Læsetid: 3 min.

Hun lod vinduet stå på klem

Historien om Peter Pan, der nægter at blive voksen, er i høj grad blevet til en fortælling om tilskuerens indre Wendy i Teatret Møllens poetiske og gennemmusikalske ’Aldriglandet’
Peter Pan lokker Wendy op at flyve på en almindelig skraldecontainer, der med Teater Møllens forvandlingspoesi bliver tilen himmelsk tur ud mod Ønskeøen i ’Aldriglandet’.

Peter Pan lokker Wendy op at flyve på en almindelig skraldecontainer, der med Teater Møllens forvandlingspoesi bliver tilen himmelsk tur ud mod Ønskeøen i ’Aldriglandet’.

Søren Hasselgaard Skaaning

16. december 2016

Teatret Møllen har en særlig poesi. Den stråler fra skuespillernes gamle vinterfrakker og slidte støvler, men allermest selvfølgelig fra skuespillernes øjne og musikalske stemmer. Hos Teatret Møllen er blikket og replikken ud mod publikum det altafgørende.

Når en Møllen-spiller fortæller dig om en mor, der altid lod vinduet stå på klem, så fantasien kunne flyve ind, så ved du, at det er rigtigt. Også selv om der ikke engang er et vindue på scenen.

Teatret Møllens nye familieforestilling Aldriglandet er en bearbejdelse af Barries roman om Peter Pan. Møllens fortolkning ligger lykkeligt langt fra Disneys tegnefilmsunivers; hos Møllen er menneskene virkelige. I Brian Wind-Hansens lidt vrangvillige og ordkunstige dramatisering er der dog overraskende meget overjeg og voksenhumor på spil. Eller som det lyder: »Folk, der ikke får fortalt historier, bliver så frygtelig irriterende.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu