Læsetid: 3 min.

Da mor og far blev unge igen

Drømmen om at finde tilbage til den tabte ungdom går i opfyldelse i Christian Tafdrups debutfilm, ’Forældre’ – og viser sig at være et mareridt
Elliott Crosset Hove og Miri Ann Beuschel er dygtige til at imitere de ældre versioner af Kjeld og Vibeke – Søren Mallings afmålte, lavmælte venlighed og Bodil Jørgensens skiftevis fjantede og melankolske befippelse.

Elliott Crosset Hove og Miri Ann Beuschel er dygtige til at imitere de ældre versioner af Kjeld og Vibeke – Søren Mallings afmålte, lavmælte venlighed og Bodil Jørgensens skiftevis fjantede og melankolske befippelse.

Søren Kierkegaard

4. november 2016

Ægteparret Kjeld (Søren Malling) og Vibeke (Bodil Jørgensen) har det egentlig meget godt i Christian Tafdrups debutfilm, Forældre.

De nyder hinandens fredelige selskab.

Deres søn, Esben (Anton Honik), er blevet student og parat til at flytte hjemmefra.

Kjeld læser tykke bøger og taber håret.

Vibeke går rundt ude i haven og fejer blade sammen, som hun spreder, når hun tror ingen ser det, så hun kan feje dem sammen igen. Så går tiden da med det.

Men så flytter Esben ind til byen i en lejlighed, hvor de knap nok får lov at komme forbi og hænge knagerækker op.

Kjeld og Vibeke ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv i huset, der pludselig er så stort og tomt. Det er en sorg, som sætter tanker i gang.

Ungdomsårene om igen

Kjeld begynder at studere boligannoncer. Måske skulle de finde noget mindre, tættere på byen og sønnen. Mere som den lejlighed, de boede i, da de var unge, nyforelskede og uforpligtede.

Verden lå for deres fødder, fugten drev ned ad væggene, og de kunne ikke holde fingrene fra hinanden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu