Læsetid: 3 min.

En pornografisk alienfabel

Man stirrer fascineret ind i den mexicanske film ’The Untamed’ og dens overlagte grums. En mystisk blanding af syge relationer, afhængighed og udenjordisk horrorsex
Man stirrer fascineret ind i den mexicanske film ’The Untamed’ og dens overlagte grums. En mystisk blanding af syge relationer, afhængighed og udenjordisk horrorsex
23. december 2016

I en smukt pervers blanding af David Cronenberg, David Lynch og Pedro Almodóvar lykkes det den mexicanske instruktør Amat Escalante at fortælle en historie om syge, indviklede forhold og om mystisk, livsfarlig sex. The Untamed er både emotionel og seksuel realisme, drøm og mareridt.

Alejandra lever i et gråt ægteskab med den homofobiske machomand Ángel, som hun har to små drenge med. Når Ángel ikke onanerer inde i sin hustru, så boller han minsandten udenom med Alejandras bror, lægen Fabián.

En mat, fjern kvinde. Et rasende fortrængningsbundt. En blid og kærlig bror. Og Alejandras svigermor, der dominerer sin svigerdatter og har givet hende et lortejob på sin slikfabrik.

Og så er der Verónica, der åbner filmen. Tiggende om at blive lidt længere tid i et mørkt, nøgent rum. Hun får lov, og en stor, bleg slangeagtig fangarm glider op i hende, mens hun stønner. Rummet ligger i et ældre ægtepars hytte i skovens dybe stille ro. De fandt denne alien i et asteroidekrater, fortæller de.

Trailer til 'The Untamed'.

Sygt trekantsdrama

Da Verónica forlader hytten, bløder hun. Måske er hun blevet bidt af det ældre ægtepars hund eller også skadet af rumvæsenet, i hvert fald bliver hun behandlet på hospitalet af Fabián. De begynder at date. Og så har vi balladen. Først forstyrrer hun det syge trekantsdrama, dernæst lokker hun med nydelserne ude i skoven.

Heldigvis bliver The Untamed aldrig til backwoods horror, men til en mærkværdig tragedie over menneskers forstyrrede relationer, om homofobi og om seksualitetens destruktive sider. Eller også til en pornografisk alienfabel om narkomani eller eskapisme eller identitet. Eller. Jeg er ærlig talt forvirret.

Amat Escalante er åben for det meste, siger han, men han kunene ikke forestille sig at flytte permanent til et andet land. ’Jeg er glad og inspireret af det sted, jeg bor, og jeg håber, at jeg kan blive ved med at lave film i Mexico’.
Læs også

Men det er heller ikke meningen at alle film absolut skal give mening. Giv mig til enhver tid forvirring over bundsolid konvention eller uopfindsom transparens. Giv mig uudgrundelige restmængder.

Jeg stirrede i hvert fald fascineret ind i Escalantes film og dens overlagte grums. For han formår at tegne klare, komplekse, sammenbidte, fortvivlede karakterer a la Almodóvar. Samtidig med at han dyrker mørket som et ulmende rodnet lige under overfladen som hos Lynch, nærmest med klar reference til Blue Velvet. Og som hos Cronenberg er kroppen en blodig skrøbelighed og en dæmonisk muterende kraft.

Horrorsexscener

Det er under alle omstændigheder en voldsom seksualitet, som det ældre ægtepar huser. I asteroidekrateret kopulerer slanger, geder, hunde, you name it konstant og hele tiden. Og inde fra det nøgne rum får vi pornografiske sexscener – horrorsexscener ville nogle måske kalde dem, men man kunne også indvende, at der er tale om billeder af et rumvæsens uhørte muligheder for at give mennesket ekstrem nydelse.

Escalante bruger ikke kun kameraet til at formidle skuespil eller sætte scener. Han undersøger gyder i byen og rodnet i naturen med langsomme, antydende, ildevarslende zooms. Han filmer to eks-elskere, der står ved siden af hinanden, hver for sig.

Han ynder at dyrke uskarpheden, der får kendte objekter til at ændre karakter. For eksempel en brun højglansmalet – eller våd? – dør, der i uskarp ser ud som om den er lavet af mudder. Det vedtagne vakler.

Den bulgarsk-franske filosof Julia Kristeva ville måske kalde sexvæsenet for et abjekt. Hverken objekt eller subjekt. Noget fra før den symbolske orden, fra før adskillelsen mellem dyr og menneske, mellem det primale og det civiliserede. Den er dét, der kan give os ekstase, men også true vores identitet – eller smadre vores civilisation, som vi kender den.

Mystificeret forlader man i hvert fald salen. Usikker på om man skal være seksuelt opstemt. Eller uforløst under plottets helt bevidste tågeformationer. Eller bare godt og grundigt bekymret for hvad der måtte ske, hvis vi gav efter for vores allerallervildeste drifter.

'The Untamed.' Instruktion: Amat Escalante. Manuskript: Amat Escalante og Gibrán Portela. Mexicansk-dansk-fransk-tysk-norsk-schweizisk (Biografer landet over).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu