Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

I øjenhøjde med algoritmen

Gennem en neonbøjet algoritme, en fingernem 3D-animeret edderkop og andre lysende værker stiller Ann Lislegaard spørgsmål til vores omgangsformer med digitale data og ikkemenneskelig intelligens
’Spinning and Weaving’ sætter spørgsmål til vores omgang med digitale data, og på udstillingen er man på talefod med cyborgen.

’Spinning and Weaving’ sætter spørgsmål til vores omgang med digitale data, og på udstillingen er man på talefod med cyborgen.

Anders Sune Berg

Kultur
2. december 2016

Når Hillary Clinton var blevet USA’s første kvindelige præsident, var det meningen, at hendes stab endelig kunne afsløre deres hemmelige våben i valgkampen: den komplicerede computeralgoritme Ada, der spillede en afgørende rolle i kampagnens strategiske beslutninger.

Algoritmen blev opkaldt efter den kvindelige matematiker Ada Augusta Lovelace, der i begyndelsen af 1800-tallet skrev de koder, der kom til at danne grundlag for nutidens computerteknologi og udviklingen af internettet.

Baseret på data skabte algoritmen Ada simulationer over valgkampen mod Trump og kunne efter sigende forudsige, hvor og hvornår de vigtige slag skulle slås. Men, som vi ved nu, må noget være gået galt i dataanalyserne, for udsigten til den første kvindelige amerikanske præsident er brat forsvundet i horisonten.

Historien danner en underligt perfekt prolog for Ann Lislegaards udstilling Spinning and Weaving, der ligesom historien om Clintons algoritme sammenvæver spørgsmål om feminisme, teknologi og (fejl)kommunikation mellem menneske og maskine.

Og interessant nok spiller den kvindelige computerpioner Ada Lovelace, som i Clintons valgkampagne, også en central rolle på udstillingen.

Lysende værker

Lislegaard har til udstillingen skabt en håndfuld nye værker, der alle oplyser de mørklagte rum på Overgaden, hvad enten der er tale om lysstofrør, projektioner, spotlys eller skærme.

Det kølige lys giver udstillingen et fuldendt udtryk, og understreger værkernes fælles teknologiske karakter – som computerskærmens lys i et helt mørkt rum.

Gennem værkernes intertekstuelle referencer bliver det samtidig åbenlyst, at Spinning and Weaving særligt er interesseret i at undersøge og fremskrive de feministiske muligheder i relation til teknologi og digital intelligens.

Denne tematik står særligt tydeligt frem i animationen »Spinning and Weaving Ada«, hvor en edderkop spinder sit spinkle net. Dens graciøse ben væver flittigt og hurtigt tråde ud, der lidt efter lidt lader bogstaverne ADA LOVELACE tone frem i spindet.

I dette enkle, men effektfulde greb trækker værket åbenlyse forbindelser mellem edderkoppens og internettets massive trådnet og skaber en homage til kvinden, der var med til at skabe dens skelet og infrastruktur. Altså et klassisk feministisk greb, der aktualiserer glemte eller oversete figurer fra fortiden for at revitalisere deres rolle i samtiden (og for fremtiden).

Og måske sporer værket på den måde en alternativ genealogi, hvor teknologien ikke er bundet op på traditionelt maskuline værdier som rationalitet og objektivitet, men også er affektiv og relationel – som udstillingens reference til vævningen, der traditionelt set har været et kvindefag.

Lislegaard selv er en ekvilibristisk vævemester, der gennem sin udstilling spinder videre på eksisterende fortællinger og trækker tråde til både fortid og fremtid. Gennem udstillingen refereres der blandt andet til feministisk sci-fi-litteratur og til 90’er filmen Contact, der har en kvindelig astronom i hovedrollen.

De feministiske tråde er fine i deres historiepolitiske gestus, men dog alligevel for upræcise til, for alvor at sætte skub i tankerne. En grund kunne være, at mange af referencerne sker gennem værktitler og tekst, der derfor i højere grad afføder en hurtig aflæsning snarere end en reel indlevelse i disse perspektiver.

Hybridstemmer

Eller også virker feminismen blot på et andet plan, nemlig i en form for cyborgfeminisme, der ikke skelner skarpt mellem menneske og ikkemenneske, mand og kvinde. Særligt interessant er i hvert fald udstillingens gennemgående undersøgelse af grænsefeltet mellem menneskelig og ikke-menneskelig intelligens, sprog og kode.

For hvad enten der er tale om en neonbøjet algoritme, en tekst-generator eller en installation med programmeret lys, giver alle værkerne fysisk form til digital data. På den måde indstifter Lislegaard et sanseligt, kropsligt møde, hvor vi som beskuere kan få lov at møde, interagere og mærke de digitale eksistenser.

Allerede i udstillingens første rum indfanges beskuerkroppen på forførende vis i det digitale trådnet. Den store spejlskulptur »Double Light Modules« syner ikke umiddelbart af noget særligt, men den har en vild og fragmentarisk dialog med edderkoppeanimationen.

Skulpturens mange spejlflader splintrer animationens billede og – alt efter hvordan man selv bevæger sig rundt om skulpturen – kaster brudstykker af edderkoppespindet rundt på vægge, søjler og loft. Spejlfladernes forskydning skaber en slags rumlig ’glitch’, der opløser rum og retning og fanger beskueren midt i dets desorienterende spind.

Abstrakt sprog

I installationen »Shadows of Tomorrow« møder vi et særdeles hybridt cyborgvæsen gennem lys og lyd, hvis spøgelsesagtige, udefinerbare eksistens inviterer til nysgerrig forundring.

En række jernstolper står spredt rundt i udstillingsrummet med hver sin højttaler og hver sit skarpe spotlys, der er programmeret til at tænde og slukke.

Lydsporet er en indtalt af en »human beatboxer«, der i hakkende, abrupte lyde fortolker passager fra filmen Contact, hvor en ukendt bevidsthed i rummet kommunikerer med Jorden. Lydene er altså skabt af en menneskestemme, der imiterer lyden af en computer, der igen fortolker lyde fra en fremmed planet.

Det er et abstrakt sprog, der alligevel besidder en organisk velklang og en ’krop’ i kraft af installationen, der lader stemmen vibrere mellem menneske og maskine, fysisk og immateriel.

Lislegaard sammenvæver med Spinning and Weaving vidtrækkende referencer til et æstetisk helstøbt spind, der dog ikke formår at få de feministiske referencer til at samle sig helt.

Derimod er det særligt i evnen til at skabe sære og spændende sammenstød mellem maskine og menneske, krop og data, at udstillingen virkelig vækker nysgerrighed og eftertanke.

Vores sociale og politiske felt er i stigende grad influeret af ikkemenneskelig intelligens, og apropos Hillary Clinton og den fejlslagne Ada har undersøgelser nu vist, at en stor del af den amerikanske valgdebat på Twitter faktisk blev genereret af robotprofiler, der via algoritmer videresendte og reagerede på opslag.

Vi må lære disse hybrideksistenser bedre at kende, og på Spinning and Weaving er man både på talefod med cyborgen og i øjenhøjde med algoritmen.

Ann Lislegaard: ’Spinning and Weaving’. Overgaden. Overgaden Neden Vandet 17. København. Indtil den 8. januar 2017

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her