Læsetid: 3 min.

Det skete i de dage, at graffiti begyndte at behage

Den danske film ’Anti’ fortæller en fin historie om to provinsdrenges venskab og graffitieventyr i hovedstaden. Men fortællingen knager desværre også i fugerne
Den danske film ’Anti’ fortæller en fin historie om to provinsdrenges venskab og graffitieventyr i hovedstaden. Men fortællingen knager desværre også i fugerne

Tobias Plass/Misofilm

11. november 2016

Jeg sad i teenageårenes indledende kramper i familiens sommerhus i Nykøbing Sjælland, da den amerikanske graffiti-dokumentar Style Wars (fra 1983) gled over skærmen på Danmarks Radios eneste tv-kanal. Og jeg begyndte omgående at tegne graffiti.

Vel at mærke med Posca-tuscher på karton, ikke spraymaling på S-tog. Man var vel en pæn provinsdreng. Dengang midt i 80'erne.

I den danske film Anti er vi nået til 1991, men 80'erne har endnu ikke sluppet sit tag i Faxe Ladeplads, en times togtur syd for København., hvor vore hovedpersoner henslæber deres teenageår.

Og selvom graffitien har huseret længe i hovedstaden, så er den endnu ikke kommet til provinsen. Her er Simon bare bidt af at tegne, men med tusch på papir.

Ja, han interesserer sig faktisk ikke for ret meget andet og bliver smidt ud af skolen, fordi han ikke følger med.

Til en fest falder han over førnævnte Style Wars, da han skal sætte en ny pornofilm i videobåndoptageren. Han propper et forkert VHS-bånd i og er straks tryllebundet, da han ser en ny tids modkulturelle og spraymalede udtryk glide over subway-vognene i New York City.

Tobias Plass/Misofilm

Farlig leg

Simon og Frede tager på udflugt til hovedstaden for at male graffiti og bliver hurtigt involveret i crewet Chaoz. En tætknyttet gruppe af erfarne malere, der snart trækker provinsknægtene ud og lave pieces på S-togene. Hvilket er en farlig leg med voldelige vagter og straffende myndigheder.

Der opstår splid mellem Simon og Frede, fordi sidstnævnte slet ikke tegner og derfor hurtigt bliver underdog i Chaoz. Og Anti former sig som en ganske fin historie om pludselige brudflader i et gammelt venskab – ligeledes som et sympatisk portræt af en lille del af Københavns unge, anti-borgerlige og opsætsige graffitimiljø.

Soundtracket er fint åndsbeslægtet, det er – mestendels – instrumental hiphop, hvor der endda gøres fornuftig brug af virkelighedens lyde, blandt andet i form af rytmiske organiseringer af stålslag og ikke mindst de hvæsende lyde fra spraydåsernes dyser.

Realismen knager i fugerne

Men Antis realisme knager desværre også i fugerne.

Morten BH (Boesdal Halvorsen) har instrueret efter manuskript af Jannik Tai Mosholt. Flere steder fungerer deres arbejde fint. Primært i provinsen, hvor der er også er flere ældre, strålende og rutinerede skuespillere i sving, ikke mindst i Simons hjem. Her rammes hverdagssproget og -tonen ret så sikkert. Lige som de to venners interaktion er ganske charmerende.

Det går dårligere, når vi når til storbyen. Her mangler der naturlig modstand og troværdige udviklinger – både i plottet og i karaktererne. Anti mangler nødvendige mellemregninger, ja, måske endda hele scener.

Der bliver for eksempel næsten ikke arbejdet med overgangen fra provins til indlemmelsen i Chaoz og storbyuniverset. Det går bare som en leg. Der er en retssalsscene, hvor en afgørende vidneforklaring bare tages blindt for gode varer af dommerne, og så er alt godt. Personligt vidste jeg ikke, at det var sådan, det foregik i byretten.

Og Chaoz-crewets leder, Johan, skal vist forestille at være en fascinerende og måske endda lettere dæmonisk mentor for Simon. Det opleves bare på ingen måde overbevisende, fordi der sløses med karaktertegningen af ham. Den forbliver på det tydeligt konstruerede plan, ikke mindst fordi han udstyres med overforklarende og klodset pædagogiske linjer som:

»Hvorfor maler du, Simon?«

Jo, nu skal du bare høre ...

Der er for meget grus i Antis groove, til at den – trods masser af gode tilløb – bliver en decideret medrivende og velfungerende film.

’Anti’. Instruktion: Morten BH. Manuskript: Jannik Tai Mosholt. Dansk. Biografer landet over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu