Læsetid: 4 min.

Sten, Rodin, papir

Udstillingen ’Flygtige Øjeblikke’ på Statens Museum for Kunst skaber en ekstremt vellykket totaloplevelse, der både fremhæver sanseligheden i Rodins tegnekunst og peger på hans aktualitet i dag
’Nøgen meteor’. Blyant, pensel og vandfarve på papir. 249 x 325 mm. Ordrupgaard, København

’Nøgen meteor’. Blyant, pensel og vandfarve på papir. 249 x 325 mm. Ordrupgaard, København

Pernille Klemp

4. november 2016

Som ung mand bestod den franske kunstner Auguste Rodin sin tegneeksamen på École des Beaux-Arts i første hug, men dumpede i skulptur hele tre gange.

Alligevel kender de fleste Auguste Rodin for hans nybrydende skulpturer af menneskefigurer, der frigjorde sig fra den akademiske salonkunsts statiske, idealiserede figurer.

Hvad mange måske ikke ved er, at han også var en ihærdig tegner, der skabte op mod 10.000 værker på papir.

På papiret kunne Rodin i endnu højere grad end med skulpturen indfange kroppen i bevægelse og dens dynamik, der her var frigjort stenens tyngde og soliditet.

Flygtige øjeblikke er den første store præsentation af Rodins tegnekunst på dansk grund, med indlån fra især Musée Rodins imponerende samling. Og hvilken præsentation!

Der er tale om en eminent opsat udstilling, hvor formidling og udstillingsscenografi på elegant vis fremhæver værkernes kvaliteter og formår at føre Rodins tegninger ind i det 21. århundrede, så de stadig fremstår friske og aktuelle cirka 100 år efter kunstnerens død.

Effektfuld iscenesættelse

Selvom Flygtige Øjeblikke fokuserer på Rodins tegninger, er enkelte skulpturer blevet iscenesat på effektfulde måder rundt omkring i udstillingen. Flere steder lader spotlamper skulpturer kaste skygger på væggen, så der i oversættelsen fra 3D til 2D opstår en samtale med de flade tegninger.

Kvinden som erotisk muse udgør et hovedmotiv i Auguste Rodins kunst. Men overgangen fra betragtning af den nøgne kvindekrop til seksuel tilegnelse var ofte glidende for den franske kunstner. ’Duchene’. H22,80 : L.16,30 cm

Musée Rodin

Skulpturen Grubleren er eksempelvis placeret højt på en sokkel, så dens skarpe silhuet bliver en fremtrædende del af værkmotivet.

Udstillingen er inddelt i mindre rum af changerende koksgrå vægge, der umiddelbart ligner beton eller sten, men som ved nærmere eftersyn er bemalede træplader. Væggenes tekstur understreger udstillingens dialog mellem skulpturen og tegningen, mellem sten og papir som materiale.

Den dunkle belysning og skillevæggene er samtidig med til at koncentrere udstillingen i mindre, fortrolige rum, der fremhæver tegningernes intimitet.

Der er ikke værktekster på nogen af væggene, i stedet kan man fordybe sig frit og selv vælge, om man vil læse de formidlingstekster, der ligger som løsark i hver temasektion. De udstillingsmæssige greb skaber tilsammen en virkningsfuld iscenesættelse, der inviterer beskueren ind i tegningernes sanselighed og formelle greb.   

Rodins aktualitet i dag

Udstillingen er inddelt ud fra fem tematiske nedslag, hvoraf kroppens udfoldelse i tid, erotikken og det klassiske mytestof udgør grundfortællinger, der går på tværs af temaerne. Her træder Rodin frem både som en radikal fornyer i sin tid og som en slags urkliché på det mandlige kunstnergeni.

Særligt aktuelt og moderne virker Rodins altoverskyggende fokus på det bevægelige, flydende og metamorfosiske.

Mange af udstillingens tegnede figurer står i vand, der er malet som et tyndt lag akvarelmaling oven på motivet, så rummet omkring figuren flyder sammen med motivet.

I andre tegninger er der bevidst leget med at ophæve tyngdekraften ved at vende tegningen på siden, så en liggende figur pludselig svæver oprejst.

Et af de mest radikale eksempler på dette er akvarellen Siddende nøgen kvinde fra ryggen med armene i vejret,  hvor en kvinde i et perspektivløst rum svæver sammen med en udflydende akvarelplamage.

Set med nutidige øjne er der i billeder som disse nærmest tale om en kropsmaterialistisk sensibilitet, hvor grænserne mellem subjekt og omverden hele tiden er til forhandling, og hvor kroppen udtrykker en vibrerende materialitet – selv om dette sikkert ikke var den oprindelige intention med værkerne.

Desuagtet vækker tegningernes porøse, sammenflydende og collageagtige udtryk genklang i samtidens tendens mod det fragmenterede, det atomare og den foranderlige krop.

Auguste Rodins besættelse af at skildre nøgne kvinder virker umiddelbart som en tyk kliché på den mandlige kunstner, der bruger kvinden som passivt billede eller begærsobjekt i sin kunstneriske og erotiske stræben. Men kigger man nærmere på Rodins tegninger er der tale om en – for sin tid – radikal og direkte kvindelig erotik. ’Sapfisk par. Kvinde læner sig mod en anden kvinde på knæ’. Auguste Rodin. u.d. Blyant og akvarel. 325 x 247 mm. 

Jean de Calan/Musée Rodin

Kentaurer og masturberende kvinder

Rodins motivkreds afslører også en del om, hvad der særligt optog ham som kunstner.

Eksempelvis skildrer han den dramatiske myte om grev Ugolino, der spiser sine egne børn. Han tegner også transmutationen mellem en mand og et krybdyr, samt flere kentaurer i hed omfavnelse med unge mænd eller kvinder.

Fælles for motiverne er et ønske om at overskride den klart afgrænsede krop; at opløse grænserne mellem vores velkendte figur- og tingsverden.

Dertil kommer den erotiske intensitet, der også går igen i Rodins univers. Kvinden som erotisk muse udgør et hovedmotiv. For nietzscheaneren Rodin synes denne fascination at hænge sammen med forestillingen om et sammenfald mellem seksuel potens og kunstnerisk skaberkraft.

Som der står i en formidlingstekst, var overgangen fra betragtning af den nøgne kvindekrop til seksuel tilegnelse ofte glidende for Rodin!

Hans besættelse af at skildre nøgne kvinder virker umiddelbart som en tyk kliché på den mandlige kunstner, der bruger kvinden som passivt billede eller begærsobjekt i sin kunstneriske og erotiske stræben.

Men kigger man nærmere på Rodins tegninger er der tale om en – for sin tid – radikal og meget direkte kvindelig erotik, hvor dansende, henslængte og masturberende kvinder ikke blot figurerer som passive sexobjekter, men tør stå ved deres egen krop og seksualitet. Vi ser dem hengive sig fuldkomment til sig selv, til andre kvinder, til dansen og til bevægelsen.

Det er dragende motiver, der ikke blot pirrer sanserne i kraft af de erotiske motiver, men også på grund af den måde, Rodin har skildret kvinderne på. Den spontane streg og de legende eksperimenter med perspektiv, udflydende farver og abstraktion giver tegningerne et suggestivt og drømmeagtigt præg, som blot potenserer billedernes sensualitet.

Dialog

Udstillingen viser Rodins tegnekunst ikke blot som øjebliksstudier af kroppe, men også som en mere grundlæggende undersøgelse af tegningen som form: Hvordan kan man indlejre tid, foranderlighed og bevægelse i den todimensionelle papirflade? Og hvilken dialog har skulpturens plastiske form med tegningens frie streg?

Som helhed er den smukke iscenesættelse og fokuserede formidling med til at skabe en udstillingsramme, der giver Rodins tegnekunst et levende, moderne udtryk og samtidig drager os helt ind i hans sanselige, intime univers.

Flygtige øjeblikke. Tegninger af Auguste Rodin. Statens Museum for Kunst. Sølvgade 48-50. Indtil den 15. januar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer