Læsetid: 2 min.

Man gør kvinder fortræd

Colombianske Felipe Guerreros ’Oscuro Animal’ fortæller om mennesker ramt af krig, men har valgt så radikal en filmisk løsning, at den ikke ganske kommunikerer med sit publikum
Tre kvinder flygter fra borgerkrigen i det colombianske drama ’Oscuro Animal’. Foto: Øst for Paradis

Tre kvinder flygter fra borgerkrigen i det colombianske drama ’Oscuro Animal’. Foto: Øst for Paradis

16. december 2016

Der er ingen tvivl om, at colombianske Felipe Guerrero har noget at sige i Oscuro Animal, der handler om kvinder på flugt – fra krig og fra mænd, som mishandler og misbruger dem. Det er på mange måder en stærk film, som det ikke er let at ryste af sig igen. Men det er også en film, der i jagten på et rent og asketisk udtryk, ikke tager så hårdt fat i sit publikum, som den burde, handlingen taget i betragtning.

Oscuro Animal foregår i en gennem mange år borgerkrigshærget del af Colombia, hvor tre forskellige, unavngivne kvinder (spillet af Marleyda Soto, Luisa Vides Galiano og Jocelyn Meneses) tager flugten fra landet, hvor de bor, til hovedstaden, Bogotá, i håbet om et bedre og mere fredeligt liv. De tre historier flettes ikke sammen, men de viser de grusomme, ødelæggende sider af en krig, der er ved at rive et land i stykker.

Den første af kvinderne vender hjem efter at have vasket tøj ved floden og opdager, at hendes landsby er blevet raseret og indbyggerne, inklusive hendes familie, slået ihjel. Den anden kvinde holdes som fange af en brutal soldat, der voldtager hende, når han har lyst, og hun ender med at stikke ham ihjel med en kniv. Den tredje kvinde er selv soldat og hjælper med at begrave ligene af de bønder, hendes kammerater slår ihjel. Men hun er også en mandlig officers sexlegetøj og har efterhånden fået nok af alle uhyrlighederne omkring sig.

Afgrundsdyb smerte

Oscuro Animal er ikke en stumfilm, men der bliver ikke sagt meget, slet ikke af kvinderne, hvorfor det er de ofte dvælende billeder af dem og den på én gang frisættende og klaustrofobiske jungle, de flygter igennem, og junglens mange lyde, der får lov til at fortælle historien. Det sætter både kvindernes skæbne i en form for relief – ord slår ikke til, når man skal beskrive, hvilke forfærdeligheder de har været ude for – ligesom det bliver et billede på, hvor isolerede og alene de føler sig i et land, der synes at have givet op og pakket sin medmenneskelighed væk.

Det er et modigt valg, den erfarne klipper Felipe Guerrero har taget med sin instruktørdebut, men også et valg, der ikke helt giver mening eller er realistisk i situationen – heller ikke selv om filmen tydeligvis ikke er lige så interesseret i realisme, som den er i sindsstemninger og sanseindtryk. Det bliver en smule distancerende for et publikum, som i bogstaveligste forstand ikke føler sig talt til og ikke bliver involveret i de tre kvinders skæbne.

Vi ser deres udtryksfulde ansigter og fornemmer den afgrundsdybe smerte, men vi føler den ikke lige så stærkt, som hvis vi havde lært dem at kende undervejs. De forbliver cifre, symboler, og det er synd for en film, der vil og også kan meget, og hvis betimelige humanistiske budskab ellers klinger så rent og højt.

Oscuro Animal. Instruktion og manuskript: Felipe Guerrero. Colombiansk (Empire, Gloria og Vester Vov Vov i København, Valby Kino, Café Biografen i Odense, Nicolai Bio i Kolding, Øst for Paradis i Aarhus og Biffen i Aalborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu