Afsked med en frihedskæmper

Lynggaard og Queitschs bog om David Bowie er ikke blevet en hyldestbog. Det er en mindebog og en afsked med en skikkelse, der aldrig afslørede sit inderste, men i stedet hakkede sit eget liv op i et værk for en generation, der tog splittelsen som et vilkår
Det ligger som en rød tråd ned igennem antologien ’Changes’, at det var farligheden, der var så tiltrækkende ved David Bowie.

Det ligger som en rød tråd ned igennem antologien ’Changes’, at det var farligheden, der var så tiltrækkende ved David Bowie.

Govert de Roos
4. januar 2017
Delt 295 gange

2016 blev ikke et år, man vil huske med glæde.

David Bowie lagde ud med at dø, og siden gik det slag i slag, som om alt, der kunne gå galt, vitterlig også skulle gå galt.

Jeg er nok ikke den eneste, der modtog meddelelsen om Bowies død med bange anelser for årets videre gang, og vi fik jo også ret.

Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch har redigeret en antologi, Changes, hvor indbudte skribenter og de selv reflekterer over David Bowies betydning.

Meningen var oprindelig, at det skulle have været en hyldestbog i anledning af fænomenets 70-årsfødselsdag den 8. januar 2017.

I stedet er det blevet en mindebog – eller vel rettere: en afsked med en skikkelse, der aldrig afslørede sit inderste, men i stedet hakkede sit eget liv op i et værk for en generation, der tog splittelsen som et vilkår. Nu står den tilbage med stumperne.

Ydmyg tone

Bogen er rigt illustreret og som sådan en luksusudgave af lige præcis de antologier, flere af de bidragende og de to redaktører selv skrev til for mange år siden i 1980’erne.

Prologen udgøres af en håndfuld Bowie-digte, afdøde Michael Strunge fik optaget i Hvedekorn i 1980 (redigeret af Poul Borum, der som endnu et genfærd også optræder med en oversættelse af »We Are The Dead« senere i bogen). Epilogen udgøres af et nutidigt digt, »Blackstar« af Klaus Høeck, som sætter et fint punktum.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu