Læsetid: 3 min.

Originalt opvækstdrama

Den svære, sørgelige og sjove hverdag møder originalt den farlige og fantasifulde psykose i Suzanne Ostens rørende opvækst-drama ’Pigen, moderen og dæmonerne’
’Pigen, moderen og dæmonerne’ er stærkt stof, og det er trygt at have et løfte om en lykkelig udgang med sig i mørket.

’Pigen, moderen og dæmonerne’ er stærkt stof, og det er trygt at have et løfte om en lykkelig udgang med sig i mørket.

Øst for Paradis

11. november 2016

Det bliver ubehageligt undervejs, men alt bliver godt til sidst.

Det lover den 8-årige Ti og hendes mor publikum under forteksterne til Suzanne Ostens nye film Pigen, moderen og dæmonerne, som skildrer deres liv, mens moren føler sig stadig mere forfulgt af dæmoner, som kun hun kan se.

Osten har lang erfaring med at fortælle om svære emner til børn og unge gennem både teater og film, og hun blev sidste år udnævnt til Sveriges første børnefilmsambassadør af Det Svenske Filminstitut.

Alligevel har hendes nye film vakt censurdebat i Sverige, hvor Medierådet først gav den en 15-års aldersgrænse. Osten klagede, mens hun beklagede, at psykisk sygdom er et samfundstabu, som fremstår mere skræmmende end alt andet.

Censuren blev sat ned til 11 år, men herhjemme har vi gentaget processen. Medierådet anbefalede en 15-års aldersgrænse, som filmens distributør har anket, og Buster Film Festivalen viste filmen med en 11+ anbefaling.

Øst for Paradis
Hemmelige stemmer

Ostens film bygger på egne barndomserfaringer, som hun først bearbejdede i debutfilmen Mamma fra 1982. Siden blev det til en bog, som Erik Uddenberg lavede til det teaterstykke, som er filmens forlæg.

Historien er stærkt stof, og det er trygt at have et løfte om en lykkelig udgang med sig i mørket.

Men Osten kender samtidig både sit stof og sin målgruppe, og selv om der er uhyggelige stunder, er der også håb, humor og rørende kærlighed mellem mor og datter.

Pigen, moderen og dæmonerne følger Tis liv (Esther Quigley), fra moren (Maria Sundbom) bryder alle bånd og flytter på en hemmelig adresse med sin datter.

Ingen må komme ind i lejligheden, hvor moren smadrer ting, som sættes kreativt sammen igen, og opbygger et eget univers.

Efterhånden bliver det stadig mere sygt. Stemmer fortæller hende, at Ti ikke må gå på toilettet, og skidt beskytter mod det onde. Gradvis begynder dæmonerne også at komme med livstruende tanker, som bl.a. gøres levende gennem en tur i byen, hvor alt fra butiksruder til nummerplader fortæller moren, at hun skal tage sit liv.

Eksternaliseret ondskab

Som lovet sker det aldrig, for Tis tante Tamara (Maja Embrink) når med hjælp fra Tis skolelærer (Ulrika Nilsson) at opspore moren, inden hun når helt ud på overdrevet. Fortællemæssigt er Tamaras detektivprojekt mindre vellykket end skildringen af morens mentale univers og Tis håndtering af skoledril eller fyldning af det tomme køleskab.

Men som helhed er Ostens film et originalt og stærkt opvækstdrama, som på filmisk vis eksternaliserer og materialiserer morens dæmoner, fx som ånderne Polter og Geist.

På den måde kan mor og datter sammen prøve at bekæmpe dæmonerne, fx i en rørende scene, hvor Ti bruger mintpastiller til at ånde dem væk. Filmen har flere af den slags intime øjeblikke, hvor man mærker nærheden mellem de to fremragende skuespillere – som måske bygger på, at de rent faktisk er mor og datter i virkeligheden.

Begge ben på jorden

Moren og datterens fælles kamp er en vigtig grund til, at 11-årige burde kunne se filmen, for Ti er aldrig bange for sin mor. Moren kan være underlig og pinlig, men farlig er hun ikke med Tis blik, selv om hun fornemmer, at det kulørte og kreative også har mørkere sider.

Ti skal tage alt for stort ansvar alt for tidligt, men filmens plakat, hvor hun har begge ben på jorden og et nøgternt blik på os, mens hun holder fast i en ballonbortflyvende mor, siger det meste. Ti er ikke sådan at slå ud, hvilket også gør filmen mindre uhyggelig, end hvis Osten havde fokuseret på hende som det udsatte barn, hun rent faktisk er.

Det er dejligt, at Osten er tilbage på det store lærred med masser at sanse og tale om for både store børn og voksne. Det skal helt sikkert blive interessant at se, hvad hun får ud af at instruere Bergmans hidtil ukendte, efterladte manuskript ’Sextiofyre minuter med Rebecka’, der netop er blevet offentliggjort som hendes næste projekt.

’Pigen, moderen og dæmonerne’. Instruktion: Suzanne Osten. Manuskript: Suzanne Osten og Erik Uddenberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu