Læsetid: 3 min.

Til undsætning!

Ib Michaels nye bog er bearbejdede dagbogsnotater helt tilbage fra de første ture til Stillehavet. Det giver en lidt ujævn bog, hvor man ikke kan sige sig fri for følelsen af at være udsat for en alvidende turistguide
Ib Michaels nye bog indeholder bearbejdede dagbogsnotater helt tilbage fra de første ture til Stillehavet med ’Nordkaperen’, og det præger sproget, der i den første lange del af bogen virker ungdommeligt flot. Her er forfatteren fotograferet på stranden i Kikhavn.

Ib Michaels nye bog indeholder bearbejdede dagbogsnotater helt tilbage fra de første ture til Stillehavet med ’Nordkaperen’, og det præger sproget, der i den første lange del af bogen virker ungdommeligt flot. Her er forfatteren fotograferet på stranden i Kikhavn.

Klavs Bo Christensen

5. november 2016

Hvis man kommer i tanke om Skabelsens femte dag, fordi man svømmer under vandet, skal der ligesom være en bund (undskyld udtrykket!), der retfærdig- eller sandsynliggør associationen. Den har jeg svært ved at få øje på i Ib Michaels Rejse i koralhavet – optegnelser fra en truet verden.

Betegnelsen optegnelser virker til gengæld dækkende. Der er tale om bearbejdede dagbogsnotater helt tilbage fra de første ture til Stillehavet med ’Nordkaperen’, og det præger sproget, der i den første lange del af bogen virker ungdommeligt flot, uden at man får megen fornemmelse af personligheden bag.

Eksemplet med Skabelsens femte dag ved synet af livet i koralhavet virker som sådan en flothed. Man tror ikke på, at forfatteren kom i tanke om Genesis, mens han svømmede rundt dernede; snarere får man mistanke om, at han googlede Bibelen, mens han bagefter sad og skrev og manglede lidt schwung.

I det hele taget kan man ikke sige sig fri for følelsen af at være udsat for en alvidende turistguide og indlagt til et udvidet dykkerkursus undervejs.

Oplevelsen af at blive indført i dybhavets forunderlige verden af en forfatter, der for min skyld ikke behøvede at være alvidende, melder sig ikke rigtigt. Der er noget docerende over diskursen.

Genbrug

Jeg spørger også mig selv, om man absolut behøver at komme i tanke om Ismael, fordi man ved et uheld kommer i nærkontakt med en hval. Kapitlet indledes:

»Det lå uden for min forestillingsevne at jeg som anser Moby Dick for den vildeste roman der nogensinde er skrevet, i et åndeløst øjeblik skulle komme til at genopføre dramaet om den hvide hval.«

Intet mindre?

Ib Michael stod ved roret, da ’Nordkaperen’ ramte en hvalmor, som forsøgte at beskytte sin unge, og hvalmor slog igen med halen, så stævnen blev beskadiget. Dramatisk, ja, og vel egentlig dramatisk nok til at være en beretning værd uden at sætte den allermest nærliggende association ind som staffage og dermed gøre historien klicheagtig.

Ligesom det sker med Skabelsen og Andersens »Kniplingsbazar«, og hvad der ellers trækkes af stalden af velprøvede highlights fra litteraturhistorien.  At flere af bogens historier har været fortalt før i forfatterskabet, bidrager ligeledes til fornemmelsen af genbrug.

Tonen ændrer sig

Efter tsunamien i 2004, som Ib Michael oplevede i sit vinterresort i Thailand, er det dog, som om tonen ændrer sig. Eller måske er han bare blevet ældre og har lagt nogle af ungdommens bravader bag sig.

Hans beskrivelse af sin skræk for at finde en strandvasker, da han, efter at Den Store Bølge har ramt, dykker ned i sit elskede hav for at se, hvordan korallerne har klaret sig – ikke godt! – er langt mere renset og endda med en pointe, der ikke pudser glorien, men humoristisk viser et lille stykke skæv virkelighed.

Ib Michael får til sin rædsel øje på en strittende arm »bag en viftende søanemone, småbitte lodsfisk pilede ud og ind mellem fingrene.« Dernæst blotter strømmen en torso og et ansigt iført dykkermaske, og rædslen vokser. Men så opdager han, at torsoen er delt midt på livet. Han har fundet en udstillingsmannequin fra stedets dykkercenter! Man smiler ligefrem.

En skildring af hans møde med en havskildpadde virker også langt mere båret af nerve og sans end førstedelens glittede skildringer af fiskesang og ’stjernestunder’ »én gang i hvert århundrede, én gang i et menneskeliv – hvad vil du mere?«

Ja, hvor heldig kan man dog ikke være! »Det er en handel du har indgået med engle,« slås det for en sikkerheds skyld fast.

Om havskildpadden hedder det:

»Der er reflekser i dens skjold, vandet er helt usædvanligt klart, jeg ser det som stråler af lys der bliver kastet tilbage, et let dirrende flimmer. Nogle gange virker havet som en fremkaldervæske for levende væsners aura, og dermed mener jeg bare alt det man ikke ser oppe på landjorden.«

Smukt! Helt uden engle.

Når stilen efterhånden bliver mere nøgtern, hænger det måske også sammen med, at det hen mod slutningen handler om det forfald, klimaændringernes opvarmning af verdenshavene betyder for det undersøiske liv, ikke mindst korallerne.

Det er trist og oprørende at læse en førstehåndsberetning om, hvordan korallerne år for år bliver stadig mere afblegede, og hvordan Great Barrier Reef ud for Australien allerede er delvis dødt. Og når Ib Michael til slut bruger bogen til at udbrede vores viden om plasticaffaldets katastrofale konsekvenser i verdenshavene, kan man kun hilse det velkomment.

Ib Michael: Rejse i koralhavet – optegnelser fra en truet verden. 144 sider, kr. 149,95,- (vejl). Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu