Læsetid: 2 min.

Houellebecq som mareridtsteater

Aalborg Teaters dramatisering af Michel Houellebecqs roman ’Underkastelse’ er samfundsteater til tiden. Desværre er forestillingen uhyggeligt kedelig
Martin Ringsmose taler monotont og bevidst kunstigt i Aalborg Teaters udramatiske teaterfortolkning af Houellebecqs Underkastelse.

Martin Ringsmose taler monotont og bevidst kunstigt i Aalborg Teaters udramatiske teaterfortolkning af Houellebecqs Underkastelse.

Allan Toft

2. december 2016

Der var drama omkring Michel Houellebecqs islamdebatterende roman Underkastelse, da den udkom i 2015 – den selvsamme januardag som terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo, som samme uge havde en karikaturtegning af Houellebecq på forsiden.

Aalborg Teater byder altså på samfundsteater til tiden ved at dramatisere bogen og dens fremtidsskildring af et islamisk Frankrig i 2022.

Men dramatisk virker forestillingen ikke. Faktisk er Underkastelse noget af det kedeligste teater, jeg har set.

Scenisk er forestillingen aldeles ikke-teatralsk: Fire mennesker i et rum med to stole, et klaver og en sofa – under lige rækker af spots i loftet. Og derudover består iscenesættelsen bare i, at stykkets fire personer på skift går frem med et glas i hånden og fremsiger lange fremtidsanalyser af politiske partier i Frankrig. 

Nyt eller dødt

Måske er dette »det revolutionære teater«, som teaterchef Hans Henriksen ønsker, at Aalborg Teater skal præsentere. Men levende teater er det ikke. Snarere bare filosofisk og indforstået teater – med uimodsagte lunser af Houellebecqs romanfigur François’ kvindehad blandet ind i replikker om islams overtagelse af katolicismens håb.

Martin Ringsmose er en fremragende skuespiller. Han har brilleret som Jeppe hos Holberg og som Idioten hos Dostojevskij. Men som filosof hos Houellebecq bliver han den tammeste udgave af sig selv: udbrændt, deprimeret, selvhadende, kvindeundertrykkende.

Den rolle spiller han til gengæld perfekt under sin hjælpeløse, beige cardigan. Men hvorfor egentlig? Og hvor er den ’kulsorte humor’, som Houellebecq-kendere fremhæver som et af forfatterens stærkeste virkemidler? Latteren trives ikke på Aalborg Teater.

Sproget hakker

Den nyuddannede, norske instruktør Johannes Holmen Dahl har instrueret Ringsmose til at tale kunstigt hakkende; det lyder anstrengt. Der er også sprogforbistring hos den flotte, tyskfødte Marion Reuter, der taler glimrende dansk, men som her sættes til at aflire opremsninger, der bliver uforståelige.

Den unge Kristine Elmedal Johansen har et stærkt overleverkropssprog i rollen som Ringsmoses unge, jødiske studerende, og den unge Kasper Dalsgaard spiller ny-kynisk med god følsomhed i læberne, til trods for at hans konsonantsvage sprog forråder ham. Det er egentlig kun den garvede Henrik Weel, der som smilende imam sprogligt kan gøre Houellebecqs sætninger levende.

I teatrets sæsonprogram er der optrykt et interessant interview med digteren Niels Lyngsø, der er romanens oversætter.

»Romanens modus er hverken ’jeg frygter’ eller ’jeg håber at’, men ’tænk hvis’. Og som jeg læser Underkastelse, svæver den uafgørligt mellem ønskedrøm og mareridt. (...) Derfor er det principielt uklart, hvad Houellebecq rent politisk ’vil sige’ med denne roman, hvad han frygter, og hvad han går ind for,« udtaler Niels Lyngsø.

Som teatertilskuer kan man kun ærgre sig over, at denne åbenhed ikke blev fængende i Aalborg Teaters fortolkning.

’Underkastelse’. Baseret på romanen af Michel Houellebecq (2015). Oversættelse: Niels Lyngsø. Dramatisering og iscenesættelse: Johannes Holmen Dahl. Scenografi: Nia Damerell. Lys: Kasper Daugbjerg. Lyd: Aske Bergenhammer Hoeg. Aalborg Teater. Til 17. december

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu