Når man brænder sig på kaffemaskinen
Claudia Moreno (Natalie Madueño), 1. afsnit
Når man brænder sig på kaffemaskinen, og det er et ekstra stort problem, fordi ens arbejde er at lave og servere kaffe, selv om man nok var den dygtigste erhvervsjurist på sin årgang fra jura, men hvad skal man gøre, når man er prøveløsladt fra sin dom for svindel?
Så ryger man en cigaret og ringer til sin lille søn i udlandet, ham skal det blive godt at se igen. Det glæder han sig sikkert også til. Bare ærgerligt, at den eneste arbejdsgiver, der kan se, man spilder sit talent, er den skruppelløse bankdirektør, der fik en i fedtefadet til at starte med.
Men arbejde adler og gavner også ens sag hos Kriminalforsorgen, man må tage de muligheder, der byder sig, og det er også nemmere at få et nyt arbejde, når man allerede har et, f.eks. som svindelgennemskuende konsulent i den bank, som ham den skruppelløse pønser på at kuppe. Det gælder trods alt om at se muligheder frem for begrænsninger.
Når Kasper Eriksen ikke er på arbejde
Unavngiven medarbejder i Nova Bank (Marie Sandø Jondal), 1. afsnit
Når en af ens kolleger pludselig har ændret lånevilkårene for en lokal snedkermester, som er stærkt utilfreds, fordi han af den grund er gået fallit, og nu vil han bare tale med Kasper Eriksen, som ikke er på arbejde, men det gider han ikke høre på, og før man får set sig om, har man et skydevåben rettet mod tindingen og Politiets indsatsstyrke stående uden for, og det ender med blod overalt, og så skal man helt sikkert til krisepsykolog.
Når medarbejderudviklingssamtalen tager en drejning
Nicky (Esben Smed), 3. afsnit
Når man begynder at freelance ved siden af sit almindelige job, og det i forvejen er svært at få tiden til at slå til og planlægningen af arbejdstiden til at gå op i en højere enhed, og så pludselig er der lagt op til medarbejderudviklingssamtale, og den nye chef siger, at man ikke kan undgå at svigte dem, der betyder noget for en, og man tænker på sin gamle chef, som var langt mere afslappet og desuden er far til kvinden i ens liv, hvilket bare er et tilfælde.
Det er ikke, fordi man har en generel tendens til at score døtrene til de autoriteter, man ser op til og respekterer, for at opnå den fædrene anerkendelse og omsorg, man hele sit liv har hungret efter, via dem.
Når der bare ingen tillid er til en
Nicky (Esben Smed), 6. afsnit
Når man har et tillidsvækkende væsen, men det ikke er godt nok, fordi man har bastet og bundet en forretningssvindlers barnebarn i en ødeliggende fabriksbygning, og hun er en kvik pige, som formår at løsne båndene, slå en i hovedet med en brandslukker og flygte ud i skoven.
Heldigvis er man i god form, så man får chancen for at trænge pigen op i et hjørne og tale stille og roligt med hende, men det er åbenbart heller ikke godt nok, for hun vælger at rutsje ned ad en skrænt, og på sin vej ned falder hun desværre og lander på en gren, som spidder hende, og det var det værste, der kunne ske, for selv om man er kriminel, behøver man ikke at være et røvhul, der slår folk ihjel, men det er man så nu, og der er ingen mulighed for at komme til krisepsykolog.
Når man glemmer at læse, hvad man skriver under på
Simon Absalonsen (David Dencik), 8. afsnit
Når man lige har stået i en nyhedsudsendelse og sagt, at man som direktør for en lille idealistisk bank opererer aldeles uafhængigt af en større bank, man lige har solgt sin bank til, men så går man til møde med direktøren for den større bank og får at vide, at det ikke var dét, der stod i kontrakten.
Pludselig fortryder man, at man har fyret både sin juridiske rådgiver, som var skeptisk over for salget, og sin tvillingesøster, som i øvrigt ikke har haft det let, og at man har fusioneret sin bank med en fransk bank, for hvad nu, hvis den franske bank er rådden, og den store bank har ondsindede planer, og ens lille bank går fallit.
Det er ikke ligefrem fordi man har andet at bruge sit liv på, ingen fritidsinteresser og intet stabilt hjemmeliv, måske skulle man i det hele taget have prioriteret den slags højere.
Når et øjebliks uopmærksomhed er nok
Mads Justesen (Thomas Bo Larsen), 8. afsnit
Når man skal hen og anholde en mand, man temmelig sikkert regner med er seriemorder, og man tager alene af sted med sin kollega og bedste ven, fordi man forstår vigtigheden af selvledelse, men til gengæld døjede man med koncentrationsbesvær den dag, der blev undervist i risikovurdering på Politiskolen, eller også var man bare så forelsket i en, der hed Kristina, at man ikke kunne tænke på andet end hende, og at man håbede, at intet ondt nogensinde skulle overgå hende, og at man i hvert fald altid ville være der, og derfor er man uopmærksom et øjeblik, mens ens kollega går med den formodede seriemorder ind i et trangt rum, hvor han lige skal finde nogle piller i et skab.
Man tjekker bogreolen ud, han har en bog af Dostojevskij liggende, det er ham der har skrevet den ret tykke bog om en handlekraftig fyr, der resolut tager affære, da han bliver vidne til uretfærdighed, man nåede ikke længere end til begyndelsen af den, og pludselig lyder der et skud, og man vender sig om og ser den sigtede skride sin vej stille og roligt, og ens kollega ligger på gulvet og bløder, og der skulle man nok lige have været lidt mere opmærksom.
Når man bare ville være venlig
Bimse (Lucas Hansen), 9. afsnit
Når man endelig har lært at se forskel på rigtigt og forkert og passe et almindeligt, lovligt arbejde, som man faktisk er ret god til, og så dukker der en svensk seriemorder, som ens bedste ven og kollega arbejder for, op på værkstedet og er skadet, og hvad var man for en idiot, hvis ikke man hjalp den gamle mand, men han er eftersøgt af politiet og bliver opdaget af en kunde i butikken, og før, man ved af det, er man blevet kidnappet og tvunget til at køre seriemorderen til udlandet.
Man er snedig nok til at gemme hans medicin på en rasteplads, hvor man også får mulighed for at vinde nogle børns tillid, og man har faktisk aldrig tænkt så mange skridt frem på en gang, men så er seriemorderen endnu mere snedig, man får en skruetrækker i maven, og alt er forgæves.
Når der var behov for en korrektion
Knud Christensen (Waage Sandø), 10. afsnit
Når man er ond af natur og har koordineret en massiv spekulation imod sit eget lands valuta i sin demente kones navn, fordi man har indset, at de fleste folk er idioter, når det kommer til penge, at der er brug for mennesker med finansiel forstand til at videreudvikle verden, f.eks. ved at korrigere kronens efter ens egen mening alt for høje kurs og dermed smadre det samfund, man driver bank i.
Til gengæld ville man have tjent en ordentlig bunke penge, hvis ikke man havde overladt de afgørende konti til sin demente kone, så man indgår en tvivlsom byttehandel med politiet, som får bevismateriale mod ens svindelmakker til gengæld for at lade en slippe let. Desværre er det ikke første gang, man lader en svindelmakker i stikken, og bang, så er man død.
Alle afsnit af ’Bedrag II’ kan ses på dr.dk
