopførelse af det liv og det forhold, de havde 30 år tidligere.

Sønnen, som de ellers sådan savnede, glider mere og mere i baggrunden, og snart kan Kjeld ikke engang koncentrere sig om at høre om Esbens kærestesorger.

Det er ikke helt normalt, det Kjeld og Vibeke har gang i. Det ser man tydeligt i Christian Tafdrups drømmelignende iscenesættelse.

Lejligheden bliver mørkere, kameravinklerne bliver skævere, og Kjeld og Vibekes nyfundne ungdommelighed bliver mere skinger, efterhånden som de fortaber sig i deres drøm om at leve deres mest sorgløse år om igen.

Og så en morgen tager deres tilbageskuende liv en pludselig drejning. Intet er det samme som før. Eller jo, deres kroppe er med et de samme som for længe siden, og så begynder det ellers at blive mærkeligt.

Ødipus-alarm

Elliott Crosset Hove og Miri Ann Beuschel, som spiller Kjeld og Vibeke som unge, er dygtige til at imitere de ældre versioner – Søren Mallings afmålte, lavmælte venlighed og Bodil Jørgensens skiftevis fjantede og melankolske befippelse. Alle fire skuespillere holder sig på sikker afstand af parodien.

Stemningen i Forældre er ikke komisk, den er bare sær som en drøm. Derfor er det også svært at vurdere, om karakterernes adfærd giver mening, og om handlingen hænger sammen. Det er en anden logik, der er på færde.

Det skal Esben også lige vænne sig til. Efter at Kjeld og Vibeke har forladt forstadslivet, er han tilsyneladende alt, hvad de har i deres liv ud over hinanden. Der er ikke nogen job, der skal passes, ingen venner eller familiemedlemmer, der skal ses. Der var kun kernefamilien, og den er nu gået i opløsning.

Ens Ødipus-alarmer går i gang, da Kjeld finder sin kæreste og deres jævnaldrende søn fordybet i samtale på trappen til Esbens indflytterfest.

Selv kører Kjeld bare på med sin maniske nostalgi. Lejligheden skal føres tilbage til sin oprindelige kummerlige tilstand. Vibeke vimser omkring med følelserne flagrende omkring sig. Kaos breder sig. Fortænkte elementer forekommer.

Men det er okay, når Forældre er på nippet til at kamme over.

Det er helt befriende at se en vild overdrivelse, som ikke er en parodi, og filmen gør virkelig et veritabelt mareridt ud af følelser, drømme og håb, der også bare kunne udtrykkes – og i begyndelsen af filmen bliver udtrykt – med et vemodigt suk.

’Forældre’. Manuskript og instruktion: Christian Tafdrup. Dansk. Udvalgte biografer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu