Læsetid: 4 min.

Anmeldelse: ’Badehotellet’ er TV-seriernes akvarel

Så er der taget hul på fjerde sæson af seermagneten ’Badehotellet’, der foregår i Rifbjerg-land og viderefører traditionen fra Erik Ballings folkekomedier, men i sit eget lette tråd
Halvanden million seere har fulgt Badehotellet på TV2. (Pressefoto/TV2)

Halvanden million seere har fulgt Badehotellet på TV2. (Pressefoto/TV2)

Mike Kollöffel

24. januar 2017

De første to sæsoner af tv-serien Badehotellet blev mildt sagt ikke tiljublet af en enig presse. Nogle anmeldere gav den skråt ned bundkarakter.

Det var publikum til gengæld skråt op ligeglade med, en helt arketypisk eller måske endda arkaisk modsætning i dansk anmelderi.

Serien blev fulgt af over halvanden million seere, det største antal siden Strisser på Samsø for tyve år siden. Hvad har den, som distancerer alle andre serier fra den mellemliggende periode, og vil den blive ved med at have det?

Det giver god mening at se Badehotellet som en videreførelse af den arv, Erik Balling efterlod sig efter sine mange folkekomedier, ikke mindst sværvægteren Matador, der også fra sin start var udsat for blandede anmeldelser, men siden fik klassikerstatus.

»Vi har en undren over for anmelderne, for vi oplever, at de anmelder serien for noget, den ikke er. De forventede måske mere Scandinavian Noir og realismedrama, og så er folk pludselig store i spillet, det er lyst og der er komik,« siger Hanna Lundblad, der er skaber af og manuskriptforfatter på TV2-serien ’Badehotellet’
Læs også

Der er de samme krydsklip mellem ’upstairs’ og ’downstairs’, herskaberne og personalet, den samme fortælling om Danmark som et klassesamfund og om de tråde, der både skiller personerne og binder dem sammen, samt et tidsbillede, hvor den gryende nazisme rumler syd for grænsen.

Ligesom hos Balling ligger sympatien hos de uformuende, men blot fordi man er rig, behøver man ikke være helt igennem usympatisk, selvom det er tæt på, når fabrikanten og greven tromler frem med deres økonomiske spekulationer. Til billedet hører ikke mindst de jobløse koner, hvis tilbagetrukne rolle især er at se nydelige ud, og så er der selvfølgelig kærlighedsforviklingerne, som ikke er mindre end i dag.

Pengestærk hævner

Først mand på badehotellet i optakten er den kvindekære, selvglade og charmerende skuespiller Edward Weyse, der midlertidigt har mistet sit job på Det Kgl. Teater til sin værste rival, som tilmed også har snuppet hans første kone.

Til gengæld har Weyse fået stor succes i nogle hovedroller på film, det moderne medie i 1930, seriens årstal, hvor tonefilmen netop havde ramte Danmark. Så stor, at vildtfremmede mennesker ringer til ham og fortæller, at de har opkaldt deres undulat efter ham!

Så stor, at han jages af sladderpressen, hvorfor han har stukket den nødløgn, at han ferierer ved Gardasøen, mens han i virkeligheden er taget til Vesterhavet for at slappe af med de andre usual suspects fra det allerede kendte persongalleri, som lidt efter lidt indfinder sig med deres kufferter. Alt er næsten ved det gamle, men en er blevet gift, en anden har fået barn osv. siden sidst.

Seriens heltinde er den uskyldsrene stuepige Fie, som nu er blevet daglig leder af badehotellet. Hun svarer lidt til tjenestepigen Agnes i Matador, som blev selvstændig, ligesom Mads Skjern har en pendant i den unge, fattige Morten, der må grueligt meget igennem, før han kan komme igen som pengestærk hævner. Sådan kan man genkalde sig en del typer. Ikke mindst derfor, at de negative anmeldere bortdømte serien som en samling klicheer.

Åh, Svinkløv

Vist er personerne i Badehotellet lige så tydelige som tegneseriefigurer, men det er en tilvalgt stil, som er både stilren og stilsikker.

Fornyelsen består i dens elegance. Handlingen fremføres ubesværet let og fjedrende som på harefod, hvilket understreges af jazzens evergreens, som skuespiller Weyse gerne diverterer med på hotellets klaver.

Læg hertil det visuelle, de gennemført klare, lyse farver, der gør Badehotellet til en tv-seriernes akvarel, og som ligger implicit i de omgivelser ved klitterne og havet, som også Klaus Rifbjerg var så evigt fascineret af. Det er ikke til at gætte, at det meste af serien faktisk er optaget i Albertslund.

Langsomheden er et andet bevidst stiltræk, som har medvirket til at gøre Badehotellet så tiltrækkende for de mange seere som en fornøjelig oase midt i vrimlen af mere action-prægede krimier. Ikke at stilen udelukker dramatiske begivenheder, og det vil da passe fint, hvis badehotellet til sidst symbolsk brænder ned ligesom … åh, Svinkløv Badehotel, mon amour!

En perle

Hvad der på ingen måde er autentisk, er de lokales dialekt, som har meget lidt med vestjysk at gøre. Der er konstrueret en jysk sindighed i sprogtonen, som ikke desto mindre fungerer fint og er glimrende harmoniseret, og godt det samme, for talte de rigtig vestjysk, ville kun få forstå, hvad der bliver sagt.

Badehotellet er i mine øjne en perle af en serie med en perlerække af skuespillere, ingen nævnt ingen glemt. Kun den lille baby Severin forekommer aldeles urealistisk. Babyer plejer at larme, men det kan jo være, der kommer en god skrigetur i de næste afsnit, for ingen tvivl om, at der vil være stof nok til en meget lang serie om Gamle Danmark, hvis Gud, dvs. TV 2, vil.

Forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe har allerede sendt mange (bade)bolde i luften, som vi lidt efter lidt vil få at se, hvor lander.

’Badehotellet’. Tv-serie. 4. sæson, 1. afsnit. Sendes mandag aftener kl. 20 på TV 2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britt Kristensen
  • Per Meinertsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian De Thurah
  • Karen Maigaard
Britt Kristensen, Per Meinertsen, Niels Duus Nielsen, Christian De Thurah og Karen Maigaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Helt enig. "Badehotellet" er ikke amatøragtig, som nogle anmeldere mener, men tværtimod meget stilsikker og med overskud til lidt selvironi. Den tager ikke sig selv så højtideligt som DR's prætentiøse "Arvingerne", og den er (endnu) ikke forfaldet til samme grad af sentimentalitet som klassikeren "Matador".
Jeg synes, den er et frisk pust blandt danske serier.

Niels Duus Nielsen

Glimrende anmeldelse. Det er denne form for kritik, der ansporer til ved selvsyn at vurdere værkets kvaliteter. Tak for det.

Karl Aage Thomsen

Personerne i Badehotellet er genkendelige for os, der kommer ovre fra udkants Danmark og er født i 1930.erne. Skide godt skuespil selv om dialekten er lidt rusten. Ikke eneste af personerne jeg ikke kan finde i mit opland og hjemegn.
Katho

Det er dejligt at en anmelder magter at anmelde på seriens betingelser og magter at se på den uden Københavnerboblens manglende udsyn.
Jeg er absolut generelt til det mere smalle, men kan da godt finde ud af at tage Badehotellet til mig - og få gode oplevelser.
En pudsig ting: min engelsktalende kæreste kan lide at se film og lignende, der er danske. Vi sætter så undertekster på, så det bliver lettere. Hun så første afsnit uden mig og var sikker på, hun havde set afsnittet før !!??

Steffen Gliese

Men ikke i detaljen så historisk korrekt som f.eks. "Matador". Jeg synes, det er en kreativ dovenskab, der er mindre slem i "Badehotellet" end f.eks "Krøniken" - og i "Badehotellet" er det kun i småtingsafdelingen, hvor man især har en tendens til at synge evergreens, der på det pågældende tidspunkt slet ikke er skrevet endnu! Det er irriterende, fordi det netop er en sjov krog for mange at hænge oplevelsen af fortiden på, at musikken netop præcist rammer tiden. Men sangene udmærker sig ved at være ½-1½ år for unge i forhold til den angivelige årstalsangivelse.

Søren Kristensen

Jeg gav op allerede efter et par småkig 2. og 3. sæson, men det lyder næsten som om det er værd at springe ud af Københavnerboblen igen og ind i sommerlandet.

Uden Københavnerboblen? Seriens driver er jo alt det spændende, der sker inde i København og nede i Berlin. Men der ér dejligt på landet ....om sommeren.

Helle Walther

Jeg synes den er bedret, og den er hyggelig. Der er sammenhold blandt kvinderne, og en befriende begyndelse til oprør der. Man hygger sig med den og den er troværdig, synes jeg. .De spiller rigtig godt alle sammen