Læsetid: 5 min.

Årets bedste amerikanske roman

Racismens uhyrligheder skildres mesterligt i Colson Whiteheads prisvindende roman ’The Underground Railroad’, hvor slavetidens legendariske flugtrute er gjort til en virkelig jernbane
Colson Whiteheads roman ’The Underground Railroad’, som skildrer slavetidens racistiske uhyrligheder, er blevet modtaget med en flod af overstrømmende anmeldelser og har modtaget The National Book Award.

Colson Whiteheads roman ’The Underground Railroad’, som skildrer slavetidens racistiske uhyrligheder, er blevet modtaget med en flod af overstrømmende anmeldelser og har modtaget The National Book Award.

Horst Galuschka

17. december 2016

Det er mange år siden, Colson Whitehead fik idéen til The Underground Railroad. Alligevel føles romanen skræmmende aktuel i sin skildring af slavetidens racistiske uhyrligheder, og da den udkom i USA i august måned, blev timingen netop også fremhævet af Rebecca Carroll i Los Angeles Times:

 »Mens vi nærmer os slutningen på vores første sorte præsidentembede, ser vi fortsat næsten dagligt videoklip af politifolk, der slår sorte kroppe ihjel, og sorte amerikanere, der – måske med livet som indsats – hylder unge borgerrettighedsforkæmpere og pop-kulturelle kunstneres genopvakte politiske protester. The Underground Railroad kunne ikke være mere aktuel og nødvendig.«

Heller ikke Oprah Winfrey skjulte sin begejstring, da hun straks udvalgte romanen til sin bogklub med ordene:

»Den her bog har holdt mig vågen om natten, fået mit hjerte til at hamre af frygt og næsten skræmt mig fra at læse videre.« 

Siden fulgte en flod af overstrømmende anmeldelser, og det kom da heller ikke som den helt store overraskelse, da The Underground Railroad sidste måned modtog The National Book Award.

Næsten alle er med andre ord enige om, at Colson Whitehead (født 1969) har skrevet årets bedste amerikanske roman. Alligevel kom det i første omgang bag på mig, at den er købt til dansk oversættelse.

Inspireret af Gullivers rejser

The Underground Railroad handler om slavepigen Cora, der vokser op på en plantage i Georgia, hvorfra hendes mor havde held til at flygte, da Cora var lille. Den bedrift fylder stadig blandt både slaver, plantageejere og slavejægere, og trods sin vrede mod den bortløbne mor passer og plejer Cora omhyggeligt den lille have, som hun har arvet fra hende.

Men også for Cora bliver den brutale og umenneskelige tilværelse på plantagen i 1850’erne til slut for meget. Sammen med en mand ved navn Ceasar stiger hun på en underjordisk togrute, der i første omgang fører dem til South Carolina, hvor de begge finder job. For en stund lever de et næsten frit liv, inden en rystende virkelighed viser sig bag den raceharmoniske facade i form af medicinske eksperimenter med sorte mennesker.

Cora beslutter derfor atter at stige på toget og fortsætte flugten, der gøres yderligere farefuld af en berygtet og sadistisk slavejæger ved navn Ridgeway. Det var ham, Coras mor i sin tid undslap, så sammen med sin assistent, der bærer en halskæde lavet af menneskeører, er Ridgeway naturligvis ekstra opsat på at fange datteren …

Oplev Amerika med toget

I virkeligheden var the underground railroad et netværk af hemmelige ruter, hytter og gemmesteder, der i 1800-tallet blev brugt til at hjælpe slaver til at flygte nordpå mod friheden. Da Colson Whitehead som dreng hørte udtrykket brugt, troede han, at det i bogstavelig forstand var en jernbane.

Ideen om en roman om en sådan jernbane modnedes langsomt: Inspireret af Jonathans Swifts Gullivers rejser forestillede han sig en slavefortælling, hvor hovedpersonen rejser fra stat til stat, og fortællingen undervejs kaster sit blik på nye facetter ved Amerika.

Selvom Cora kun stiger om bord tre gange, stjæler toget naturligvis opmærksomhed. Ikke kun hos læserne; også hos Cora og Ceasar. De er både skræmte og nysgerrige, da de første gang bliver ført ned ad trapperne til en imponerede perron med to spor og vægge i mørke og lyse sten samt en lille bænk, hvor en svimmel Cora sætter sig og lader Ceasar føre ordet.

Da han spørger, hvor lang tunnelen er, får han af stationsforstanderen at vide, at den er »lang nok til jer«. Og da han spørger, hvem der byggede den, lyder svaret: »Hvem bygger alt her i landet?«

Det kræver mod og kunstnerisk håndelag at gøre noget så symbolsk som the underground railroad til en virkelig jernbane.

Colson Whitehead har held med sit forehavende, netop fordi han ikke gør for meget ud af de tekniske detaljer, men har tillid til, at læseren både køber præmissen og i øvrigt ser den i samme mytologiske skær, som den fremstilles i 1930’ernes amerikanske arbejderlitteratur og i værker af 1950’ernes beatforfattere: Et transportmiddel, der tillader outsideren at udleve og undersøge den amerikanske drøm. Eller som stationsforstanderen siger:

»Vil du vide, hvad der driver denne nation, skal du hoppe på toget. Kig ud, mens I drøner af sted, og dér vil du opleve Amerikas sande ansigt.«

Ikke overraskende ser Cora kun mørke.

Hvorfor på dansk?

Slavetiden er et dystert kapitel i USA’s historie. Men med The Underground Railroad ser Colson Whitehead perioden i et rystende skær, der tvinger læserne til anskue både den gængse historieskrivning og samfundets nuværende racespændinger i et nyt lys.

Min umiddelbare undren, da jeg hørte, at romanen skal oversættes til dansk, skyldes således ikke dens kvaliteter, men derimod spørgsmålet om The Underground Railroad overhovedet vil interessere danske læsere.

Mens vi sjældent har savnet overskud til at diskutere og kritisere amerikanske forhold, har vi paradoksalt nok været mere tilbageholdende med at kaste os over de mange indsigtsfulde værker om den amerikanske slavetid og USA’s nuværende racisme, der jævnligt skrives.

Nobelpristageren Toni Morrison var måske den eneste undtagelse, men også hendes forfatterskab blev pludselig droppet på dansk, og så vidt jeg husker, gjorde Edward P. Jones' Den kendte verden (2004) desværre heller ikke meget væsen af sig, da den udkom på forlaget Klim i 2011.

Et nærmere kig på min reol afslører dog, at den tendens er ved at ændre sig. Blandt andet har vi på det seneste fået James McBrides Skaberfuglen (2013), Ta-Nehisi Coates’ Mellem verden og mig (2015) og Yaa Gyasis Hjemfærd (2016).

Også Jørn Brøndals monumentale fagbog fra i år, Det sorte USA, fylder naturligvis meget. Så måske giver det mening med en dansk version af The Underground Railroad. Jeg håber det, for også i mine øjne har Colson Whitehead skrevet årets bedste amerikanske roman.

Colson Whiteheads The Underground Railroad er udgivet på forlaget Doubleday. Den udkommer på dansk i sommeren 2017 på Politikens Forlag

Årets tre andre amerikanske romaner, du bør læse

  • ’Commonwealth’ af Ann Patchett: En elegant og medrivende historie om to familier gennem fem årtier bundet sammen af en kærlighedsaffære i det solrige Californien.
  • ’The Nix’ af Nathan Hill: 50 års amerikansk vrede, popkultur og politik fortalt gennem historien om en søns jagt på sandheden om hans fraværende mor.
  • ’My Name is Lucy Barton’ af Elizabeth Strout: Et hospitalsbesøg er afsættet for Pulitzerprisvinderens stærke og lyriske portræt af forholdet mellem en mor og en datter.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu