Læsetid: 4 min.

Bleg julestemning på Fisketorvet

Når det er svært at knytte de ydre bånd tilbage til barndommens julestemning, kan man forsøge sig med de indre
Fisketorvet i København er pyntet op til jul – sådan da.

Fisketorvet i København er pyntet op til jul – sådan da.

3. december 2016

Her står jeg på Fisketorvet og prøver at komme i julestemning. Det er ikke let. Fisketorvet er et indkøbscenter ved havnefronten i Københavns Sydvestkvarter.

Det hedder Fisketorvet, fordi her en gang lå et fiskemarked. Måske for at antyde, at navnet ikke skal tages for bogstaveligt, hedder stedet også Copenhagen Mall.

Rent arkitektonisk vender Fisketorvet ryggen til sin egen største attraktion: havnen. Men udsyn opad er der masser af. Gennem store glasflader i tagkonstruktionerne kan man se himlen. I dag er det gråvejr. Det burde være godt for julestemningen.

Fra de fjerne drengeår, hvor jeg virkelig kom i julestemning, kan jeg huske, at det kunne man ikke, hvis det var solskinsvejr. Det skulle være gråvejr, helst i skumringstimen, hvor julelysene begynder at stråle klarere, og mennesker samler sig sammen om lysene – og om hinanden. Bragt sammen af noget, som jeg oplevede som en fælles forventning om, at nu skulle der ske noget godt.

Jo, gaverne selvfølgelig, men mere end det. En eller anden form for samvær, der viste, at folk er noget for hinanden og kan gøre noget for hinanden. En stemning båret af lys, lugte og smag og en rar følelse indeni.

Nå ja, og så står jeg her på Fisketorvet og synes, at det er ret fjollet alt sammen. Lysene, der hænger rundt omkring, er monotone hvide guirlander. Lugtene er fedtdunstede og af Thai-mad snarere end klejner.

Tabt julesjæl

Ethvert voksent menneske kan ransage sin sjæl og spørge, hvornår julestemningen for alvor gik tabt. I mit tilfælde måske dengang, jeg i mine unge år brugte julen på at rejse til San Francisco for at være sammen med min kæreste. For så at finde ud af, at vedkommende ikke var min kæreste i så høj grad, som jeg troede, og i hvert fald slet ikke længere.

Jeg kan huske juleudsmykningen i San Franciscos gader, som jeg forbitret traskede op og ned ad. Det var, som om de glade nisser og folks smil og latter forhånede mig.

Julestemning handler om forventning, og hvis man forventer for meget, bliver man skuffet, måske endda bittert. Så det er tryggest at skrue ned for forventningerne. Det er det, børn endnu ikke har lært.

På Fisketorvet kommer en mor skubbende forbi med en stor og dyb klapvogn. Ned i klapvognen siger moderen:

»Den rigtige julemand? Han gemmer sig. Han kommer frem lidt senere.«

Aha? Arme barn. Det kan komme til at vente længe.

Andre løfter på Fisketorvet er lidt mere luftige. Over en bunke varer i butikken TVINS står der på et skilt: »JA! Lige så god som på TV.«

Og det er vel så, hvad julen handler om nu om stunder. Det hele skal være lige så godt som på tv. Så er det rigtigt godt endda. Noget at slippe slanterne for.

Det går op for mig, at Fisketorvet faktisk er ret neutralt i sin julefremtoning. Dekorationen er bare de hvide guirlander. Ingen ophængte nisser eller engle med basunluft i kinderne. Musikken er amerikansk og overdøver mestendels sig selv og bliver til et vatjuletæppe, der kun lejlighedsvis gennemtrænges, f.eks. når Dean Martin crooner »Rudolph, the Red-Nosed Reindeer«.

Global jul

Og så er det, det slår mig: Det er jo slet ikke nogen dansk jul, Fisketorvet tilbyder. Det lyder, lugter og ser ud ligesom de indkøbscentre, jeg igennem et langt liv har befundet mig i ved juletid: i USA, fra nord til syd, øst til vest, i New Zealand, Australien, såmænd også Frankrig. Velkommen til ’Global Mall’.

Det er måske derfor, man går forgæves efter julestemning, hvis man opsøger moderne indkøbscentre. De har absolut ingen bånd til ens barndom, hvis den barndom ligger tilbage i de tider, hvor den udfoldede sig i noget, der var særligt dansk.

Jeg kan huske, da jeg første gang fejrede jul i udlandet – som 17-årig udvekslingselev i Californien. Da syntes jeg, at det var underligt, at de ikke sang de melodier, jeg var vant til hjemmefra.

Nu – et halvt århundrede senere – er de danske julesange stort set fortrængt af de angelsaksiske. Udvekslingsstudenter har ikke længere grund til at føle sig fortabt ved juletid. Den er ens ude og hjemme.

Når de ydre bånd tilbage til barndommens julestemning er så svære at knytte, skal man måske forsøge sig med de indre.

 Som barn var jeg nært knyttet til min mors søster, der var et meget sentimentalt menneske. Op mod jul havde hun for skik at bænke os to i sin skumrende stue med et enkelt stearinlys tændt. Og så hørte vi på grammofon 1950’ernes smægtende sangstemme, Victor Cornelius, synge visen om at miste troen på julemanden. I den forekommer linjerne:

Min illusion er bristet brat

netop en julenat.

Trist, at man, når

man får

forstand’n,

mister sin tro på en julemand,

som retter julens glæder an.

Så brast min mors søster i hjerteskærende gråd – hvert år. Jeg måtte stramme mig an for ikke at græde med.

For nogle år siden fik jeg en cd, hvor den Victor Cornelius-indspilning er på. Jeg har kun hørt den én gang, og jeg gør det aldrig mere. Jeg kom nemlig til at græde, fortvivlet græde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

På Fisketorvet fisker man for at få dine penge op af lommen. Bliv væk og bliv dig selv, væk fra julens forlorne gøjl.