Læsetid: 5 min.

Det her er plottet i Batman. Du er Batman! Jeg gider ikke være Robin, han er en bitch

’Sweet/Vicious’ er en sød og veloplagt selvtægtskomedie om en voldtægtskultur
9. december 2016

Man er stærkest, når man står sammen. Og der er få ting, der kan få mennesker til at stå så tæt sammen, som hvis man i fællesskab har slået nogen ihjel og skal af med liget.

Cirka sådan begynder venskabet mellem Jules og Ophelia, de to unge amerikanske collegestuderende kvinder, som er hovedpersonerne i MTV’s kække voldtægts- og selvtægtskomedieserie Sweet/Vicious.

Jules (Eliza Bennett) er en pæn og pligtopfyldende kvinde, som lever et dobbeltliv: Om dagen hygger hun i sit yndigt indrettede sorority – et kvindekollegie og en studenterforening – og om natten iklæder hun sig et ninjaoutfit og banker alle de hidtil ustraffede voldtægtsforbrydere, som findes på campus.

Ophelia (Taylor Dearden) er en grønhåret slacker, der forsyner sine medstuderende med hash, velvidende at hendes forældre donerer så mange penge til universitetet, at hun næppe kan blive smidt ud. Hun taler uafbrudt, men med en stemmeføring, som antyder, at hun kun lige akkurat magter at dele sin lakoniske fremstilling af situationen med sine omgivelser. Ophelia er hacker, notorisk nysgerrig og opmærksom.

Da hun opdager, at der huserer en voldtægtshævnerninja på campus, bliver hun imponeret og beslutter sig for at opspore hende. Ophelia finder Jules på nippet til selv at blive slået ihjel af den voldtægtsforbryder, som hun var ved at give en lærestreg, og pludselig har det umage par et lig, de skal af med.

Kaskader af pink bræk

Sweet/Vicious foregår i et universitetsmiljø, som er gennemsyret af en tabubelagt voldtægtskultur. Campus er befolket af smarte sportsfyre, der føler, de har ret til hvad som helst, herunder sex uden samtykke, og myndighederne vælger at ignorere problemet af hensyn til skolens omdømme.

Da Jules forklarer Ophelia, at hun bare prøver at gøre noget ved det, som ingen andre gør noget ved, bliver Ophelia ved med at påpege, at det er plottet i Batman, hun har gang i. Ophelia gider ikke være Robin, for han er en bitch, men ellers har hun ret: Ligesom Batman tager makkerparret sagen i egen hånd, fordi lovens lange arm er for slap til at gøre noget ved uretfærdighederne. Man når langt som hemmeligt selvtægtskorps med en blanding af de kampsportsevner, Jules besidder, og de hackerevner, Ophelia har.

Men er selvtægt så finere end voldtægt, siden MTV inviterer os til at føle med de to unge selvtægtskvinder i deres jagt på voldtægtsmænd? Det er det nok ikke, men det er helt klart sjovere at se på.

De to heltinder er langt fra ufejlbarlige. Der er af komik hængt op på deres inkompetence og svaghed. Jules har nul fokus på it-sikkerhed og sletning af digitale spor, mens Ophelia – der gør sig umage med at fremstå cool og tilbagelænet – kaster kaskader af tyggegummipink bræk op, hver gang hun ser det dumme lig, de skal af med.

I løbet af de tre afsnit, der indtil videre er blevet sendt, har de også taget fejl en enkelt gang og pryglet den forkerte. Sådan er det med selvtægt, det kan godt komme til at gå lidt for tjept.

Det heroiske projekt i Sweet/Vicious – at banke alle de selvtilfredse voldtægtsmænd – fremstår ret dumsjovt. Noget må helt klart gøres, noget bliver gjort, og det bliver gjort helt overdrevet – hvad der gør serien til en ret vellykket kulørt parodi på heltegenren.

Actionkomikkens overdrev

Seriens kvikke parade af klicheer rummer både klassiske træningsscener, hvor Jules skal lære sin klodsede makker nogle ædle kampsportskunster, og forløsende stunder i bilen (med liget i bagagerummet) hvor de to nye veninder synger og mimer med på bilradioens pop. Sådan viser man kvindelig forbrødring. Det er nok en smagssag, om man kan fryde sig over seriens omdrejningspunkt – at give en masse møgsvin en røvfuld.

Selv syntes jeg (med mine fine fornemmelser) nok, at det var et lidt plat pay-off at se, at de her to kvinder godt kan banke nogle mænd. Også fordi universet omkring dem er tegnet med de samme nuancer som min barndoms Wendy-blade. Jules’ bedste veninde fra sorority-husets kæreste Nate (Dylan McTee) spiller smart og er selvfølgelig også ustraffet voldtægtsforbryder. Den goofy, nuttede fyr, Tyler (Nick Fink), som Jules møder til en fest, er god som dagen er lang.

Det kan man se på hans usikkerhed og på, at han aldrig kunne finde på at nærme sig hende uden at spørge, om det var okay. Det er simpelt hen så ærgerligt, at det er hans bror, de har slået ihjel. Ophelias bedste ven Harris (Brandon Mychal Smith) har fået den opgave i serien at pille Ophelia ned, når hun bliver for kæk, og det gør han godt.

Sjovt og sødt

Derudover er han god i den lette og elegante sidehistorie om amerikanske politibetjentes prioritering, da han uforvarende forhindrer Ophelia og Jules i at blive opdaget i færd med at begrave et lig. Alt, han behøvede for at få politiets fulde opmærksomhed, var at gå hen ad gaden i en hættetrøje, glad og tilfreds med det essay, han netop havde afleveret til universitetets juratidsskrift.

Sweet/Vicious har tydeligvis en parade af opbyggelige budskaber at byde på oven i alle de skarpt sete klicheer. Seriens skaber, Jennifer Kaytin Robinson, svarer på seerspørgsmål i en video på MTV’s hjemmeside, og her forklarer hun, at planen var og er at lave en serie for og om retfærdighed, styrkelse af kvinder og så videre. Der skal være noget om politiets racediskrimination, og mon ikke der også kommer til at være noget om udskamning af forskellige kroppe og om LGBTQ-rettigheder i de syv afsnit, jeg har til gode af første sæson. Og det synes jeg er fremragende.

Robinson husker også at sige i videoen, at uretfærdighed ikke er okay, og det er vold faktisk heller ikke. Vold er ikke cool. Undtagen i en serie som den her, tilføjer hun, der er det cool at se de onde få en overbevisende røvfuld. Det er, vil jeg tilføje, også sjovt og sødt at se de to nådesløse hævnens engle falde på halen og kaste pink bræk op. Ligesom det er sjovt at se en god intention om at lave en serie for og om retfærdighed og seksuelle rettigheder stikke af ud på actionkomikkens overdrev.

’Sweet/Vicious’. Skabt af Jennifer Kaytin Robinson og vises på (amerikansk) MTV.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu